Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Om Gunbjørns Skjær. Samling og Undersøgelse af gamle og nyere Efterretninger om disse i Nærheden af Grønlands Kyster beliggende Øer, som opdagedes sidst i det 9de eller først i det 10de Aarhundrede, samt om de saakaldte Krosseyjar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92 OM G UNBJØRNS SKJÆR.
og Strand; dog var dette muelig især Tilfældet paa det
Sted, hvor lian opholdt sig, og paa enhelte andre hvor han
han have landet. Vi maae ellers bemærhe, at 3 P. 19 Cap.
(som indeholdes i Membranfragmentet af Hauksbok)
atter
nævner Husevig (endnu en bekjendtHavn og Handelsplads)
som det Sted, hvor Gardar opholdt sig en lieel Vinter over.
CHusavikj er Gar6arr dtti vetrsetu). Efter den ældste Text
(B) (ligesaavel som samtlige dvrige) var det Øen af Gardar
givne Navn Gardarsholmr (acc. sing, holm) ikke Garfiars-
holmi
,
som det hedder i den nyeste Udgaves Varianter:
kalladi Garfiarsholma. OlafTryggvesons storre Saga (’Fornm.
Sogur Ij 2oi>
)
har ogsaa optaget Beretningen om Gardars
Tog, men tillægger intet mærkeligt uden det at han til-
deels havde opsdgt Landet efter Odds (d. e. Nadd-Odds)
Anviisning. — Den og Hauksbåk sige at Gardar paa sin Til-
bagereise fra Island var kommen til Norge, uden Tvivl ved
en feilagtig Forklaring af Ordene: austr apt’r, skjontSclio-
ning af Hauksbogens Variant, hvorfra han ingen Afvigelse
kjendte, tager Anledning til at slutte, at Norge var Gardars
rette Hjem (Norges Riges Historie II, 103). Aldeles over-
eensstemmende med det her omhandlede Sted iHauksbogen,
kun noget kortere, er et Membranfragment blandt de Mag-
næanske (I, e, /?) som forst er udgivet af Langebek i Scrip-
tores Rer. Dan. Il, 23 o.Jl. S. og senere af det Kongl. Nor-
diske Oldskrift-Selskab ,
i Fornmanna- Sogur XI, 407 o. /.
CS. 411-412); kun kaldes Landet der Gardarsholrni. Det
menes at være skrevet i det 14de Aarhundrede.
Landnamas ældste Texts her (S. 90) ovenberorte Be-
retning om den danske eller i Danmark bosatte Gardars
fors te Opdagelse af Island er alt for vigtig, til at vi ikke
her skulle omhandle den nærmere ;
næsten ingen af vore
Historikere (ikke engang en Arngrim Johnsen ,
Finn John-
sen eller Torfæus) have bemærket den. Atter et Hoved-
beviis for den uundgaaclige Nødvendighed af vore Oldskrif-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
