Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 28. Et bevinget Ord til en Separatist - 29. Det sidste Ord
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—71—
horende Øren. Gaaer jeg ind med den Tanke: ,,Kjære Gud, du
kjender min Længsel, fra Dig kommer jo ’al Kraft til det Gode,
al Velsignelse i det Legemlige og isdet Aandelige. Jeg gaaer da
ind i dit Huus, saasom du har forordnet det, for sammen med din
Menighed at tilbede og love Dig. Giv mig det evige Livs Kræf-
ter i mit Hjerte, og lad mig faae tage med en Velsignelse derfra-(
,,Naar jeg,« sagde han, ,,med saadanne Tanker gaaer ind i Herrens
Huus, saa kan Prædikanten være, hvorledes han være vil, han for-
styrrer dog ikke mit Hjerte i dets Sukke til den levende Gud, ikke i
dets Kjærlighed og dets Bøn for den arme Christenmenighed, i hvis
Midte jeg efter Guds Villie indsinder mig«.
2»9. Flok sidste CDM
- En fornem Herre, der i et Selskab traf sammen med den -
salige Præsten Schoner i Nürnberg, fortalte denne at ogsaa han,
naar han dertil havde Tid, undertiden indfandt sig i Kirken forat
høre hans Prædikener. Men ved disse var der een Ting, som i
synderlig Grad var ham paafaldende, at nemlig disse Prædikener
igjennem en saa lang Række af Aar alletider kun havde eet og samme
Hovedindhold, saasom han i enhver talte om Menneskets Syndighed
og naturlige Elendighed og om Forlosningen ved Christum. Efter-
som Evangelierne og Epistlerne gave saa skjønt et Stof til Afvexling
og frembode saa mangfoldige Themata, undrede han sig ofte i Stil-
hed over,"hvorledes han bar sig ad, at han i enhver Prædiken, om
det ogsaa først var ved sammes Slutning, kunde komme hen paa
denne sin Yndlingsgjenstand, og hvorledes det kunde lykkes ham stedse
at faae knytte dette til, ogsaa der, hvor man neppe skulde have for-
modet Saadant. — Hertil svarede Schoner: »Han erindrede sig, at
han engang havde læst om en Præst, som ogsaa i enhver af sine
mangfoldige Prædikener forkyndte Livets Vei, den Frelse, der«i Christo
Jesu er tilbudt Syndere, og advarede for Dødens og Helvedes
Vei. »Thi,« sagde hiin Præst, ,,denne Prædiken kunde jo veere den
sidste, som enten jeg holder, eller som et og andet Menneske af min
Menighed for sidste Gang horte. Saa vil jeg da ikke forsomme
den sidste Leilighed, jeg har, til at vække Synderen til Bod og at
henvise ham til Jesum Christum, forat ikke nogen eneste blandt de «
3 · mig af Gud anbefalede Sjele engang skulde kunne anllage mig for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
