- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
8

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kalifornien. — Gammel- eller Nedrekalifornien. — Den Kaliforniske Bugt. — Øvre- ell. Nykalifornien, ofte kaldt Kalifornien - Kaliko - Kalikut ell. Kalikat - Kalisch, polsk Kalisz - Kalisch, David

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Klllifornien

omgives Halvøen af det Stille Hav, i Nord hænger
den sammen med Nykalifornien; dens Sydspids
er det ovenfor nævnte Kap St.-Lukas.
Territoriets Størrelse er 2,846 Kv.mil og
Indbyggerantallet ca. 24,000, mest Indianere. Halvøen er
bjerg- og klippefuld, indskaaren paa Kysterne og
har gode Havne; flere Bjerge bærer Spor af
vulkansk Oprindelse. Store Strækninger bestaar
af nøgne Klipper uden al Vegetation; kun hist og
her, i Ncrrheden af Kysterne og i Dalene i det
indre, findes StrFg med Mnldjord og tilstrekkelig
Vandforsyning, og hvor da Plantevexten er over
ordentlig yppig. Foruden de almindelige ameri
kanste Korn?? og Frugtsorter trives Bomnld, Ris,
Sukkerror, Kaffe og Vin; af vilde Dyr findes
Bjorne, Jaguarer, Vildsvin og en vild Faareart.
Landets Hovedrigdom er dog dets Metaller; der
findes ikke mindre end 215 Guldminer og 160
Sølvverker, af hvilke dog kun et mindre Antal
virkelig drives. Ved Marques er et rigt
Kviksølvverk, og paa andre Steder findes Kobber, Bly
og Salt. Klimatet er sundt, men tørt og om
Sommeren overordentlig varmt. Hovedstad La
Paz i den sydøstlige Del af Halvøen. —
Øvre- ell. Nykalifornien, ofte ogsaa blot kaldt
Kalifornien, Kystlandet i Nord for den Gammel
kaliforniske Halvø, tilhørte ogsaa oprindelig Mexiko,
men aftraadtes 1848 til de Forenede Stater, blev
i. A. et af disses Territorier og 1850 Unionsstat.
Kalifornien grcrndser i Nord til Oregon, i Dst til
Nevada og Arizona, i Syd til Nedrekalifornien
og i Vest til det Stille Hav. Størrelsen er 8,744
Kv.mil og Indbyggernes Anial noget over 560,000,
bvoraf ca. 50.000 Kinesere og 22,000 Indianere.
Landet gjennemstryges i Retning fra Nord mod
Syd af to, for det meste parallelt løbende
Fjeldkjæder, Snebjergene (Sierra Nevada) i Øst, som
tildels danner Grændsen mod Nevada, og hvis
hstiefte Top er Castle-Peak (ca. 12,500 Fod), og
Kystalperne (Coast Range) med Toppen St. John
Fod). De to Fjeldkjeder forbindes i det
nordlige ved en Tverkjede med en Top paa ca.
14,000 Fod og forener sig med hinanden under
34½° n. B. Mellem de to Fjeldkjeder ligger en
Indscrnkning, med Floderne Sacramento, der tom
mer fra Nord, og San-loaquin, der kommer fra
Syd, og som begge falder i Bugten ved San
Francisto. Klimatet er i den nordvestlige Del
s??rdeles jevnt og nersten ens Sommer og Vinter;
i det indre og det sydlige er det mere verlende,
men overalt sundt. Vegetationen er rig, og
der findes prcrgtige Skove af de forskjelligste
Sorter LM- og Naaletraer, blandt hvilke sidste
Kjcempefuren (Sequoia gigantea) er eiendommelig
for Klllifornien. Den tempererede Zones scrdvan
lige Korn?? og Frugtsorter trives og giver rigeligi
Udbytte, i det sydlige endog ofte to Afgr^der hvert
Aar. I Syd trives ogsaa Bomuld, Daddelpalmen,
Ananas og de almindelige Sydfrugter. Vindyrk
ningen har i den senere Tid taget et overordeut
ligt Opsving og leverer et fortrcrffeligt Produkt.
Korn udfMs i betydelig Mcrngde og af udmarket
Kvalitet; navnlig er den kaliforniske Hvede be
kjcndt som scrrdeles god. Kvcrgavlen trcrder i den
senere Tid tilbage for Agerbruget, dog synes navn
lig Faareavlen i det sydlige at have en Fremtid
for sig. Af Vildt findes en stor Mangde, og
Kyfterne og Elvene er rige paa Fisk. Kaliforniens

