Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fænomen ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fobos
mard (1799), lsarnot (1810) og Choumara
(1827). Nutildags beftaar en Faftning i Almin
delighed as en Hovedvold med en Grav foran,
en bedakket Vei og et Glacis. Paa de Dele
af Hovedvolden, hvor Kanoner stal placeres, ned
stjcrres Skydeskaar eller opftres Kanonbanke.
Hvor Gevcerild stal benyttes, anlcrgges Banket.
Gjøres Hovedvolden af Murverk, bliver den i Rege
len ftormfri. Man kan ogsaa anvende fritftaaende,
saakaldte Ringmure indenfor Volden. — Fa>ft«
ni n g s g r a v e b^r voere saa dybe, at Murene faar en
H^ide af 30—^OFod. Den bedakkedeVei b^r
vare saa bred, at Bescetningen bekvemt kan samle
sig der ftr og efter et Udfald. Glaciet har en
jevn Skraaning (1 paa 30) ud mod den fiendt
lige Side og er faa hjl<it (8’), at det beskytter den
bedakkedeVei mod fiendtlige Skud. Efter Ba st i
onSsystemet brydes Huvedvoldens Limer saa
ledes, at Baftionens Faser har til Maal at van
skeliggjøre Fiendens Fremrykning i Afftand, me
dens Flankerne overtager det narmere Forsvar,
idet de beftryger Fasernes Grave. Bed at ncrrme
sig den mellem 2 Bastioner liggende Kurt i ne, er
man llltsaa udsat for en tredobbelt Krydsild. Efter
Tenalje-Systemet brydes Linierne saaledes, at
de udadgaaende Vinkler er omtrent 60", de ind
adgaaende hf<ift 90°. — Napoleon den ftrste gik
ofte Fcrftninger forbi uden at andse dem, naar
de ikke havde Angrebsevne nok. Efter hans Tid
bygger man gjerne store Fcrftninger, der kan
optage hele Armeer indenfor sine Bolde, t. Ex.
Karlsborg Fastning ved Wetteren. I den nyere
Tid sFger man at omgive Faftningerne og deres
Udenverker med en Rcrkke detacherede Forter,
der gjensidig kan underftMe hverandre, og som
bjjr ligge saa utilgjcengeligt som muligt. Bed
disse Forter vinder man Plads til at oftftille egne
Tropper og hindrer Fienden fra at bombardere
den By, han maatte have omringet, indtil han
har erobret et eller flere as Forterne. — Af
befcrftede Punkter i Norge kan ncrvnes: Fredriks
sten, Fredriksstad, Karl lohansvcrrn, Oskarsborg,
Akershus, Blakjer Skanse, Kongsvinger, Trond»
hjem, Vard^hus, Bergenhus og Kristianssand.
Fybos (Phpbus), den lysende, Tilnavn for
Apollon.
Fyderaad, Kaar, Folge, Opfcrt, Livpre,
Aftlrgt eller V ilk a ar, kaldes de Ydelser i Korn,
Ved, fcrrdige Fødevarer, saasom Smjl<r, Ost, BrFd
og lign., Foder, Husvar m. v., undertiden ogsaa
Pengeydelser, som Befidderen af en Gaard paa
Landet betinger sig af den, til hvem Besiddelfen
og Brugsretten ester ham overdrages, eller som
nogen for Vederlag i Penge eller andet betinger
sig af Besiddelsen af en Gaard. Til FOeraads
kontrakter udkrcrves Stempletpapir, naar Wderaadet
ydes som helt eller delvis Vederlag for Overdra
gelse af fast Eiendom. Iftlge Lov af Bde Mai
1869 kan der i Fpderaad ikke gjøres Exekution,
naar Fflderaadsmanden er over 60 Aar gammel,
og F^deraadet ikke er ftprre end n^dvendigt til
hans og hans Families tarvelige Underhold.
