Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Grøgaard, Hans Jakob - Grøndahl, Olavus Andreas. — Agathe Ursula Grøndahl, f. Backer - Grøningen, (holl. Groningen), se Groeningen - Grønjord - Grønland eller Grenland (Grænland) (Del af Norge) - Grønland (Ø)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grsndahl
Skjold og 1789 i Skudesnæs, 1797 residerende
Kapellan til Øiestad, 1811 Sogneprest til Vestre
Moland og 1822 Prest ved Nykirken i Bergen.
1814 var han Medlem af Rigsforsamlingen paa
Eidsvold, hvor han sluttede sig til Grev Wedels
Parti og vandt stort Bifald som Taler. Senere
deltog han ikke i det offentlige Liv, men opofrede
sig ganske for sin geistlige Virksomhed og sine
Bestræbelser for at fremme Folkeoplysningen og
Skolevæsenet. I den sidste Retning virkede han især med
stort Held ved sin „Abc“ (1815) og sin „Læsebog
for Børn, især i Omgangsskoledistrikterne“ (1816),
hvilken sidste i mange Aar benyttedes i omtrent
alle Landets Skoler. Desuden udgav han en Del
andre Skrifter, især Prædikener.
Grøndahl, Olavus Andreas, norsk Musiker,
f. i Kristiania 1847, blev 1866 Student og
begyndte at læse Theologi, men opgav efter et Par
Aars Forløb dette Studium for at vie sig til
Musiken. Allerede tidligere havde han af L. M.
Lindemann faaet Veiledning i Pianospil og
Harmonilære; 1870 reiste han til Leipzig, hvor han
ved Konservatoriet i 3 Aar studerede Harmoni og
Kontrapunkt under Richter og Oskar Paul samt
Piano under Coccius. 1873—74 studerede han
den høiere Sangkunst med Veiledning af Professor
Oskar Lindhult i Köln. Senere har han virket
som Sanglcrrer og Kordirigent i Kristiania. Af
trykte Kompositioner har han udgivet Musik til
B. Bjørnsons „Foran Sydens Kloster“ for Solo,
Kor og Orchester, endvidere til Bjørnsons „Ung
Magnus“ (Barytonsolo og Kor) samt flere
firstemmige Mandssange. — Hans Hustru, Agathe
Ursula Grøndahl, f. Backer, f. i Holmestrand
1847, fik i Kristiania Veiledning i Pianospil af
O. Winter-Hjelm og Halfdan Kjerulf samt i
Harmonilære af L. M. Lindemann. 1866—69
studerede hun i Berlin Pianoforte under Professor
Kullack og Musiktheori under R. Wüerst;
sidstnævnte Aar optraadte hun med meget Bifald paa
Koncerter i Berlin og ligesaa efter sin
Tilbagekomst til Kristiania, hvor en af hende komponeret
Scherzo for Orchester ligeledes gjorde stor Lykke.
Efter i 1871 at have spillet paa
Gewandhauskoncerterne i Leipzig tog hun i Florens
Undervisning hos Dr. Hans von Bülow, ligesom hun
1873 l Weimar studerede en Tid under Franz
Liszts Veiledning. Derefter optraadte hun i
Kjøbenhavn saavel paa en af Musikforeningens som
paa selvstændige Koncerter. 1875 gav hun med
stort Bifald Koncerter i Stockholm, hvor hun blev
udnævnt til Medlem af det kongelige musikalske
Akademi; s. A. blev hun gift med O. A.
Grøndahl. — Fru Grøndahl hører udentvivl til Nutidens
mest begavede Pianistinder og har som saadan
vundet et Ry, som strækker sig langt ud over
hendes Fædrelands Grændser. Ogsaa hendes
Kompositioner (10 Hefter Sange med
Pianoakkompagnement) vidner om stort Talent.
Grøningen, (holl. Groningen), se Groeningen.
Grønjord, en Jordart, som sædvanlig bestaar
af Kiselsyre, Jernoxydul, Kali og Vand. Den
kommer i Handelen i flere Sorter og bruges
til Malerfarve, især til Vandfarve paa Murvægge.
Ved at glødes bliver den rød og bruges ogsaa i
denne Tilstand til Maling.
