Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hansen, Jørgen Christian. — Erhard Hansen - Hansen, Peter - Hansen, Peter Andreas - Hansen, Maurits Chrisopher - Hanslick, Edvard - Hansteen, Christopher. — Aasta Hansteen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hansen
Titelrollen i „Hans Heiling“ (1836). Blandt hans
bedste Roller hører desuden „Vilhelm Tell“ og
„Don Juan“. — Ogsaa hans Søn Erhard
Hansen, f. 1839, siden 1864 ansat ved det
kongelige Theater, har vundet Bifald som
Operasanger.
Hansen, Peter, dansk Literat og Journalist,
f. 1840, skrev 1868—72 under Pseudonymet Cabiro
Feuilletoner i „Dagbladet“, udgav 1872—80 Uge
bladet „Nær og Fjern“ og blev sidstnævnte Aar
Redaktør af „Illustreret Tidende“. Han har bl. a.
udgivet Blichers Digte og Noveller, C. N.
Rosenkildes Skrifter og Anthologien „Nordiske Digtere“.
Hansen, Peter Andreas, fremragende tysk
Astronom, f. 1795, d. 1874, var først Uhrmager, lagde
sig siden paa egen Haand efter Mathematik og
Astronomi, blev 1821 ansat ved Gradmaalingen i
Holsten og ved Observatoriet i Altona og blev
1825 Direktør for Observatoriet i Seeberg ved
Gotha, hvilken Stilling han indehavde til sin Død.
Blandt hans talrige Skrifter og Afhandlinger er
hans Maanetabeller de mest bekjendte.
Hansen, Maurits Christopher, norsk Forfatter
og Digter, f. 1794 paa Modum, d. 1842, blev
1814 Student og 1816 Lærer i Norsk og Fransk
ved Landkadetkorpset. 1820 modtog han en
Lærerpost ved Trondhjems Borgerskole og blev 1825
tillige Adjunkt ved Kathedralskolen sammesteds.
1826 ansattes han som Overlærer og Bestyrer
ved Kongsbergs Middelskole, hvilket Embede han
indehavde til sin Død. Hansens store
Produktivitet skrev sig for en væsentlig Del fra trange
økonomiske Kaar, som nødte ham til at skrive for
at kunne leve; han udgav bl. a. flere norske, franske
og latinske Grammatiker, Lexika, latinske Klassikere
til Skolebrug osv. Som Digter debuterede han
1816 med et Bind „Digtninger“, som indeholdt
baade lyriste og fortællende Sager. I
Riddereventyret „Othar af Bretagne“ (1819) viste han
sig stærkt paavirket af det mystisk-fantastiske i den
tyste Romantik. Han udgav derpaa nogle Forsøg
til Sagafortællinger og fædrelandshistoriste
Dramaer, men uden at kunne finde sig tilrette i
Stoffet og Behandlingen. Endelig fandt han sit
rette Felt i Novellen, hvis første fremragende
Repræsentant han blev i den unge norske
Literatur. Hans Samtidige betonede stcrrkest hans Be
tydning som Folkelivsstildrer og gjorde meget Vcrsen
af det „nationale“ i hans Fremstillinger af det
norske Bondeliv; den senere Tid har imidlertid
underkjendt hans Betydning i denne Retning og fundet,
at Bønderne i hans Fortællinger mangler altfor
meget af den rette Virkelighedsfarve. Derimod
vil mange af hans Fortællinger fra Hverdagslivet
i Smaabyerne inden den mere eller mindre dan
nede Middelstand stedse beholde sit Værd ved sine
naturtro og friske Skildringer. Hansen besad en
ikke sædvanlig Evne til at opfinde Situationer og
lægge sig Stoffet tilrette, ligesom ogsaa til at tegne
helstøbte Karaktérer; dertil kommer hans lette og
smukke Sprog, i hvilken Henseende han stod langt
over de fleste af sine Samtidige. Hans Noveller
blev efter hans Død famlede af Schwach i 8 Bd.
(Kristiania 1855—58).
