Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 28. Et bevinget Ord til en Separatist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
.-
—70 —
engang gaae ind,« tænker Haiiserz ,,at det almindelig er varmere om
Sommeren end om Vinteren, at Sneen er hvid og Jsen glat, at
Gjodselen stinker og dog frugtbargjør, har du allerede vidst hjemme
i Hessen. Helt-ere forbliver du der foran Værthuusdøren i den frie E
Lnf«. — Gudstjenesten er begyndt; man synger i Kirken: »Kom,
Helligaand« og derpaa istemmes Psalmen — »Alene Gud i Himmerig
være Lov og Priis« Da tænker Jacob fuld af Længsel, »Gid du
dog var i Vellahn hos din kjære Pastor Koch, eller forøvrigt i en
anden Kirke-, hvor du kunde høre et christeligt Ord og opbygge dig
sammen med en Menighed-A Medens han under saadanne Tanker gaaer
op og ned paa en Steenbrolægning, kommer en Hone gaaende ved Si-
den af ham. Men denne gaaer ikke blot med ham der, hvor Brolæg-
ningen var tør, men ogsaa længere, lige ud i Skarnet og kradser
deri, bøiet sig ned og spiser fra Tid til anden Noget. En Tidlang
betragter Billedhandleren den. Han tænker: »Spiser da det dumme
Dyr Skam, eller hvad gjør det ellers i Smudset?« Han seer nøi-
ere efter og bemærker, atHonen fra Tid til anden sinder et lille
Hvedekorn i Smudset, som den med Begjærlighed spiser. ,,Blinde
Hesser,« tænker han, ,,og du seer og betænker ikke, at der i det Grums
og vandige Toi, som Præsten deroppe forebringer, ogsaa kan være
smaa Sædekorn, hvilke du ved din Bortebliven unddrager din stak-
kels hungrende Sjel?,, Det vingede Ord. rammer ham. Juden
nogle Minuter er han i Kirken og svnger af Hjertensgrund med Me-
nigheden: »Antag dig Bonnen i vor Nod, forbarm Dig over os
Alle«. Han kunde, saa fortalte han senerehen, ei erindre, at han
nogensinde mere og inderligere havde opbygget sig under nogen Guds-
tjeneste end under·denne. Hans hele Sjel var fuld af Andagt og
Bøn. Det Upassende, han hørte i Prædikenen, forstyrrede ham ikke
i Bønnen, thi Gud velsignede det fromme Ønske og Forsæt, med
hvilket han var gaaen ind i Kirken. Men han fandt i de gamle
Sange og Kirkebonner, Guds Kraft og Styrkelse, og selv i Prædi-
kenen fandt han enkelte nærende smaa Hvedekorn, som han forhen,
da han endnu havde været en ,,blind Hesser,« ikke havde bemærket —-
Jaeob Haiiser pleiede senerehen ved mange Anledninger at gjøre
en god Brug af dette bevingede Ord, især naar han havde at
· gjøre med Separatister as første Grad, d. e. med Saadanne, der
vel ikke løssagde sig fra deres Kirke og Troessamfund som et »Balsel,«
men dog forsomte den offentlige Gudstjeneste, fordi Prædikanten ikke -
· var dem god nok. —- Han sagde: ,,Gud seer til Hjertet, ikke til de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
