Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kanel. — Det ægte Kaneltræ eller Kanellaurbærtræ. — Kanelolie. — Kanelsyre. — Uægte Kanel, ogsaa kaldt indisk, kinesisk eller Kassiakanel. — Cassia Cinnamomumum aromaticum. — Hvid Kanel. — Canella alba. — Sort Kanel eller Nellikekanel, ogsaa kaldt Nellikekassia. — Dicypellium caryophyllatum. — Kanelblomster. — Cinnamomum Loureirii - Kanevas - Kanin. — Angorakaninen eller Silkeharen - Kanischa ell. Kanizsa. — Stor-Kanischa. — Gammel-Kanischa - Kankan, fr. Cancan - Kannelering. — Kannelurer - Kannibal. — Kannibalisme. — „Anthropofager“ eller „Androfager“ - Kanniker - Kano (Landskab ; Hovedstad) - Kano (Baad) - Kanodsj ell. Canoje - Kanon (Rettesnor ; Musikform ; Menneskelegemets Skjønhedsforhold ; Skrift). — Uendelig Kanon. — Aaben Kanon. — Lukket Kanon - Kanon (Skyts)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
beslægtet med Benzoesyre; den har en stikkende
Smag, opløses let i Alkohol, men vanskelig i Vand
og gaar ved at optage Surstof over til
Bittermandelolie. — Uægte Kanel, ogsaa kaldt indisk,
kinesisk eller Kassiakanel, er den indre Bark
af Cassia Cinnamomumum aromaticum, som voxer
i Kina og Indien. Den er tykkere og mørkere
end den ægte Kanel, er mindre fin og skarpere
end denne, men har forresten de samme
Bestanddele; kun er dens ætheriske Olie, som forekommer
i større Mængde, lysere og har en mindre fin
Lugt. Den sammenpakkes i Bundter og sendes i
Handelen i Kister paa 50—60 Pd.; paa Grund
af sin Prisbillighed er den meget benyttet og
kommer til Europa i store Kvantiteter. — Hvid
Kanel faaes af Barken af et paa de fleste
vestindiske Øer voxende Træ, Canella alba, og
kommer i Handelen i Stykker paa 5—7 Tommers
Længde og 1—2 Liniers Tykkelse. Disse er
udvendig gulagtige eller lyserøde, indvendig
hvidagtige. Den har en behagelig, aromatisk Lugt og
en skarp, kanelaqtig og noget bitter Smag,
indeholder flygtig Olie, et bittert Extraktivstof og en
aromatisk Harpix og anvendes navnlig til
Fabrikation af Likører, men ogsaa som Kryderi og i
Medicinen. — Sort Kanel eller
Nellikekanel, ogsaa kaldt Nellikekassia, faaes af det
paa flere vestindiske Øer og i Brasilien voxende
Træ Dicypellium caryophyllatum. Den er
mørkebrun, lysere indvendig og haard; den har Lugt
og Smag baade af Kanel og Krydernelliker,
stærkest af de sidste, for hvilke den benyttes som
Surrogat i Likørfabrikationen. — Kanelblomster,
de afblomstrede Bægere med vedhængende
Blomsterdække af det i Kina og Kotsjinkina
hjemmehørende Træ Cinnamomum Loureirii. De er
store som et Peberkorn og spigerformede, haarde,
sortbrune og lugter og smager omtrent som Kanel,
men noget skarpere og mindre behagelig. De
kommer mest fra Kina og benyttes som Kanel.
Kanevas, aabent vævet, grovt Bomuldstøi,
benyttes til at udføre Uldbroderi paa. Man væver
det ogsaa af Bomuldstraad, som er overspunden
med Silke.
Kanin (Lepus cuniculus), Art af Hareslægten,
er mindre end Haren og skiller sig fra denne ved
kortere Bagben og Øren. I vild Tilstand ligner
Kaninerne i Farve Haren. De lever meget
selskabelig og graver lange Huler og Gange i
sandede og lerede Bakker. De findes i vild Tilstand
i Syd- og Vesteuropa og forvildede paa flere
andre Steder; de jages for Kjødets og Skindets
Skyld samt som Skadedyr, da de graver op og
æder Planter og Rødder og udhuler Jorden under
Græstorven. Tamme Kaniner holdes ofte og er
af forskjellig Farve; de hvide Kaniner har røde Øine,
da de er Albinos. I tam Tilstand er Kaninerne
bekjendte for sin overordentlige Frugtbarhed. — En
Afart er Angorakaninen eller Silkeharen,
som udmærker sig ved sine lange, silkebløde Haar.
