Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Bonbons ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
først Sturerne og siden Gustav Vasa sig for en
væsentlig Del til disse, som derfor fik beholde sin
gamle Frihed og Selvstændighed. Under Gustav
Adolf blev det ved Rigsdagsordningen af 1617
bestemt, at Bondestanden skulde udgjøre den fjerde
Stand i Rigsdagen ved Siden af Adel, Prester
og Borgere, og dette vedblev i det væsentlige,
indtil den nye Rigsdagsordning indførtes 1866. —
I Norge fik Bonden først fuld politisk Frihed
ved Grundloven as 1814, og i Danmark ved
Grundloven af 1849. I samtlige tre skandinaviske
Lande ligger det politiske Tyngdepunkt hos
Bondestanden, i Norge aldeles ubetinget, idet to
Trediedele af Storthingets 114 Repræsentanter vælges i
Landdistrikterne. En enkelt Samfundsklasses
uindskrænkede Eneherredømme er hverken retfærdigt
eller politisk gavnligt, og Magten maa bruges med
Klogskab og Maadehold, saafremt ikke de andre
Samfundsklasser, overhoved hele Samfundet, skal
lide derunder. I det hele fortjener de norske
Bønder den Ros at have benyttet Magten saaledes,
endskjønt de ikke ganske kan frikjendes for at have
vist politisk Ensidighed.
Bonde, gammel svensk Adelsæt. Tord Bonde,
Rigsmarsk, udmærkede sig i Krigen mod Danskerne
og Nordmændene 1453—56 og snigmyrdedes paa
den af ham opførte Fæstning Karlsborg i
Bohuslen af den danskfødte Slotsfoged Jøsse Bossøn
1456. — Gustav Bonde, Friherre, f. 1620, d.
1667, arbeidede som Rigsskatmester under Karl
den ellevte for Reduktionens Gjennemførelse og
for den størst mulige Sparsommelighed i
Statshusholdningen. — Hans Søn Karl Bonde,
Greve, f. 1648, d. 1699, var 1674—78 svensk
Afsending i Paris og gjennemførte senere
Reduktionen i Estland. — Sidstnævntes Søn Gustav
Bonde, Rigsraad, f. 1682, d. 1764, spillede en
fremtrædende politisk Rolle i sit Fædreland og
gjorde sig ogsaa fortjent ved videnskabelige
Arbeider. — Gustav Trolle-Bonde, Greve, f. 1773,
d. 1855, var en varm Ven og Beskytter af Kunst
og Literatur og anlagde paa sit Slot paa
Säfstaholm en af de største private Malerisamlinger i
Sverige. — Hans Broder Knut Filip Bonde,
Friherre, f. 1815, d. 1871, udgav flere Skrifter
af statsøkonomisk Indhold og blev 1863 Ordfører
i den svenske Sløidforening.
Bondekrige kaldes de Opstande, som
Bønderne i enkelte af Europas Lande reiste i det
13—16de Aarh. for at afryste Adelens trykkende
Aag, saaledes i Frankrige 1358, i England 1382
under Anførsel af Wat Tyler og i Ungarn 1513
under Bakacs. I Tyskland udbrød flere mindre
Opstande i Slutningen af det 15de og
Begyndelsen af det 16de Aarh., hvilke med Lethed
dæmpedes. 1525 begyndte derimod den store Bondekrig,
som med overordentlig Hurtighed udbredte sig over
hele Syd- og Mellemtyskland. Bønderne i
Schwaben udstedte et Manifest, hvori de i 12 Artikler
fremsatte sine i det hele maadeholdne Fordringer.
