Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Holmgaard ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Holsten
Slesvig, hvorfra det stilles vedEideren ogEider
kanalen, i Bst af Vftersjpen, i Best af Nordsjøen
og i Syd af Hannover, hvorfra det stilles ved
Elben samt Hamburgs, Lauenburgs, Mecklenburgs
og Lubecks Territorier, er 160 Kv.mil stort og
har ca. V2Million Indb. Den østlige Del er et
fmukt og frugtbart Bakkeland: i Midten er der
Hedeftrekninger og mod Vest Marskland. Havnene
ved Vestkysten er daarlige, hvorimod der ved Elben
findes flere gode. Klimatet er meget foranderligt,
men i det hele fundt unotagen i Marstegnene, hvor
Fremmede erudfatte for Feberfygdomme. Hoved
neringsveiene er i den Mige og mellemfte Del
af Landet Agerbrug, i den vestlige Kvegavl; Ud
fMelsprodukterne bestaar ifcrr i’ disfe Nerings
veies Produkter. — Om den nuvcerende Forvalt
ning fe Slesvig-Holften. — Holsten, forn i de
eldste Tider beboedes af de sachsiste Nordalbingier,
udgjorde i Middelalderen en Del af Hertugdpmmet
Sachfen og deltes i 4 Dele: Holsten, Stormarn
Vagnen og Ditmarsten; de tre førstnevnte Dele
forenedes i Begyndelfen af det 12te Aarh. under
Greverne af det Schauenburgste Hus, medens Dit
marsten efterhaanden gik over til at blive en uaf<
hengig Bondereftublik. Grev Adolf den tredie af
Holsten blev 1201 fangen og fortrengt af Valde
mar Seier, forn 1214 fik keiferlig Stadfcestelfe
paa Besiddelsen af Landet; dette kom imidlertid 1225
tilbage til Grev Adolf den fjerde. Ved dennes
DFd deltes Holsten mellem hans to Sønner Johan
den ftrste, forn stiftede den 1320 uddpde Kielste
Linie, og Gerhard den fyrste, der blev Stamfader
til Itzehoer-Limen, forn gjennem hans SMner
igjen delte sig i tre. Den ene af disse, den Pinne
bergste, forblev i Besiddelse af Hufets Stamgods
Schauenburg i Westfalen, medens de to andre, den
plMske og den rendsborgfie, delte Holsten mellem
fig. Den plMfke Linie udd^de 1390, hvorefter
hele Holsten gik over til Greverne af den rends
borgfie Linie. De holstenste Grever stod stadig i
et fiendtligt Forhold til Danmark og forbandt sig
med de ligeledes mod Danmark uvenlig stemte
Hertuger af SMderjylland af Abels Slegt. 1386
maatte Margrete forlene Grev Gert den sjette
med SMderjylland, forn forblev i hans og
hans SMners Besiddelfe trods de Krige, hvori
Danmark under Margretes sidste Aar og Erik
af Pommerns Regjering ftgte at vinde det tilbage.
