Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
E n og f e m t i e n d e Kapitel.
Om Kong Gustav.
Kong Gustav var en velskabt og anfelig Herre,
no-get over tre Alen lang. Han havde et fast og fyldigt
Legeme nden Vlet eller Feil, stærke Arme, fmale Ven,
fmaa og vakre Hænder og Fodder. Haaret var lyfegult,
nedkjæmmet og tværklippet over Oienbrynene, Vanden
middelshøi med to lodrette Streger mellem Oinene; disfe
vare blaae og fkarpe; Næfen lige, ei lang; røde Læber
og Kinder, endnn i Alderdommen. Skjægget var i de
yngre Aar brunt og tvedelt, omtrent ell Haaildsbred langt
og tværklippet; i de fenere Aar blev det isgraat, ligefom
Haaret, og vomede frit, faaledes at det tilsidst naaede ham
midt paa Livet. Ligefom hans Legeme var veldannet i
Alt, faaledes pasfede ham ogfaa enhver Dragt, han tog
paa flg. J Alt, hvad han foretog, fulgte Lykken ham,
i Fiskeri, Jagt, Agerbrug, Kvægavl, Vergværksdrift, ja
endog i Terningfpil, naar man knnde lokke ham dertil,
hvilket dog kun fjelden hændte.
Kong Gustav var ogfaa udrustet med de ypperste
Sjælsgaher. Hans Hukommelfe var meget stærk. Naar
han havde feet en Verfom det knnde være for 10 eller
^0 Aar fiden, gjenkjende han ham stram. Hvor han en
Gang havde reist, tog han aldrig feil af Veien; han vidste
Navnet paa Landshyerne, endog paa de Vonder, fom
havde boet der under hans Ungdoms Udslngter. Ligefom
hans Hnkommetfe var ogfaa hans Forstand. Naar han
faa et Maleri, en Vygning etler et Viltedhuggerarbeide,
kunde hau skram domme med Skarpsindighed om dets Feit
og Fortjenester, uagtet han fetv ikke havde faaet nogen
Undervisning deri. ^ Naar der var mange Fotk paa
Stok-tet, tatede han med Enhver, og vidjte at bringe faadanne
Ting paa Vane, fom den, han tittatte, bedst forstod.
Selv forstod han Alle. Jngen i hele Riget kjendte det
Samme faa vel fom han ; Jngen vidste faa vel fom han,
hvad der manglede paa enhver Kant. Af denne Aarfag,
og sordi han, ifær i Vegyndelfen, favnede kyndige og
duelige Embedsmæud, maatte han felv opfætte alle
For-ordninger og kongelige Vreve, og Riget tabte ikke derved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