Enkelte Adelsmænd, saasom Götz von Berlichingen,
Florian Geier og Wendel Hipler, samt flere Byer
sluttede sig til dem. Luther raadede i Begyndelsen
Fyrsterne og Adelen til at indrømme Bøndernes
Krav; men da dette ikke skete, og Bønderne fôr
frem med stor Voldsomhed, idet de ødelagde og
røvede Klostre og Slotte og uden Barmhjertighed
dræbte sine forhadte Undertrykkere, anbefalede han
at hugge dem ned „som gale Hunde“. De spredte,
slet væbnede og uordnede Bondeskarer kunde heller
ikke i Længden staa sig mod Fyrsternes og Adelens
øvede Krigsmænd. I Mai og Juni 1525 blev
de overalt slagne, og Seierherrerne behandlede de
overvundne med stor Grusomhed; flere tusen
dræbtes under frygtelige Pinsler, og Bøndernes Kaar
blev endnu slettere end før. I det hele mistede
ca. 150,000 Mennesker Livet under denne
Bondekrig. I Danmark gjorde ligeledes Bønderne
gjentagne Gange Opstand, saaledes 1256, 1441 og
1534—36. Den sidste, den saakaldte „Grevens
Feide“, lededes af en Skipper Klement, som
overvandt Adelshæren i Nærheden af Aalborg. Men
senere blev han overvunden af Johan Rantzau,
som anrettede et grusomt Blodbad blandt
Bønderne, hvis Kaar ogsaa i Danmark derefter
forværredes.
Bonds, i England og de Forenede Stater
Betegnelse for Statsobligationer lydende paa
Ihendehaveren.
Bone eller Bona, Sjø- og Handelsstad i
Algerien, i Provinsen Konstantine, med 16,000
Indb. Byen er Midtpunktet for et betydeligt
Koralfiske.
Bone, se Polering.
Boner, Ulrich, tysk Munk i det 14de Aarh.,
en af de bedste tyske Fabeldigtere i Middelalderen.
Hans Fabelsamling „Ædelstenen“, som indeholder
100 dels originale, dels oversatte eller bearbeidede
Fabler, var blandt de første Bøger, som blev trykte
i Tyskland (1461).
Bonghi, Ruggiero, bekjendt italiensk
Statsmand og Forfatter, f. 1827, deltog 1847—49 i de
revolutionære Bevægelser i Neapel, hvorfor han
maatte flygte til Piemont, blev 1859 Professor i
Filosofi i Mailand, 1864 Professor i græsk Sprog
og Literatur i Turin og 1870 Professor i Rom.
1870 valgtes han til Medlem af
Deputeretkammeret, hvor han sluttede sig til det maadeholdne
Venstre. Fra 1874—76 var han
Undervisningsminister og gjorde sig som saadan fortjent af den
høiere Undervisning i Italien. Foruden filosofiske
og literære Verker har han udgivet et stort Antal
Skrifter af politisk og statsøkonomisk Indhold,
ligesom han har øvet stor Indflydelse som talentfuld,
frugtbar og slagfærdig Journalist.
Bonheur (udt. Baannør), Rosalie (Rosa),
udmærket fransk Dyre- og Landskabsmalerinde, f.
1822. Hendes Dyrebilleder udmærker sig ved
Natursandhed og Liv.
Bonifacius, Navn paa 9 Paver. —
Bonifacius den første (418—22) fremsatte først
den Paastand, at den romerske Biskop i Rang var
den første i Kristenheden. — Bonifacius den
ottende (Benedikt Cajetan) blev 1281 Kardinal
og Pavelig Legat i Sicilien og Portugal og 1294
Pave, hvorefter han med graadig Hevnsyge
forfulgte Kardinalerne af den romerske Familie
Colonna, hvilke havde modarbeidet hans Valg.
Ligesom Gregor den syvende søgte han at haandhæve
Pavens aandelige og verdslige Herredømme; men
han var mindre heldig end hans store Forbillede.
Under sin Kamp mod Filip den smukke af
Frankrige led han et saa afgjort Nederlag, at
Pavedømmet derved sank dybt i den offentlige Mening i
hele Europa. Filip lod 1302 Paven endog tage
tilfange ved en Udsending Nogaret, som forbandt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