I den fyrste Halvdel af det 15de Aarh. fynes
Holstens Lensforhold til Sachsen at verre opWrl ;
1460 kom Landet efter Adolf den ottendes Dpd i
Forbindelfe med Danmark under Grevens SMer
ftn, Kliftiern den fyrste, og Holsten bragtes derved
i den for Danmark fordervelige Forbindelse med
SMderjylland, som i den senere Tid har havt
begge Landsdeles Tab tiMge. Under de olden
burgste Konger fandt der gjentagne Delinger Sted
af Slesvig og Holsten; den vigtigfte var den, forn
Kristian den tredie foretog 1544, og hvorved hans
Broder Adolf fik den gottorpste Del af Hertug
dpmmerne; Adolf blev Stamfader til de mcrgtige
holsten-gottorpfie Hertuger, og mellem disfe og
de dllnfie Konger var Slesvig delt til 1713
og Holsten til 1773. Efterat HertugdMmerne
det sidftnevnte Aar var blevne famlede under den
danske Krone, hevedes 1806 ved det tyste Riges
Opftsning dettes LenshMed over Holsten, der
nu indlemmedes som en Del i den danske Stat;
Holtlllllen
ved det ryste Forbunds Oprettelse 1815 tiltraaotes
imidlertid dette af Fredrik den fjette for Hol«
ftens og Lauenburgs vedkommende. Allerede om
trent samtidig begyndte der at r^re sig sterke tyste
Sympatier i Holsten, og 1816 sMe det flesvig
holstenste Ridderstål) at faa en felles Forfawing
for Slesvig og Holsten; dette lykkedes imidlertid
ligefaa lidt forn Forfj<get paa at faa den gamle
Adelsforfatning af 1460 gjenoprettet (1823). Uni
versitetet i Kiel blev imidlertid et Centralpunkt
for de tyste Bestrebelser, som vandt megen Gjen
klang hos Middelklassen og de yngre Embeds
mend, og 1830 fremtraadte Uwe Lornsen med
Forlangende om Slesvig«Holstens Adstillelse fra
Danmark og Forening til en selvstendig, demo
kratisk styret Stat. Oprettelsen af de raadgivende
Provinsialftender for Holsten, af en slesvig-holsten
lauenburgst Regjering og af en felles Overappel
lationsret gav Bevegelsen Vaaben i Haenderne.
Oppositionen i Stcenderne blev navnlig ftcrrk,
efterat Prinsen af Augustenborg 1842 var bleven
Statholder; det demokratiste nyholftenste" Parti
smeltede fammen med det aristokratiske stesvig«
holftenste", og Oppositionen Mtedes af de tyste
Universiteter og Landdage, indtil 1848, da der
udbr^d aabenbart Opr^r. Den 3aarige Krig endte
1851 med Holstens Besettelse af preussifle og
rigfle Tropper, medens Styrelsen overdrages til
en af to tyste og et dansk Medlem beftaaende
Kommission. Efterat den danske Regjering 1852
havde proklameret den konftitutionelle Helstat og
Holstens Adstillelse fra Slesvig, drog de tyste
Tropper bort, Holsten kom under den danske Re
gjering, og dets Uadstillelighed fra Danmark fast»
stoges i Londonertraktaten. 1853 flyttedes Told
grcendsen, som 1850 var forlagt til Eideren, tilbage
til Elben, Myntenhed indf^rtes 1854, og danske
Tropper forlagdes til Holsten. Stcrnderne her
blev imidlertid bange for den paatcrntte Helstat
og den deraf følgende danske Overveyt; de for
langte fMst en eneveldig Styrelse og gjorde derpaa
Modstand mod Fcellesforfawingm af 1855, forn
1858 foreljllbig maatte ophcrves for Holftens ved
kommende. Nu kroevedes endog en Firdeling af
Helftaten, og 1861 dannedes et nyt nationalt Parti,
forn noermeft faa hen til Preussen. Ved Fredrik
den syvendes D?d 1863 negtede de holstenfle
Embedsmcend at svcerge Hyldingsed til Kristian
den niende, de Stcrnderdeputerede paakaldte For
bundsdagens Indskriden, og i de sidfte Dage af
1863 befattes Holsten af tyste Tropper. Fredrik
af Augustenborg lod sig i flere Byer hylde som
Herwg; under Londonerkonferencen 1864 krevede
et stort Parti ham ordentlig indsat til Herwg,
medens det faakaldte nationale" Parti arbeidede
for Tilslutning til Preusfen. Hertugen vilde ikke
underordne sig Preusfen, forn derfor satte sig
mod hans Indsattelse, der Mfledes af Vfter»
rige og Forbundsdagen; dette ftrte til Strid
mellem Preussm og Vsterrige og endelig 1866
til Krig; under denne annekteredes Holsten af
Preusfen og blev formelig indlemmet 1867 paa
et lidet Stykke ner, som afftodes til Oldenburg.
Holt, Prestegjeld i Nedenes Amt, beftaar af
Holts Sogn og Tvedestrand.
Holtaalen, Prestegjeld i Guldalen, SMdre
Trondhjems Amt, bestaar af Sognene Holtaalen,
Aalen og Singsaas.
813
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
