- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / A-J /
865

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Indsigelse - Indskreven - Indsjø - Induktion - Indulgens - Indus - Industri - Industrielle System - Industriskole, den kvindelige - Industriudstillinger - Indviken - Indvolde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nogen Omstændighed har Ret, materiel Ret,
i sine Paastande, og sigter saaledes til at fremkalde
en Retsafgjørelse i Partens Favør.

Indskreven siges i Geometrien en Polygon
at være i en Cirkel, naar alle Polygonens
Hjørnepunkter ligger i Cirkelens Periferi; Cirkelen er
da omskreven Polygonen. En Cirkel er
indskreven i en Polygon, naar Cirkelens Periferi
i et Punkt falder sammen med hver af Polygonens
Sider. En Polygon kan være indskreven i en
anden, naar dens Hjørnepunkter ligger i den
andens Sider.

Indsjø, en Vandmasse, som paa alle Kanter
omgives af Land og kun gjennem Til- og Afløb
staar i Forbindelse med andre Vandsamlinger.
Indsjøerne har i Regelen ferskt Vand, og de fleste
af dem ligger høiere end Havets Overflade; blandt
dem, som gjør en Undtagelse fra disse Regler, kan
nævnes det Kaspiske Hav, Verdens største Indsjø,
og det Døde Hav m. fl., som tillige mangler
Afløb. Indsjøerne findes meget ulige fordelte paa
Jordens Overflade og forekommer i Europa især
hyppig omkring Østersjøen (i Finland og Sverige)
samt ved Foden af Alperne.

Induktion, i Logiken en Fremgangsmaade
ved Slutninger, ifølge hvilken man slutter fra det
enkelte og særegne til det almindelige (modsat
Syllogismen, der slutter fra det almindelige til det
enkelte). Naar man ved, at et vist Prædikat
tilkommer samtlige Underafdelinger af et hele (f. Ex.
alle til en Slægt hørende Arter), sluttes ved
Induktion, at det samme Prædikat tilkommer hele
Slægten, og dette kaldes en fuldstændig
Induktion
; ufuldstændig bliver Induktionen,
naar man gjør den samme Slutning, men kun
véd, at Prædikatet gjelder for en Del af
Underafdelingerne. Den ufuldstændige Induktion spiller
en vigtig Rolle ved Dannelsen af videnskabelige
Hypotheser; den er en Sandsynlighedsslutning og
vinder i Troværdighed, jo flere Underafdelinger af
det hele, Prædikatet vides at gjelde om. Tilfælde,
som taler imod en induktorisk Slutnings
Gyldighed, kaldes Instanser; disse maa nøie tages i
Betragtning, hvis den ufuldstændige Induktion skal
føre til sandsynlige Resultater. — Elektrisk
Induktion,
Fremkaldelse af en momentan elektrisk
Strøm i en sluttet Leder ved Indvirkning af en
anden elektrisk Strøm eller af en Magnet. Hvis
man opvikler to med Silke overspundne Kobbertraade
i Form af to Kranse, som lægges paa hinanden, og
man pludselig leder en elektrisk Strøm gjennem den
ene Traad, vil der gjennem den anden i samme
Øieblik gaa en Strøm i modsat Retning; den kan
paavises ved at sætte Traaden i Forbindelse med en
Multiplikator. Afbrydes den elektriske Strøm
gjennem den første Traad, vil der i den anden i
samme Øieblik opstaa en Strøm, der gaar i samme
Retning som den afbrudte Hovedstrøm. Disse
pludselig opstaaede og meget kortvarige Strømme
kaldes Induktionsstrømme. Ogsaa ved at nærme
de to sammenviklede Traade til hinanden eller igjen
fjerne dem fra hinanden, medens den ene
gjennemstrømmes af Elektricitet, fremkommer lignende
Induktionsstrømme. Den her beskrevne Induktion
kaldes Volta-Induktion i Modsætning til den
magneto-elektriske Induktion (se
Magneto-Elektricitet). — Induktionsmaskine, Apparat
til at frembringe Induktionsstrømme.

