Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Danner, Louise Kristine (født Rasmussen) - Danneskjold. — Danneskjold-Laurvig og Danneskjold-Samsø. — Kristian Konrad, Greve af Danneskjold-Laurvig. — Fredrik, Greve af Danneskjold-Samsø - Danremont, Charles Marie Denis de, Greve - Danske Lov - Dansk Kunst
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Danneskjold
Balletdanserinde, traadte derpaa i Forbindelse med
Kammerherre Berling og indrettede ved hans
Understøttelse en Modehandel. Hun lerte nu den
davcrrende Kronprins Fredrik (senere Kong Fredrik
den syvende) at kjende og kom snart i et intimt
Forhold til ham. Efter hans Tronbestigelse 1848
fik hun større og større Magt, blev forestillet for
Hoffet og viedes 1850 af Biskop Mynster til
Kongens venstre Haand. 1855 fik hun Titel af
Lensgrevinde og udøbede siden en ikke ringe
Indflydelse paa Politiken. Efter Kongens Død
sḱjænkede hun betydelige Værdier til Staten og
veldedige Øiemed, bvilket bidrog til i nogen Grad at
borttage den Upopularitet, hun havde paadraget sig
ved sit Giftermaal med Kongen og ved sin
Indblanding i Statsstyrelsen.
Danneskjold, en dansk Adelsfamilie, delt i to
Grene, Danneskjold-Laurvig og
Danneskjold-Samsø. Den første af disse Grene
nedstammer fra Kong Fredrik den tredies uægte Søn
Ulrik Fredrik Gyldenløve, den anden fra Kristian
den femtes uægte Søn Kristian Gyldenløve. —
Kristian Konrad, Greve af
Danneskjold-Laurvig, f. 1723, d. 1783, blev 1767 Viceadmiral og
Marine-Intendant, viste sig i disse Stillinger aldeles
uduelig og styrtedes 1770 af Struensee. — Fredrik,
Greve af Danneskjold-Samsø, f. 1703, d. 1770,
indtraadte 1731 i Sjøetatens Generalkommissariat
og opnaaede Kristian den sjettes Yndest. 1734
fik han Konstruktøren Benstrup styrtet og blev nu
Intendant over Marinen, som han satte i en
fortrinlig Stand. Under Fredrik den femte
fortrængtes han fra al Befatning med Statssager,
men blev efter Kristian den syvendes Tronbestigelse
Statsminister og Oversekretær for Flaaden. 1767
styrtedes han af K. Danneskjold-Laurvig og
forvistes til sine Godser.
Danremont (Dangr’maang), Charles Marie
Denis de, Greve, fransk General, f. 1783,
indtraadte 1814 i den kongelige Garde, blev derpaa
Generalmajor og Inspektør over Infanteriet, gik
1830 til Algier, blev Generalguvernør og faldt
ved Stormen paa Konstantine 1837.
Danske Lov, den under Kristian den femte
15de April 1683 udgivne almindelige Lovbog i
6 Bøger, som endnu er Grundlaget for Dan
marks gjeldende Ret. Dens Indhold er i det
væsentlige hentet fra ældre dansk Ret, skjønt den
ogsaa har optaget mange fremmede Retssætninger,
saasom fra Romerretten og tysk Ret. Se forøvrigt
Norske Lov.
Dansk Kunst. Som i de fleste mindre Lande
er det kun i enkelte Tidsrum Kunsten i Danmark kan
siges at have varet virkelig national. Som Regel
har Landet kun nu og da i enkelte Retninger formaaet
at stabe en Kunst, der scrrlig kan siges at verre Ud«
tryk for Nationens eiendommelige Liv og Forhold;
men fremmede Kunstretninger har været optagne
og efterlignede uden national Selvstændighed, og
tidligere har endog fiere af de mest fremragende
Kunstnere veret indkaldte Udlændinger. Den na
tionale Gjenfødelse i dette Aarh. har heri dog
hidført en Forandring, som ikke blot kan siges
at have vist sig i Valg af Emner, men ogsaa
i en eiendommelig, særlig dansk kunstnerisk
Behandling af disse. De eneste Levninger fra den
hedenske Tid er Redskaber og Vaaben, hvis
Udsmykning viser Spor af romersk Indflydelse, og
Dansk Kunst
som forøvrigt ligner dem, der er fundne i de andre
skandinaviske Lande. Med Kristendommen
indførtes i Midten af det 11te Aarh. den romanske
Stil, som udgik fra Geistligheden og derfor i
det hele sluttede sig til Kirken, og hvis Herre
dømme varede til ud i den sidste Halvdel af det 13de
Aarh. De ældste Kirker var af Træ; men af dem
findes ingen Levninger tilbage. Stenkirkerne
byggedes i Begyndelsen af Granit, Sandsten osv.,
som undertiden maatte indføres fra Udlandet, men
fra Midten af det 12te Aarh. fornemmelig af
Mursten ligesom i det nordøstlige Tyskland.