Kanischa ell. Kanizsa, 1) Stor-Kanischa,
By i Ungarn, i Komitatet Szala, ved Floden af
samme Navn, med 12,000 Indb. og store
Kvægmarkeder. 2) Gammel-Kanischa, By i det
ungarske Komitat Bacs, ved Floden Theiss, med
13,000 Indb.
Kankan (fr. Cancan, udt. Kangkang), en
berygtet franst Kontradans med Spring og
Attituder, som ikke alene i Regelen er uskjønne, men
oftest ogsaa efter almindelige Begreber
uanstændige. Den indførtes paa de parisiske Danseboder
ca. 1822, men blev senere forbudt af Politiet.
Kannelering, Anbringelse af vertikale Rifler
(Kannelurer) paa Skaftet af en Søile eller en
Pille.
Kannibal, Menneskeæder. — Kannibalisme,
Menneskeæderi, har allerede fra Oldtiden været
herskende hos forskjellige vilde eller halvvilde
Folkeslag; de græske Forfattere nævner ofte
„Anthropofager“ eller „Androfager“ (Menneske- eller
Mandædere), som fandtes i Skythien, Indien og Afrika.
I Amerika forefandtes ved Europæernes Ankomst
Kannibaler paa de Karaïbiske Ver, blandt de
nordamerikanske Indianere, i Mexiko (Aztekerne) og i
Brasilien. Lige til den nyeste Tid har
Kannibalismen hersket paa flere af Sydhavsøerne,
saaledes hos Maorierne paa Ny-Seland og hos
Beboerne af Fidsjiøerne; det samme har været
Tilfældet paa Sumatra og hos flere afrikanske
Stammer.
Kanniker (af lat. Canonicus), i den katholske
Tid i Norden Navn paa Domherrerne,
Medlemmerne af Domkapitlet.
Kano, Landskab i Mellemsudan i Afrika, nu
en Provins af Sokoto, er meget frugtbart og har
400,000 Indb. — Hovedstaden, Kano, har 30,000
Indb., livlig Industri og Handel.
Kano (engl. Canoe, fr. Canot), Baad af en
udhulet Træstamme, benyttes af mange vilde
Folkeslag.
Kanodsj ell. Canoje, By i de engelske
Nordvestprovinser i Indien, med 17,000 Indb., var
tidligere Hovedstad i et mægtigt Rige.
Kanon (udt. Kanon), gr., Rettesnor, Maalestok;
i det kirkelige Sprog Samlingen af de hellige Bøger,
som er inspirerede af Gud og indeholder Guds Villie
til Menneskene (kanoniske Bøger, se Bibel).
— Kanon betegnede i Musiken hos Grækerne en
Slags Monokord, i den nyere Tid en
kontrapunktistisk Musikform, i hvilken af flere Stemmer,
som begynder efter hverandre med et bestemt
Mellemrum, enhver stadig udfører den af den
umiddelbart foregaaende udførte Melodi, medens den
først begyndende Stemme fortsætter i en anden
Melodi. Hvis en Kanon ingen tilføiet Afslutning
har, men kan fortsættes saalænge det skal være,
kaldes den uendelig. En aaben Kanon kaldes
den, hvis den er skreven partiturmæssig med et
Nodesystem for hver Stemme; hvis kun den første
Stemme er noteret og der ved denne er tilføiet
Tegn, hvor de andre skal falde ind, kaldes
Kanonen lukket. — I den bildende Kunst (navnlig
Billedhuggerkunsten) forstaar man ved Kanon
Reglerne for det menneskelige Legemes
Skjønhedsforhold. Den græske Billedhugger Polyklet
den ældre, som beskjeftigede sig meget med Læren
om Menneskelegemets Proportioner, fremstillede
en saadan Kanon i Form af en Mønsterstatue,
der efter de klassiske Forfatteres Udsagn
forestillede en spydbærende Mand. — Kanon er ogsaa i
Bogtrykkerkunsten Betegnelsen for enslags stor
Skrift, som fordetmeste benyttes til Trykning af
Plakater.
Kanon, Benævnelse paa svært Skyts, som er
bestemt til at udskyde større Projektiler mod et
vertikalt Maal og i strakt Bane, og som derhos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
