Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
== karen HEE
HM
"Fil
KR
Hi
(hl
Ka
HM
|
|
[4
Hi
sen srt 12 bre SEER ti menn sie D2
186 g INGEMANN.
Smittende og Overbevisende: Anslaget er altid rent og fast,
Alt passer ind i hinanden.
Et spinkelt, men udpræget Naturel giver al Ingemanns
Digtning en egen Klang. Det er først det Slanke og Lette,
det Bløde og Milde, han allesteder søger og finder. Det
Elegiske og Sværmerske er ikke — som man har ment —
mere ejendommeligt for ham end en vis Freidighed og
Livskjærlighed: men udenfor hans Følelses og Fantasis
Gebet ligger det Svulmende og Stærke, alt Haardt og Tungt.
Fylde; Glød, sluttet Kraft-er dere i: Sålmerne;’-Holger
Danske, i Reinalds Sang, men en skjær Renhed, let
Strakthed — næsten til Hymnesving. Og hans Fantasi
vælger sig Billeder af en spædt sanselig, zart og letsvævende
Fagerhed: Billeder af Fugl og Flyden, Væld og Rinden,
af Lys og Glans: »Livskilden«, »Glædens Solhav«, »Sjælens
Vinge«. I Morgen- og Aftensangene gaar Solen med
Glans gjennem Himmelporte og Stjernerne neje sig, og
hvor Søolenglen vandrer til fjerne Lande, dér »følger Liv
og Lys og Dag bag Nattens brusende Vande«. De Følelser,
der udtrykkes skjønnest, er ogsaa Haab og Længsel, der
begge flyve: vaarfrisk Freidighed — der har Morgenens
Glans, men ei Middagens Glød, og mildt Vemod og Sommer-
nattens svævende Fred — ikke Middagens solide Idyl.
Thi det Svævende og Vage er hans lidet satte, let-
bevægelige Naturel kjært; han har ogsaa fra sin flade
Barndomsegn ret indsuget den danske vage Længsel. For-
aarets ubestemte Flyvedrifter er i Storkevisen: »Nu kommer
den fagre Tid, jeg vented saa længe«. Og vage, uendelige
Forestillinger om Livet i Almindelighed beskjæftige gjerne
hans Fantasi og tiltale hans Følelse: »Hvor Livskilden
springer, didhen staar min Hu, — hvor Livstræet blomstrer,
dér blomstrer det endnu«. »Over Livsdybet Stjernerne
spille, — og en Evighedsglans er deri«. Ingemanns Fantasi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