Grønland eller Grenland (Grænland)
kaldtes i ældre Tider den Del af det søndenfjeldske
Norge, som nu udgjør nedre Telemarken og Bamble
i Bratsbergs Amt.
Grønland, Ø i Nordost for Amerika,
omgives i Øst af Nordishavet, i Sydost og Syd af
Atlanterhavet og i Vest af Baffinsbugten; hvor
langt det mod Nord strcrkker sig op i Ishavet, er
ubekjendt. Sydspidsen, Kap Farvel, ligger under
60° 48″ [[** sic = ′ ? **]] n. B. østkysten er næsten ubekjendt, da
Adgangen til den sperres af de uhyre Ismasser,
som kommer fra det nordligste af Ishavet, og af
Strømmen føres langs Kysten til Landets
Sydspidse, hvorfra de drives mod Nordvest langs
Vestkysten og tilbage mod Sydvest til den
amerikanske Kyst. Kun enkelte Punkter af Østgrønland
har man formaaet at trænge frem til; saaledes
seilede den tyske Expedition 1870 ind igjennem en
lang Fjord (Frans Josefs Fjord) under ca. 73°
og fik se flere høie Fjelde, deriblandt en
Vulkan. Vestkysten er kjendt i en Længde af over
200 Mil; den deles i Yderlandet, som er af
3—30 Mils Brede og bestaar af en Række
Halvøer, der er skilte ved dybe Fjorde, og Indlandet,
som er ganske øde og bakket med stedsevarende Is.
Yderlandets Fladeindhold anslaaes til 1,600 Kv.mil;
det er paa de fleste Steder klippefuldt med steile
Bredder og Fjeldtoppe, som hæver sig til 5—6,000
Fods Høide. Snegrændsen ligger næsten overalt
ca. 2,000 Fod o. H. Fra den evige Sne udgaar
Jøkler, som strækker sig ned i Dalene og afgiver
en Masse smaa Elve. Indlandsisen dækker helt
det Indre af Landet, idet den kun længst mod
Vest levner nogle Fjeldtoppe fri; fra ca. 2,000
Fods Høide paa sin Vestside hæver den sig
længere inde i Landet til 3—4,000 Fod. Dette
Isdække skyder sig stadig fremad mod Havet og
afgiver saaledes til dette fra sin Yderkant en
Ismasse, som svarer til dets aarlige Tilvext ved
den faldende Regn og Sne. Isen synes at
bevæge sig frem gjennem Dale og Fordybninger,
idet den danner Isstrømme, som altid udmunder
i Fjorde (Isfjorde); her løsner den sig stykkevis
fra Hovedmassen („kalver“) og føres gjennem
Fjordene ud i det aabne Hav. Af saadanne Isfjorde
er i det hele 32 bekjendte, hvoraf 4 i
Sydgrønland og 28 i Nordgrønland. — Grønlands
Klima er ustadigt og paa Grund af de uhyre
Ismasser langt strengere end i den østlige
Halvkugles Lande under samme Brede. Skjønt de
danske Kolonier paa Vestkysten ligger omtrent
under samme Bredegrader som Norge, er
Middeltemperaturen for hele Aaret dog ikke høiere end
− 3° R. Luften er i Regelen tør, især i det
nordlige. Jorden er i en Dybde af 8—l2
Tommer frossen hele Aaret, og Plantevexten er
derfor af ringe Betydning. Den indskrænker sig
væsentlig til Græsarter og kryptogame Planter,
Lyng og enkelte Smaabuske, som Vidje, Ener,
Dvergbirk og Or. Af Kulturplanter kan ved
omhyggelig Pleie trives Kaal og nogle Rodfrugter;
Poteter dyrkes paa et enkelt Sted i liden
Maalestok og næsten blot som Kuriositet. Dyreverdenen
omfatter af nyttigt Vildt især Ren og Harer,
desuden Ræve og Isbjørne; af Husdyr findes
hos de Indfødte kun Hunde, hos de
indvandrede Kolonister ogsaa et ringe Antal Kjør,
Faar, Gjeder og Fjerkræ. Havets Dyr er for
Grønlænderne af ulige større Vigtighed; der
fanges især Sæl ca. (100,000 Stkr. aarlig), Hval
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
