Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Flu ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FlYvefift
et sammentrykt Legeme, hvis øverste Side er
Mf<rk og hvelvet, medens den underste er hvid
og for det meste siad; begge Bine ligger Paa
den mMc Side. Ryg- og Gatfinnerne strakker
sig langs hele Kroppen. Flyndrertte er Bundfiste
og findes i nasten alle Have og Flodmundinger.
Deres Kjjild er velsmagende. — De egentlige
Flyndrer har Tander paa begge Sider af Over
og Undernmnden, tatsiuttede i en enkelt Rakke.
Herhen lMer bl. a. Rødspetten, Skrubben,
Sletten, Mareflyndren og Haarflyndren,
hvilke samtlige forekommer ved Norges Kyster. —
Helleflyndreu eller Kveiten har stort Gab og
store, spidse, tilbayekrummede Tander. Den al
mindelige Kveite er den største af alle Flyn
drer; den bliver indril 8 Fod lang og kan opnaa
enVegtafd—6ottPund. — Barflyndrerne har
stort Gab og fine Kardetander; Rygfinnen begynder
tat bag Overladen og naar lige til Halefinnens
Rod; Vinene ftaar paa venstre Side. Herhen
hprer Slethvarren og Pighvarren eller
Kongeflyndren; den sidste er den mest vel
smagende Flyndre og forekommer almindelig ved
Norges Kyster. — Tung esla gten har en M
Snude foran Munden og Vinene paa hf!ire Side.
Ved Norges Kyster findes den almindelige
Tunge, som er meget velsmagende.
Flyvefisk (Nxoooetus), Slagt af Gjeddefamilien,
med usadvanlig store Brystfinner. Bed et kraftigt
Slag med Halen kan den have sig op af Bandet
og ved at brede Brystfinnerne ud svave et langt
Stykke paa disse som Paa en Faldfijarm. Den
er af en Silds Størrelse og lever i store Stimer
i de varme Have.
Flyvende Hollender, ester et udbredt Sj?
mandssagn en hollandsk Skipper, som til Straf
for sin Ugudelighet, er fordømt til stedfe at seile
omkring med sit FartFi uden at kunne naa Havn.
Naar noget Skib m^der den flyvende Hollander,
stal det varsle om en Ulykke.
Flyvende Hund, en Art Flaggermus.
Flyvende Korps, en Afdeling let bevabnede
Tropper, hvis Opgave er at forurolige Fiendens
Flanker og Ryg, afbryde hans Forbindelseslinjer osv.
Flyvende Maki, en mellem Halvaberne (Ma
kierne) og Flaggermusene staaende Dyreform, med
Flyvehud ligesom de sidste, medens den med Hensyn
nl Legemsform og Tandernes Stilling ligner Halv^
aberne. Den lever af Frugter og forekommer paa
Verne i det Indiske Hav.
Flyvesand, se Sand.
Flpi, de yoerste Ender af en opstillet Har eller
af en militar Afdeling.
Flyifjaesing, Slagt af Pigfinneftflenes Orden,
med ftadtrykt Hoved, smaa Gjelleaabninger ved
Siden af Nakken, tatstddende opadvendte Mne og
udftrakkelig Mund. Hannen er pragtig farvet og
har en meget h^i Rygfinne; Hunnen er Hannen
meget ulig baade i Farve og Finnernes Størrelse.
Flyil, falles Betegnelse for en Art tykke, tat
vavede Stoffer af Silke, Bomuld eller Uld, paa
hvis Grundstof der ved en saregen IndretninZ af
Vaveredstaberne frembringes et haaragtigt Dakke,
det saakaldte Flor eller Pail. Cftersom Floret
frembringes ved Rendmgen eller ved Iflatten,
skjelnes der mellem egentligt og uegentligt
FIM. — MFnstrede og fa<?onnerede FlMs
stoffer fremstilles paa forfljellige Maader, saasom
Fodvastuing
bed forstjellig Pailkjede; til Frembringelsen af
stprre og mere iudviklede Mpnstre benyttes i Re
gelen lacquardmafiinen. En ny fordelagtig Maade
at vave Silkefipil paa, hvorved Stoffet vcrves dob
belt Pan samme Bay, er for nogen Tid siden op
funden af en Fabrikant i England, men er endnu
ikke almindelig kjendt. — Uldent FlFil vcrves
sadvanlig af doubleret Kamgarn eller af tvundet
Kamel- eller Mohairgarn og kaldes efter Florets
Lcrngde Belpel eller Plyds. — FlMsvaveriet
udviklede sig tidligst i Italien, hvor i det 12te og
13de Aarh. isar Byerne Genua, Lucca og Pisa
leverede fortrinlige Stoffer. Fra Italien udbredte
Kunsten sig til flere andre Lande i Europa. For
Tiden fabrikeres de bedste FlMsstoffer i Frank
rige, England, Holland, Tystland og Rusland.
Flyilsmidde, se Midder.
Flytte, Blåseinstrument af Trer, Elfenben eller
Sslv, med sex Tonehuller og et sterre eller mindre
Antal Klapper. Den blcrses ikke gjennem Mund
stykke, men gjennem et Hul paa Siden og har et
Omfang fra enftrpget <! til firestrFget (under
tiden fra lille,? til femstrFget o). Ters-, Oktav-,
Piccolo- og C-Fl^ite er forskjellige Mere
klingende FlMeformer, som mest bruges i Or
kestre.
Flptsformationen, aldre Betegnelse for
Trias-, Jura- og Kridtformationens Lag.
Fnat, en Hudsygdom, som foraarsages af en
liden Midde, Fnatmidden (^arooptes soabisi)^
som snylter under Huden, hyppigst mellem Fingrene^
om Haandleddene og paa KjMsdelene.
Fnok, den faregne Form, som Bageret efter
haanden antager hos de sammensatte Planter.
Fo, kinesist Navn paa Buddha.
koeuB, lat., egentlig Ildsted, i Fysiken det
samme som Brandpunkt.
Fod, 1) hos Mennesket den nederste Del af
Benene, hvilken bestaar af Fodrod, Mellemfod og
Taer. 2) i Verslceren et vist Antal sammen
stillede lette og tunge (korte og lange) Stavelser.
3) et Langdemaal, i Norg,e 139,0 s Pariser
Linier, ca. V» Meter.
Fodangel, et Redskab med en til hver Side
udstaaende lernpig, bruges til at hindre fiendtlige
Troppers Fremtrangen osv.
Fodbad, med TilsaMing af forstjellige kraftig
virkende Midler, bruges til at aftede Blodet fra
Hovedet ved Blodstigninger, til at fremdrive Men
struationen m. m. — Fodsved, usadvanlig stark
Svedning paa Benene, medfarer ond Lugt og gj^r
Fadderne meget mod Frost, Tryk osv.
De hensigtsmassigfte Midler mod Fodsved er
Renslighed og Badning med aromatisk Cditke.
Fodkys, en llftrindelig Merlandfl LEresbevis
ning, som siden Gregor den syvendes Tid vises
Paven.
Fodpund (W’), den Kraft, som kraves til i et
Sekund at have et Pund lodret en Fod HM.
Fodvllskning, i Vsterlandene en i Oldtiden
almindelig Gjestsrihedspligt, der som religiøs Cere
moni er optagen i ben graske og den romerske
Kirke samt hos enkelte Protestantiske Kirkesamfund.
Skjartorsdag vafler, aft^rrer og kysser Paven i
det Klementinske Kapel i Peterskirken efter Jesu
Forvillede Fadderne paa 13 Fattige, som stal fore
stille Jesu 13 Apoftle. Ogsaa ved flere katholske
525
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