Hanslick, Edvard, tysk Musikkritiker og æsthetisk
Forfatter, f. 1825, blev 1856 Docent og 1861
Professor i Musik ved Wiens Universitet. For
uden talrige musikkritiske Opsatser i Pressen (siden
1864 i „Neue freie Presse“) har han udgivet flere
sterre Arbeider, deriblandt „Om det musikalsk
skjønne“, „Den moderne Opera“ m. fl. Han hører
til den saakaldte Fremtidsmusiks mest afgjorte
Modstandere.
Hansteen, Christopher, berømt norsk
Mathematiker, Fysiker og Astronom, f. i Kristiania 1784,
d. 1876, kom 1802 til Kjøbenhavns Universitet,
hvor han begyndte at studere Retsvidenskaben, men
viede snart de mathematiste Videnstaber sin over
veiende Opmærksomhed. 1806 blev han Lerer
ved Fredriksborgs lerde Skole, hvor han under
Arbeidet med at konstruere en Jordglobus fprst
blev opmerksom paa en Del Iagttagelser over
Jordmagnetismen, som var anstillede af Reisende
til forskjellige Tider. Han begyndte nu med Ihær
dighed at sette sig ind i disse Undersøgelser og
havde dermed sundet det Felt, paa hvilket han erhuer
vede sin videnskabelige Berømmelse. 1812 vandt
han en af det danske Videnskabsselskab udsat Pris
for en Afhandling om Jordmagnetismen og blev
neste Aar udset til Lektor i anvendt
Mathematik ved det nyoprettede Universitet i Kristiania,
hvilken Post han overtog 1814. 1816 udnævntes
han til Professor i samme Fag, hvorhos han og
saa læste over Astronomi og forestod Universitetets
endnn meget uansélige astronomiske Observatorium.
1819 udgav han paa Tyst sin omfattende
Afhandling „Undersøgelser over Jordens Magnetisme“,
som gjorde stor Opstgt i Udlandet, navnlig i
England, og gav Stødet til, at der for Fremtiden paa
næsten alle Opdagelsesreiser anstilledes magnetiske
Iagttagelser efter Hansteens Methode. Selv gjorde
han i samme Øiemed forskjellige Reiser, deriblandt
1821 til Bergen, 1824 gjennem Jylland til Berlin,
1825 over Trondhjem til Finland og tilbage over
Stockholm og endelig 1828—30 paa offentlig
Bekostning til Rusland og Sibirien. 1832 udgav
han det første Universalkart over den magnetiske
Intensitet, hvilket i Forbindelse med andre af hans
Afhandlinger bragte Jordmagnetismens Studium
langt fremad, især ved at den berømte tyske
Mathematiker Gauss foranledigedes til at beskjeftige sig
dermed. 1830 bevilgede Storthinget Midler til
Opførelse af et tidsmæssig udstyret astronomisk
Observatorium (fuldendt 1833), paa hvis Grund der 1839
ifølge Hansteeus Forstag ogsaa opførtes et magnetifl
Observatorium. Fra 1837 stod Hansteen i Spid
sen for Norges geografiske Opmaaling; blandt de
mange andre offentlige Gjøremaal, han i sin lange
Levetid udførte, kan nævnes, at han var Lærer
ved den militære Høiskole, forestod en Regulering
af Maal- og Vegtsystemet osv. Ved sit 50aarige
Embedsjubileum 1856 fik han Fritagelse for at
holde Forelæsninger og 1861 tog han sin Afsked
som Professor. Af hans Skrifter kan foruden en
laug Række af mindre Afhandlinger, som dels er
særskilt udgivne, dels trykte i Blade og Tidsskrif
ter, nævnes hans Arbeide over Resultaterne af
hans sibiriske Reise, hans Lærebøger i Plangeo
metri og Mekanik samt hans livlige
„Reiseerindringer“, der ogsaa er oversatte til Tysk og Fransk.
— Aasta Hansteen, foregaaendes Datter, f.
1824, beskjeftigede sig først en Tid med
Malerkunsten, men begyndte fra 1870. navnlig ved
Foredrag, at virke for Kvindens Emancipation, i
hvilket Øiemed hun ogsaa skrev „Kvinden, skabt
i Guds Billede“. 1879 begyndte hun igjen at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
