Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kaulbach, Wilhelm von. — Friedrich Kaulbach. — Fritz August Kaulbach. — Hermann Kaulbach - Kaunitz, Wenzel Anton, Fyrste - Kaupang ell. Lusa-Kaupang (nu Kaupanger) - Kauri - Kaurin, Jens Mathias Pram - Kaustisk. — Kaustika - Kautel - Kaution eller Forløfte. — Selvskyldner. — Den simple Kautionist
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kllunitz
Form af Rammer ??g Friser andre Fremstillinger
af Kulturhistorien. Det hele er udftrt efter den
af Fuchs og Schlotthauer opfundne stereokromiste
Methode. Derpaa overtog han Udf^relsen af en
Cyklus Freskobilleder paa Idervcrggene af det nye
Pinakothek i Mnnchen, hvor han fremstillede den
nyere Kunsts Udvikling; dette udfprte han imid
lertid paa en af sit naturlige Hang til Ironi og
Sarkasme saa paavirket Maaoe, at det vakte vidt
strakt MiafornKelse. For Maximilianeum samme??
steds malede han i Olie i kolossale Dimensioner
Slaget ved Salamis. — Ved sin overordentlige
Produktivitet frembragte Kaulbach forbausende me
get; han malede et overordentlig stort Antal Por??
trcrter og leverede en Masse Illustrationer til for??
stjellige Verker navnlig til Shakespeares, Schillers
og Goethes. Stilen i hans Frembringelser vakler
mellem en realistist Fremstilling af det karakteri
stiske, hvilken mangen Gang udarter til Karrika
tur, og en idealistisk Gjengivelse af det SkjMne,
der igjen ofte forfalder til en Slags tom Gratie.
Kun sjelden opnaaede han at smelte begge Ret??
ninger sammen til et harmonerende hele. I sine
store historiske Kompositioner forfaldt han ofte til
en altfor vidtdreven Symbolisering, og i sine senere
Arbeider rpber han TilbMighed til at blive mere
og mere konventionel. Dog kan det ikke bestrides,
at han var en storartet begavet Kunstner, og han
har da ogsaa frembragt mange Verker af stort og
blivende Yard. — Han var siden 1837 baiersk Hof
maler og fra 1849 Direkt??r for Akademiet i Miin
chen. — Hans BrodersM Friedrich Kaulbach,
f. 1822, og dennes SM Fritz August
Kaulbach, f. 1850, har vundet megen Anerkjendelse som
Portrætmalere, den sidste, ligesom Wilhelms egen
SM Hermann, f. 1846, ogsaa som Genremaler.
Kaunitz, Wenzel Anton, Fyrste, Greve af
Rietberg, østerrigsk Statsmand, f. 1711, d. 1794, blev
oprindelig bestemt til Geistlig og fik i en ung Alder
et Domherreembede i Münster, men da hans ældre
Brødre alle døde tidlig, arvede han Familiens
Godser og bestemte sig for Statsmandsbanen.
Efter at have studeret i Wien, Leipzig og Leiden
og bereist England, Frankrige og Italien blev han
1735 Rigshofraad og kort efter keiserlig
Kommissær ved Rigsdagen i Regensburg. 1740 trak han
ng tilbage til sine Godser i Mähren, men kaldtes
snart af Maria Theresia tilbage til Statstjenesten,
gik som Gesandt til Rom, Florens og Turin og
blev 1744 Merrigsk Minister hos
Generalguvernøren over de østerrigske Nederlande. Under
dennes (Hertug Karl af Lothringens) Fraværelse
overtog han midlertidig Regjeringen og blev 1745
virkelig befuldmægtiget Minister, men maatte fratræde
denne Post, da Franskmændene 1746 indtog
Bryssel. Efter at have kapituleret her gik han til
Antwerpen, som han imidlertid ogsaa maatte ovcrgive,
og derfra til Aachen. Nu levede han som
Privatmand til 1748, da han mødte paa Kongressen i
Aachen, hvor han lagde Grunden til sin
Berømmelse som Diplomat. Derpaa udnævntes han til
Konferents- og Statsminister, var 1750—52
Gesandt ved det franske Hof og udvirkede Afslutningen
af en hemmelig Alliance mellem Østerrige og
Frankrige. 1753 blev han Hof- og Statskansler
og 1756 derhos italiensk og nederlandsk Kansler;
i disse Egenskaber ledede han til sin Død det meste
af Østerriges baade indre og ydre Anliggender.
