Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gervinus, Georg Gottfried - Gesandt - Geschworner - Gesenius, Friedrich Heinrich Wilhelm - Gesenk - Gesims, se Bygningskunst - Gesta Romanorum, ogsaa Historiae moralisatae - Gestikulation, se Gestus - Gestrikland - Gestus. — Gestikulation. — Gestikulere - Gessler, Hermann eller Albrecht - Gessner, Konrad - Gessner, Salomon - Geter - Gethsemane - Gettysburg - Geuser. — Sjøgeuser - Gewandhaus. — Gewandhaus-Koncerter - Gevær
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gesandt
Omstyrtelsen af Forfatningen. 1844 blev han ester at
have gjort en Reise til Italien atter Professor i
Heidelberg. Han udgav nu i de narmeste Aar
en Del politiske Flyveskrifter, hvoriblandt en
Adresse til Slesvigholstenerne (1846), som vakte
Opsigt og Agitation i hele Tyskland. 1847
grundede han Bladet „Deutsche Zeitung“, der blev
et indflydelsesrigt Organ for det Parti, som
arbeidede for Tysklands Forening. Han har skrevet
„Det 19de Aarhundredes Historie“, „Den tyske
Digtnings Historie“, „Shakespeare“ og „Händel
og Shakespeare. Bidrag til Tonekunstens Æsthetik“.
Gesandt, Afsending i offentlige Ærinder fra
en Stat til en anden.
Geschworner (tysk, egentl. „Edsvoren“), en
Embedsmand, som har at paase Bergverkslovenes
Overholdelse.
Gesenius, Friedrich Heinrich Wilhelm, tysk
Orientalift, f. 1786, d. 1842, blev 1810 Professor
i Theologi i Halle. Han gjorde Epoke i Studiet
af de semitiske Sprog ved sin „Hebraiske og
kaldæiske Haandordbog til det Gamle Testamente“, sin
„Hebraiske Grammatik“ med flere vigtige
Arbeider ikke alene over Hebraisk, men ogsaa over
Samaritansk og Fønikisk.
Gesenk, i Bergsproget det dybeste Sted i en
Gruve.
Gesims, se Bygningskunst.
Gesta Romanorum, „Romernes Bedrifter“,
ogsaa Historiae moralisatae, en i
Middelalderen meget bekjendt og yndet Samling af
Fortællinger, for det meste as de romerste Keiseres
Historie og med moralske Udlægninger, er
sandsynligvis forfattet i England mod Slutningen af
det 13de eller Begyndelsen af det 14de Aarh.
Gestikulation, se Gestus.
Gestrikland, det sydligste Landskab i svensk
Norrland, omgives i Nord af Helsingland, i Øst
af ben botniske Bugt, i Syd af Vestmanland og
Upland og i Vest af Dalarne, er 80 Kv.m. stort
og har 54,000 Indb. Omtrent ⅔ af Landet
er Skov. Jernmalm findes paa flere Steder i
betydelig Mængde.
Gestus, Bevægelse, især med Haanden og
Armen, navnlig hos en Taler. — Gestikulation,
mimiske Bevægelser hos en Talende for at gjøre
Talen indlysende eller indtrangende. —
Gestikulere, gjøre Bevægelser (især med Haanden) under
Talen.
Gessler, Hermann eller Albrecht, efter de
schweiziske Sagn en keiserlig Landfoged i Schwyz
og Uri, som 1308 skal være skudt af Tell (s. d.)
Hans Existence er imidlertid ligesaalidt som hele
Tell-Sagnets Paalidelighed historisk godtgjort.
Gessner, Konrad, schweizist Polyhistor, f. 1516,
d. 1565 som Professor i Filosofi i Zürich, skrev
foruden vigtige literaturhistoriste Verker ogfaa en
Dyrerigets Naturhistorie og flere botaniske
Skrifter, hvori han for første Gang fremsatte den
botaniske Methode at ordne Planterne i Klasser,
Slægter og Arter efter Blomsterne og Frøet.
Gessner, Salomon, schweizisk Digter og
Maler, f. 1730, d. 1788, levede Størstedelen as sin
Tid i Zürich som Boghandler og Landskabsmaler.