Klllisch

Rigdom paa crdle Metaller er dog dets vigtigste
Indtcrgtskilde. Allerede tidlig var Guldminerne
delvis bekjendte, men blev hemmeligholdte og ikke
tilb??rlig udnyttede. Fprst fra 1848 begyndteman
i sterre Maalestok at drive dem, og der samlede
sig til Kalifornien en talrig Mcrngde Eventyrere
fra alle Lande. Den planftse Maade, hvorpaa
Guldgravningen i Begyndelsen foregik, maatte snart
vige for en mere rationel Arbeidsmaade; men i
Midten af Femtiaarene begyndte Gnldvasterierne
i de ftse Jordlag at give mindre Udbytte, og
senere har man navnlig vendt sig?? til Bearbeidel
sen af den paa mange Steder forekommende af
Guldaarer gjennemvcrvede Kvarts. Derved er lld
byttet blevet jevnere, uden dog at hcrue sig til de
hplie Summer, forn Afkastningen belf<b sig til i
den fyrste Halvdel af Femtiaarene. I det hele
regner man, at det i Kalifornien i Tidsrummet
1848—72 udvundne Guld reprasenterede en Vcrrdi
af ncrr 982 Mill. Dollars. Noest Guld er Kviks^lv
det vigtigste Produkt af Mineralriget; ogsaa Solv,
Kobber, Nikkel og Platina forekommer i betydelig
Mcengde. men er ikke Gjenstand for nogen Drre
Bergverksdrift. Handel og Fabrikdrift har i den
senere Tid taget store Opsving. — Statens Hovedstad
er San Francisko (s. d.). — Kalifornien
fandtes fM 1533 af Europcrere, idet en as Cortez
s. A. udsendt Expedition kom til Nedrekalifornien,
hvis Kyster Fernando de Ulloa besøgte 1539.
1602 blev Landet formelig taget i Besiddelse af
Spanierne, men koloniseredes først 1642 under
Ledelse af Jesuiterne, som ogsaa oprettede talrige
Missionsstationer. 1768 okkuperedes Nykalifornien
af en fra Mexiko udsendt Expedition. Siden 1823
var baade Øvre- og Nedre-Kalifornien en
Provins af den mexikanske Republik; 1836 fik det
regjeringsfiendtlige Parti et Oprør istand, hvor
ved Provinsen erklærede sig for uafhængig. 1848
afstodes Ny-Kalifornien som ovenfor nævnt til de
Forenede Stater. Under Borgerkrigen holdt
Staten sig til Unionspartiet.

Kaliko, enslags lærredsagtig Bomuldstøi, der
ligner Shirting, men er tcrttere og scedvanlig trykt
eller farvet.

Kalikut ell. Kalikat, Hovedstad i Distriktet
Malabar i det engelske Præsidentskab Madras i
Indien, med 25,000 Indb. Her steg Vasco de
Gama for første Gang i Land i Indien 1498.

Kalisch, polsk Kalisz, Hovedstad i
Guvernementet af samme Navn i Polen, ved Floden Prosna
og den preussiske Grændse, med 18,000 Indb., af
hvilke næsten Halvparten Jøder; her beseirede og
fangede Kong August den anden af Polen 1706
den svenske General Mardefeld.

Kalisch, David, tysk humoristisk Forfatter, f.
1820 af jødiske Forældre, d. 1872, kom i sin
Ungdom til Paris, hvorfra han skrev Korrespondancer
til flere tyske Blade, og hvor han bl. a. omgikkes
Heine og Proudhon. Efter sin Hjemkomst var
han en Tid Medarbeider i Oettingers „Charivari“
og grundede 1848 i Berlin det bekjendte
Vittighedsblad „Kladderadatsch“. Omtrent samtidig
begyndte han at virke som Farcedigter og vandt som
saadan snart megen Anerkjendelse. Allerede hans
to første Stykker „Hunderttausend Thaler“ og
„Berlin bei Nacht“ gjorde stormende Lykke, og
det samme blev Tilfældet med „Peschke“, „Der
gebildete Hausknecht“, „Der Actienbudiker“,


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free