Han var en ivrig Befordrer af den under Josef
den anden herskende Reformpolitik og virkede meget
godt for Rigets indre Ordning; udadtil udvidede
han Østerriges Grændser og stræbte stedse at holde
Preussens voxende Magt i Tømme, medens han
tilveiebragte Alliancer med Rusland og Frankrige.
Han var ogsaa bekjendt som en liberal Befordrer
af Kunst og Videnskab.
Kaupang ell. Lusa-Kaupang (nu
Kaupanger) i Sogn, Nordre Bergenhus Amt, var i 11te
og 12te Aarh. en ikke ubetydelig Kjøbstad. Efter
Bergens Opkomst tabte den sin Betydning.
Kauri, smaa Sneglehuse af Sjøsnegler af Porcel
lænssnekkernes Slægt,findes kun i det Indiske Hav og
benyttes i Indien, navnlig i Siam, som Skillemynt.
Kaurin, Jens Mathias Pram, norsk Geistlig,
f. 1804 i Lanrdal i Thelemarken, d. 1863, blev
Student 1821 og theologisk Kandidat med Ud
mcerkelse 1826. 1827 blev han residerende Ka
pellan til Sigdal, 1832 Sogneprest til Flesberg,
1838 Lektor i Theologien ved Universitetet og
1843 Professor; samtidig var han fra 1849 Lcrrer
i Homiletik ved det praktisk-theologiske Seminarium.
1853 udncrvntes han til Sogneprest til Lier og
1858 til Biskop i Bergen, hvilket Embede han
indehaude til sinDFd. Han deltog i en Kommis
sion, som havde det Hverv at foranstalte et be
arbeidet Udtog af Pontoppidans Forklaring over
Katekismen, hvilket Udtog udkom 1845; sammen
med A. V. Fangen og W. A. Werels deltog han
ogsaa i lldgivelsen af ??Den norske Kirkes symbolske
B^ger i Grnndtexterne" (1854). Efter at have for
manet det norske Bibelselskab til at foranstalte en
ny Bibeloversettelse leverede han selv Udkast til Over
scrttelse af MosebFgerue, losva Bog, Dommernes
Bog og Salmerne samt deltog i Gjennemsynet af
de BFger, der oversattes af Adjunkt Thistedahl.
Kaustisk, brændende, ætsende; i Kemien bruges
Udtrykket om Alkalier og alkaliske Jordarter, naar
de er befriede for Kulsyre, idet de da (som ulæsket
Kalk, kaustisk Kali o. fl.) ætser organiske Legemer
ved at angribe deres Æggehvidestof. — Kaustika,
ætsende Midler.
Kautel, Sikringsmiddel, navnlig et saadant,
der fastsættes i en Kontrakt for at gjøre den saa
bindende som mulig for den ene Part og sikre
den anden mod Tab.
Kaution eller Forløfte er en Kontrakt, hvor
ved nogen overtager Ansvaret for, at en andens
Forpligtelse skal blive opfyldt. Kautionisten kaldes
Selvskyldner, dersom hans Ansvar ligeoverfor
Kreditor allerede indtrcrder ved Hovedmandens
Forsømmelse med at opfylde sin Forpligtelse, i
Modsætning til den simple Kantionist, hvis Ansvar
først indtræder, naar Hovedmandens
Uvederheftighed er bevist (beneficium ordinis). En Art af
Selvskyldnerkaution, indklædt i Form af skadesløs
Transport, er Endossement (s. d.). Hvor flere
har kautioneret for samme Gjeld, antages Kreditor
ikke berettiget til at søge en enkelt af dem for det
hele Beftb,medmindre de udtrykkelig har forbundet
sig én for alle og alle for én, men maa søge
enhver for hans Del af Gjelden (beneficium
divisionis); derimod kan Kreditor indtale, hvad han
hos nogen Kautionist formedelst dennes
Uvederheftighed ikke kan erholde, hos hans
Medkautionister. Kautionsstillelse er i Almindelighed
foreskreven for offentlige Oppebørselsbetjente og andre
63
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