Fyderalifter kaldtes i de Forenede Stater under
Stridighederne om Unionsforfatningen 1783—89
det Parti, som under Ledelse af Washington og
Adams Mstede Styrelsen faa central som muligt
og de enkelte Staters Selvstcenoighed indstrcenket
til et Minimum. Smere har Whiggerne og disses
Fshn
Efterftlgere, Nyrepublikauerne, arbeidet i samme
Retning. — FMeralister kaldtes ogfaa under den
ftrfte franste Revolution de, som i Modsatning til
Bjerget" arbeidede for de enkelte Departementers
Uafhangighed.
Fpderation (af lat. loeclu»), Forbund. —
FFdereret, forbunden. — F^dereret Stat
(Føderativ stat), Forbundsstat.
Fydsel er den Akt, hvorved Fosteret med tilhø
rende Dele stilles fra Moderen, hvorefter det begynder
at ftre et felvftandigt Liv. Under den frugtsomme’
lige Tilstand, som for Mennesket varer i lidt over
9 Maaneder, udvikles det i Livmoderen, og det er
dennes med Smerter forbundne Sammentrykninger
(F^dselssmerter, Veer, Rier), der udvider Aab
ningen i dens nederste Del, indtil Hinderne brister
og Foftervandet afgaar, hvorefter Fosteret uddrives
gjennem F^dselsveiene, medens den Fødende nu
kraftigt arbeider med, idet hun tildels vilkaarligt
trykker og trcenger fig. Naar Barnet er f^dt,
felger Efterbyrden (Moderkagen og Hinderne)
snart ester. I de fyrste Dage ester Fpdselen trakker
Livmoderen sig fast sammen, ofte under temmelig
starte Smerter (E f t erve er). Regelmassigt ftdes
Fosteret med Issen foran; undertiden er det Scrdet
(Barnet »ftdes dobbelt"), Ansigtet eller Skulderen,
som kommer ftrst frem. Er der flere Fostre, be
ncrvnes Fødselen Tvilling- eller Trillingf^dfel.
Indtrcrder Fødselen saa tidligt, at Fosteret ikke er
levedygtigt, kaldes den Abort, Misftdfel; fMs
Fosteret ufuldbaaret, men faa sent, at det kan ved
blive at leve, benavnes det for tidlig Fødsel. —
Fpdfel i D^lgsmaal ster oftest i den Henfigt
at ombringe Fosteret og er en i alle Landes
Krimmallovgivninger med Straf belagt Forbry
delse, i den norste med Strafarbeide fra 6 Maa
neder til 9 Aar.
Fpdselsftiftelse er en Anstalt, hvor ftdende
Kvinder indtages for at erholde Hjelp og Pleie
under FMsel og Barselseng. I Norge traadte den
fyrste FOselsstiftelse i Virksomhed i Kristiania 1818,
erholdt 1837 sit nuvcrrende Lokale, fom nu (1880)
paatoenkes aflM af en stirre og mere tidsmcrssig
Stiftelfe. Paa Anstalten meddeles Undervisning
til medicinske Studerende og lordemoderelever.
I Bergen oprettedes 1861 en FMelsftiftelse med
lordemoderskole. Paa Grund af den store DFde
lighed har Fj3dselsftiftelser varet i stcerk Miskredit,
indtil i de senere Aar en kyndigere Sundhedspleie
har forbedret Forholdene, saa at Sikkerheden for
Liv og Helbred nu maaste er stirre i dem end
ved Forpleining i Hjemmet.
Fpdselsvidenskab er Laren om Svanger
stab, Fpdfel og Barselseng samt den under disse
Tilftande nødvendige Hjelp (Fødselshjelp).
Den sorudsatter en alsidig medicinfl Dannelse,
men udMes dog i Almindelighed af Kvinder uden
synderligt Kjendstab til Lagekunften (lorde-
Mf<dre), medens det i stere Lande blandt vel«
ftaaende Familier er sadvanligt, at Lager, der er
farlig uddannede som Fødselshjelpere, vaager
over Fødselens regelmassige Gang.
Fyhn ell. Fyn kaldes i de schweiziste Alper
en varm og heftig Vind fra Syd, Sydoft eller
Sydvest, som isar blåser om Hasten, Vinteren og
Baaren. Den er paa Alfternes Sydside fugtig,
paa Nordsiden tpr, og gj^r Nytte idet den smelter
Sneen. Man har tildels troet, at den ftammede
593
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