Indulgens, lat., Overbærenhed med noget;
Aflad (s. d.).

Indus, Sindhu ell. Sindh, Flod i det
vestlige Forindien, udspringer i Tibet ca. 20,000 Fod
over Havet, løber først mod Nordvest igjennem
Landskaberne Ladak og Balti, derpaa mod
Sydvest, gjennembryder Himalaja, træder ved Attak
ind i Slettelandet og gjennemstrømmer nu i
sydsydvestlig Retning Provinserne Pendjab og Sindh,
idet den ofte deler sig i flere Arme, og falder
nedenfor Karatsji gjennem et 15 Mil langt og
30 Mil bredt Delta i det Arabiske Hav. Længden
er i det hele ca. 400 Mil, og Vandmassen meget
stor; dette i Forbindelse med dens stille Løb
gjennem Slettelandet gjør, at den befares temmelig
betydelig. De vigtigste Bifloder er Kabul og Satledsj.

Industri, se Fabrik.

Industrielle System, en sjeldnere og mindre
korrekt Betegnelse for det af Adam Smith (s. d.)
grundlagte statsøkonomiske System.

Industriskole, den kvindelige, i
Kristiania, oprettedes 1ste Septbr. 1875 som en
Fortsættelse af en Eftermiddagsskole for Undervisning
i kvindelig Industri, hvilken Skole var sat i
Gang af Foreningen til Fremme af kvindelig
Haandverksdrift (stiftet 1861). Ved den
nuværende Industriskole meddeles Undervisning i
Maaltagning, Tilklipning, Linsøm og Skræddersøm,
Forfærdigelse af Gutteklæder, fransk Vask og
Strygning, Jacquardvævning, Mønstertegning,
Regning, Bogholderi, Norsk, Stoflære samt for
dem, som ønsker det, og mod extra Godtgjørelse,
i fremmede Sprog. Elevernes Antal er ca. 120,
og deres Kontingent 52 Kr. aarlig. Skolen har
et Tilskud af Kongen (100 Kr.), af Statskassen
(indtil 10,000 Kr.) og af Kristiania Sparebank
(fortiden 2,800 Kr.). Den staar under Tilsyn af
Kristiania Magistrat, og dens Bestyrelse udgjøres
af Direktionen for Foreningen til Fremme af
kvindelig Haandverksdrift. — I de sidste Aar har
der ved Skolen været i Gang en Afdeling, hvor
Industriskolens udexaminerede Elever og andre
har faaet Undervisning i Reutlingerarbeide m. m.
Denne Afdeling, hvis Elever for Kursus paa 1,
2 eller 3 Maaneder betaler resp. 5, 10 og 12 Kr.,
har gjennemsnitlig været besøgt af 60 Elever
aarlig.

Industriudstillinger, temporære, offentlige
Udstillinger af alle Slags Industrigjenstande, i den
Hensigt at skaffe et saavidt mulig fuldstændigt
Overblik over et bestemt Lands eller over hele den
civiliserede Verdens Industri. Saadanne
Udstillinger for et enkelt Lands vedkommende har været
holdte i Frankrige siden 1796, i Tyskland siden
1818, i England siden 1843. I Skandinavien gik
Danmark i denne Henseende i Spidsen og afholdt
1810 sin første Industriudstilling. Fælles
Udstillinger for de skandinaviske Lande har fundet
Sted i Stockholm 1866 og i Kjøbenhavn 1872. I
Drammen afholdtes 1873 en almindelig norsk
Industriudstilling. — Om Verdensudstillinger se
d. Art.

Indviken, Prestegjeld i Nordfjord, Nordre
Bergenhus Amt, omkring den ca. 5 Mil lange
Indviksfjord, bestaar af Sognene Indviken, Olden
og Utviken.

Indvolde (viscera), de indre Organer, som
hos Dyrene ligger i Legemets indvendige store

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:42:34 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/1/0865.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free