Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Thorfinn Karlsefnes Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
284 THORFINN KARLSEFNES SAGA.
oprindelig udarbeidet af Munken Gunlog Leifsdu, som dode
i Aaret 1218. Vil man end antage at hint Tillæg skyldes
Styrmer Frode, som sandsynligvis har oversat og tillige maa-
skee udvidet Gunidgs Værk paa Islandsk, saa kan det dog
umuelig være yngre end hansDddsdag den 20 Februar 1245
(see ovenfor S. 29 ;
jvf. S. 53 o. f.). Are Frodes Exempel
viser allerede at de gamle islandske Forfattere, ved at op-
tegne og samle den ældre Histories Beretninger, især toge
Hensyn til Herkomst og Slægtskabsforbindelser, forsaavidt
disse enten angik dem selv, eller deres meget formaaende
Velyndere. Sagaernes senere Bearbeidere og Afskrivere i
Middelalderen sees tit at have fulgt den samme Regel (jvf*
f. Ex. ovenfor S. 6o o. f.). Saaledes har og sandsynligvis
Biskop Brand Sæmundson paa Holum nogen Andeel ,
saa-
vel i Erik Rodes som Tkorfinn Karlsefnes, sin Stamfaders,
Sagaers nye Afskrivning eller Affattelse, hvilket man mest
lian formode af disse Ord i Slutningen af den forstmeldte,
som netop, vel at mærke, ere de forste af de der forekom-
mende genealogiske Efterretninger: „Snorre," (fodt i Vin-
land, Thorfinn Karlsefnes og hans Hustru Gudrids Son)
„havde en Son som hed Thorgeir, han var Fader til Ing-
veldé, Moder til Biskop Brand” (d. e. Sæmundson, som kom
til Embedet 1163 og dode 1201). Dette er uden al Tvivl,
da dennes Fædrenenavn ikke bemærkes, skrevet forend
Aaret 1263, thi da blev allerede en anden Brand (Jonson)
udnævnt til Biskop i det samme (Holums) Stift, som den
forstnævnte havde forestaaet. Desuden vide vi at netop
Biskop Brand Sæmundson gjorde sig meget fortjent af den
islandske Historieskrivning, i det han samlede og lod op-
tegne de fleste Sagaer, som angik Island, lige til hans Tid;
(see Sturlunga-Saga 2 B. 38 Cap., Fi/mi Johannæi hist. cccl
Island 1,555). Vi have ovenfor (S. 19 o. £, 55 o. f.) an-
fort de Grunde, som vi have for den Mening, at Snorre •
Sturleson har sat sig i Besiddelse af disse den nævnte Bi-
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
