Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 42 —
Historien kan, sier jeg, i idealistenes system ikke være andet
end et uavbrutt fald. De begynder med et frygtelig fald. og som
de aldrig reiser sig fra: med det guddommelige salto mortale fra
den rene idés ophøiede regioner ned i materien. Og læg videre
merke til hvilken materie: ikke ned i den evig aktive og
bevægelige materie, fuld av egenskaper og kræfter, av liv og forstand, slik
som den fremstiller sig for os i den virkelige verden; men i den
abstrakte materie, utarmet og reducert til den absolute usseldom
ved den regulære plyndring, som foretaes av disse tankens
preussere, det vil si teologerne og metafysikerne, som har berøvet den
alt for at gi det til sin keiser, sin gud; i denne materie som,
efter at være berøvet enhver selvstændig egenskap, virksomhet og
bevægelse, i motsætning til den guddommelige idé ikke længer
repræsenterer andet end den absolute dumhet, ugjennemtrængelighet,
træghet og ubevægelighet.
Faldet er saa frygtelig, at guddommen, den guddommelige
person eller idé, slaaes flat, mister bevisstheten om sig selv og aldrig
mere gjenfinder den. Og i denne fortvilede situation er den endog
tvunget til at gjøre mirakler! Ti fra det øieblik materien er træg,
er enhver bevægelse som frembringes i verden, endog den mest
materielle, et mirakel, kan bare være virkningen av en guddommelig
mellemkomst, av guds indvirkning paa materien. Og se hvorledes
den stakkars guddom, fornedret og næsten tilintetgjort ved sit fald,
forblir nogen tusen aarhundreder i denne besvimelsestilstand,
derefter vaakner langsomt, idet den altid forgjæves stræver for at
gjenvinde en eller anden uklar erindring om sig selv ; og enhver
bevægelse som den i denne hensigt gjør i materien, blir en ny
skapelse, en nydannelse, et nyt mirakel. Paa denne maate bevæger
den sig gjennem alle grader av stoflighet og dyriskhet; først gas,
et enkelt eller sammensat kemisk legeme, mineral, utbreder den sig
senere paa jorden som plante- og dyreorganisme for derefter at
samle sig i mennesket. Her synes den at maatte kunne gjenfinde
sig, ti den tænder i hvert menneskelig væsen en himmelsk gnist,
en liten del av sit eget guddommelige væsen, den udødelige sjæl.
Hvorledes har den kunnet komme til at anbringe en absolut
umateriel ting i en absolut materiel ? Hvorledes kan legemet
indeholde, omslutte, begrænse, lamme den rene aand ? Se der er igjen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
