Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - VII. Thorfinn Karlsefnes Saga
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
THORFINN KARLSEFNES SAGA. 327
stemme disse mærkværdige danske Digtningers hdieste Alder,
hvilken to af deres lærde og sindrige Oversættere, Britten
ogsaa Værtinden Thorborg allene, som sagde at hun vel havde
forlængst ophort at dandse, men dog ikke vilde spare sin Stem-
me, for at fornoie de Dandsende. Disse Begyndelsesriim af
hendes Sang anfdres saaledes:
Brusi åtti bygd i helli Bruse hoe i Hulen vilde,
optar var hann sid å felli ; tit han dog var oppe silde.
De tre sidste Ord: sid å felli gjentages i de af Liljegren brugte
Papiirs-Haandskrifter. DaDandsen var til Ende, holdt Thorhorg
op at kvæde, og alle bbiede sig da for hende. Det anldrte Vers
svarer netop i Rii’m og Bygning til enkelte andre, anforte i Sturl-
unga (11,17) der synes,, i Jævnforene med II, 57,62, at have hort
til en saakaldet uDands,” f.Ex.
helzt hejir pal lengi lifat d. e. Dyret har for længe levet,
låti menn pat hondum prifat. er til Hugget modent blevet.
Dette selvsamme Versemaal kaldes i Skålda den mindre Rimhenda,
og en heel Stroplie af Snorre Sturleson ,
digtet forst i det 13de
Aarhundrede ,
anfdres som Exempel derpaa (Snorra-Edda åsamt
Skåldu ,
Rasks Udgave S. 266). Denne Art sees undertiden at
være blevet forenet med en anden meget nærbeslægtet, som end-
og anfdres sammesteds under samme Benævnelse og Nummer,
kun en Stavelse kortere; begge tilsammcntagne sees at være for-
enede i mange af de saakaldte Kæmpevisers Versbygning, selv
undertiden paa den Maade, som den ovenommeldte Dandsevise al
Sturlunga (kort efter Aaret 1200) fremviser, f.Ex. (l.c. 1,17)
S
Vetrungsfædist efnit eitt tvennar eru til pess boetur
ollum er pat monnum leitt,
tvær einar eru undir fætur.
jævnfdrt med Svend Vonveds Vise (Udvalgte D.V. f. M, 1, 94 Nr. 10).
.
Svend Vonved red ad Veien fram Han kom der ridende i Gaarde
Han var i Hu saa meget gram; Der stode tolv Troldkvinder fore.
Dette Tonemaal deles i Kæmpeviserne til forskjellige Afændrin-
ger ; Strophens forste Halvdeel ligger f. Ex. til Grund for Elve-
sk“d (I, 236, Nr. 35)
:
Jeg ikke tor og ikke maa i Morgen skal mit Bryllup staae;
hvilke to Vers her udgjore en heel Strophe. Det bevises saale-
^es fuldkommen ,
hvad P. E. Muller i sin Recension over den
sidste Udgave af Middelalderens Danske Viser (i Literaturtiden-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
