Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Om Gunbjørns Skjær. Samling og Undersøgelse af gamle og nyere Efterretninger om disse i Nærheden af Grønlands Kyster beliggende Øer, som opdagedes sidst i det 9de eller først i det 10de Aarhundrede, samt om de saakaldte Krosseyjar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
OM GUNBJØRNS SKJÆR. 133
Øer paa dette StrSg endnu ikke har kunnet ndiagtig bestem-
mes, maa det vel overlades til Fremtidens Undersøgelser at
afgjore, hvorvidt den Fjeldtop og hoie Land, som Clemens
kunde see fra de af ham omtalte Øer, har været Ritur-Huk
eller Latrabjerget (som nærmere omhandles i det næstføl-
gende Afsnit), — for ei at omtale Mueligheden deraf, at
sammentrykte Haviis-Masser, seete langt borte, af ham og
andre kunne være hievne antagne for virkelige Landtoninger.
Vor Clemens ommeldes ellers kortelig af Torfæus (Gronl.
S. 6-7
)
og af Espolin (Islands Arbækr Vj31-o2) som begge
henføre hans Reise til de formeentlige Gunbjornsskjær til
Aaret 1580 \
efter vor Formening maa den snarere have gaaet
for sig i eet af Aarene fra 1586 til 1596 ;
jfr. ovenfor S. 112 o.f.
1
1
)
Det har dog undertiden, men kunsjelden, været
Tilfældet, at den i enkelte Aaringer (eller Aarrækker) fra
Polaregnene og Grønlands Kyster til Island drivende Haviis
ikke har forladt dettes Kyster for den saakaldte Hoveddag
(fiofuSdag) d.c. 29de August (hvis Tidspunkt dog efter den
julianske i Forfatterens Dage brugte Calcnder vilde svare
til den 17de is. M.). Denne Driviis og de faste, udenfor
Øster-Grønland liggende Masser af denne Art, ere nu, og have
i nogle Aarhundreder været den vigtigste Hindring for So-
farten i de grønlandske, — tiideels endog undertiden (som
f. Ex. nu i Aar, 1832) i de islandske —Farvande.
1
2
)
Denne Beretning klinger vel noget fabelagtig, men
den samme Beskyldning har man allerede i den graa Old-
tid fremført mod Phænicierne ,
og selv i de nyeste Tider
mod det Engelske Hudsonsbay Compagnie o. fl. Overho-
vedet svarer den til Monopolsystemets Grundsætninger, der
paa den Tid, som nysommeldt, ogsaa vare gjeldende for Is-
land. Naar Forfatteren udtrykker sig saa ,
at en vis En-
gelsmand sagdes at have Øerne eller være i Besiddelse af
dem, menes uden Tvivl derved lians Enehandel sammesteds.)
eller dens factiske Besiddelse.’
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