Hans Idyller, som hos Samtiden vandt begeistret
Bifald, er nu saagodtsom glemte; de er skrevne
i et overordentlig smukt og metodisk Sprog, men
lider af Affektation og Mangel paa Naturlighed.
Hans Malerier er ikke uden Fortjeneste, og hans
Raderinger skattes endog meget høit.
Geter, et Folk, som i Oldtiden boede i
Thrakien, mellem Donau og Balkan, blev under Keiser
Trajan overvundne as Romerne, hvorefter deres
Land forenedes med Dakien.
Gethsemane, egentl. „Olieperse“, en Have
nær Jerusalem, østenfor Kedrons Bæk, ved
Oliebjerget. Her blev Kristus forraadt af Judas.
Man viser endnu en Indhegning med gamle
Oliventræer som det samme Sted; at Gethsemane
har ligget deromkring, er sikkert, men Oliventræerne
er ikke fra Kristi Tid.
Gettysburg (udt. Dsjettisburg), By i den
nordamerikanske Stat Pennsylvanien, med 4,000 Indb.
Her stod 1ste—3die Juli 1863 et blodigt Slag, i
hvilket Sydstaternes Armé under Lee blev totalt
slagen af Nordstaternes under Meade.
Geuser (udt. Goser) af fr. gueux, egentl.
Tiggere, Navn paa det Parti af de nederlandske
Adelsmænd, som 1566 fremtraadte med Krav paa
Nederlandenes Frihed og Inkvisitionens
Afskaffelse. En Del af dem udrustede Kaperskibe mod
Spanierne og kaldtes Sjøgeuser.
Gewandhaus, tidligere et Magasin for Klæde
og Tøier i Leipzig, i hvilket siden 1781 de berømte
Gewandhaus-Koncerter er blevne afholdte.
Gevær (af det tyske Ord Gewehr, Værge)
er et Ildvaaben for en enkelt Mand, et Haand
skydevaaben. — Efterat man i Europa havde lcrrt
Krudtet at kjende, anvendtes det først blot som
Drivkraft i svart Skyts. Mst henimod Slutningen
af det 14de Aarhundreoe sinder man Ildvaaben
for enkelt Mand mere almindelig anvendte. Hvor
disse fjsrst er opfundne, vides ikke med Beftemthed;
Italienerne paastaar i Bologna De ftrfte Ge<
varer var i Grunden en Mellemting af Kanoner
og Haandflydevaaben. De havde svart Kaliber og
var saa wnge, at de under Skydningen maatte
Dttes mod faste Gjenstande. For at optage den
voldsomme Recul anbragtes paa Pibens Under
side en lodret Tap, som lagdes fast ind til
Underlaget (deraf Navnet „Hager“). Bagerft i
Piben var der udboret en Kanal, udenfor hvilken var
anbragt en Pande for Fængkrudtet. som antandtes
ved Hzelv af en løs Lunte. For at haandtere
disse Vaaben udfordredes 2 Mand. Skudhastig
heden var 10 Skud i Timen. Efter Kuglens
Vegt inddeltes disse Gevarer i dobbelte, hele
og halve Hager; de sidste, som ogsaa kaldtes
Arquebuser, kunde haandteres as en Mand. I
denne Periode anvendtes blandt andet ogsaa et
Slags Kllmmerllldningsgevarer; men paa Grund
af den ufuldkomne Fabrikation gik man snart over
til udelukkende Anvendelse af Mundladningsfyftemet.
Efterhaanden gjordes Gevarerne lettere. Hagen
afskaffedes, og Geværet støttedes under Affyringen
paa en Gaffel, som sattes fast i Marken. Ge
varet forsynedes med en kluftet Hane, hvori
Lunten indsattes. Krudtet nedførtes i Kapsler (hver
for ét Skud), som fæstedes i et Bandolier. Ne
derst hang en Flaske med Fængkrudt. Kuglerne
hang i en Skindpung ved Beltet, medens Lunten
var viklet om Bandolieret eller om en Gaffel.
Først omkring Aar 1500 havde Geværet naaet en saa
dan Udvikling, at det ganske kunde fortrænge Buen.
Det saaledes forbedrede Gevær benævnedes i
Almindelighed Musket. Bed denne Tid opfandt man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
