Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VI. Erik den Rødes Saga eller Fortællinger om Erik den Røde og om Grønlænderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ERIK DEN RØDES SAGA.
272
I
ligesom og dette Ord bruges i Øster -Gotland i Sverrig
(for Hd eller Lov). Hey-hjdlmr forekommer ogsaa ellers i
Heimskringla. Ordet er af selvsamme Oprindelse som det
mere bekjendte kjalmr (Hjelm) for Hovedet, da det be-
tvder et Skjul, Dække, formodentlig af Gjerningsordet
hilmaj skjule, bedække (fordum vel ogsaa beskytte), der
atter kommer af et andet: hylja, som har den samme
Bemærkelse. De nordamerikanske Vilde pleie endnu at
forvare Maisen, deres eneste oprindelige Kornart, efter-
at den er indhostet, enten i Luften, paa store Stænger,
eller ogsaa i Træ -Skure; (Kutschcrs America I, 331). Og-
saa i de nyere Tider er Maisen bekjendt under Navn af
Tyrkisk Hvede. Selv saa nordlig som ved Hudsons Bay
skal et Slags vild Riis voxe i stor Mængde (Schon. N.H. 111,421).
* 7
) Kjalarnes (Kjolens Næs) kaldes og endnu et Forbjerg
og Landstrækning i Kjose Syssel inden Islands Sonderamt.
Ordet Ijolr er eet af de nordiske Sprogs ældste og bedst
vedligeholdte Ord ;
Dansk Kjol, Svensk hol
,
Engelsk hcel.
Tydsk Kiel, Fransk quille, Angelsaxisk ccol, ciol, cælc
,
Old-
tydsk cheol, hil, Vælsk ccuhol. Finsk kcula, Græsk vg.
48
) Hutikcipr, en Skindbaad, af det Slags, som de ame-
rikanske Eskimoer, ligesaavel som deres Stamforvandte
Gronlænderne, endnu bruge. Ogsaa Caraiberne, forfærdi-
gede Baade af Huder (Rutscher , L c. I, 402 o. 11.). Saavel
Ordet keipr , keypr som det nærmere beslægtede keipull
eller keipillj keypill (see ovenfor S. 168, 170) kommer
muelig af kopi, en Sælhund, og betegner folgelig en Baad,
gjort af eller overtrukket med Sælhundeskind. Hu3 vilde
da være et senere Tillæg ,
dog ikke overflødigt for dem,
der ei kjende Ordets etymologiske Oprindelse.
49
)
Kutscher bemærker netop (7. c.) om de vilde Ame-
rikaneres Skindbaade, at de formedelst deres store Lethed
lade sig, naar Noden udfordrer det ,
bekvemt bære.
50
) Tidsalderens Hengivenhed til Overtro synes her at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
