Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som kisgrube for nogen aar siden (1907) er producert
495,000 t., altsaa hittil i sum omkring 0,9 mill. t.
Vigsnæs (1866—1894), ialt 850,000 t. kis, medregnet
noget kobbermalm.
Killingdal (1891—1914), ialt 420,000 t. kis.
Boss mo (ca. 1890—1914), ialt 450,000 t. kis.
Ytterøen (1861 —1910), ialt 450,000 t. kis.
Røros har producert Fra driftens begyndelse i 1645 til
utgangen av 1914 83,000 t. kobber, ekvivalerende ca. 1,6 mill.
t. kobbermalm, — og hertil (efter 1880) 450,000 t. kis,
saaledes ialt temmelig nøiagtig 2 mill. t. kobbermalm og kis;
kobbermalmen har her større værdi end kisen.
Skal denne parallel med andre norske kisgruber i
øko-misk henseende være træffende, maa man ogsaa ta hensyn
til kobberindholdet og svovlindholdet i kisen fra de
forskjellige gruber:
Sulitjelma i de \ stykkis 2,95 % Cu I
{ c , . _ „c middel 2,8 % Cu, 44% S.
senere aarlnnkis 2,65 - - |
Løkken, litt over 2 % Cu, ca. 43 % S.
Foldal, 1,9—2 % Cu, ca. 46 % S.
Killingdal i gjennemsnit omkring 1,4 % Cu, ca. 46 % S.
Bossmo, næsten kobberfri, 49,5 % S.
Med hensyn til salgsværdi staar Sulitjelmakisen betydelig
over de forskjellige kissorter fra Grongforekomsterne.
Løkken og Foldal kan tilnærmelsesvis sammenlignes med
Gjersvik, hvor kisen dog har litt høiere kobberprocent end
ved Foldalsgruben, men Løkken- og Foldalskisen betinger
høiere salgspris end Skorovas og Joma. Skorovaskisen kan
tilnærmelsesvis sammenlignes med Bossmokisen, idet dog
Skorovas kanske har 1 % høiere svovl.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