Skulpturen og Maleriet stod udelukkende i
Bygningskunstens Tjeneste, uden at hæve sig til selvstændig
Betydning. Sporene af disse Kunstgrene er
forøvrigt faa og ubetydelige. Af Kirkebygninger fra
denne Periode kan nævnes: Domkirkerne i Ribe
og Viborg fra Midten af det 12te Aarh.,
Klosterkirkerne i Sorø og Ringsted, Kallundborgs Kirker
og fremfor alle Roskilde Domkirke, hvis Stil
forøvrigt bærer Spor af fransk Indvirkning. —
Gothiken optraadte i Danmark (fra 1350) med
liden Eiendommelighed. Den nordtyske
Murstensgothik efterlignedes; men intet Bygverk fra denne
Tid taaler Sammenligning med de samtidige
Mønsterbygninger i Tyskland. Danmarks vigtigste
Bygninger i gothist Stil er: det meste af Dom
kirken i Aarhus, St. Knuds Kirke i Odense og det
nordøstre Vaabenhus ved Roskilde Domkirke. Flere
Kirker har maleriske Udsmykninger ; men disse
besidder i Regelen ringe Kunstværd. Efter
Reformationen afløstes Gothiken af
Renaissance-Stilen i sin tyske Form, skjønt navnlig under
Kristian den fjerde ogsaa en vis national
Selvstændighed gjorde sig gjeldende i dens
Gjennemførelse. Den blev særlig udviklet ved Kongernes og
Adelens Virksomhed. De betydeligste Mindesmærker
fra denne Periode er Slottene Fredriksborg og
Rosenborg samt Børsen i Kjøbenhavn og Kronborg.
Bygmesterne var for det meste Udlændinger, ligesom
Billedhuggerarbeide bestiltes udenlands. Under
Kristian den tredie var Melchior Lorichs fra Flensborg
en dygtig Kobberstikker og under Kristian den fjerde
Peder og Isak Isacsz [[** korrekt med -sz her ? **]] talentfulde Portrætmalere; men
flere Malere indkaldtes ogsaa fra Udlandet, bl. a.
Karel van Mander. Med Eneveldet holdt den franske
Rococostil sit Indtog og udviklede sig navnlig
i de i dekorativ Henseende overlæssede Slotte
Kristiansborg og Hirschholm samt Palæerne paa
Amalienborg. Det under Fredrik den fjerde
stiftede Kunstakademi blev senere udvidet og omdannet.
Den franske Billedhugger Sally modellerede Fredrik
den femtes Rytterstatue paa Amalienborg, og den
ligeledes franske Bygmester Jardin paabegyndte
Marmorkirken. Ca. 1770 sker et betydeligt
Omslag i Retning af Antiken, navnlig ved
Billedhuggeren Wiedewelt, den dygtige Bygmester
Harsdorf, der i Kolonnaden paa Amalienborg anvendte
græske Stilformer, samt Maleren Abildgaard. Jens
Juel malede fortrinlige Portræter, og fra hans og
Erik Paulsens Haand haves de første Landskaber.
Holbergs og Ewalds Verker blev illustrerede af
Abildgaard og Wiedewelt, hvis Udkast blev stukne
af den berømte Kobberstikker Clemens. 1792
reistes det første nationale Monument, Frihedsstøtten,
i en antikiserende Stil. Fra denne antikiserende
Retning udgik to Kunstnere, hvis Virksomhed blev
af indgribende Betydning ikke alene for Danmark,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
