Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kelter. — Keltibererne - Kemble, Charles. — Maria Therese Kemble. — Frances Anne Kemble - Kemble, John Mitchell - Kemble, John Philip - Kemi. — Anoganisk Kemi (Mineralkemi). — Organisk Kemi. — Synthetisk Kemi. — Analytisk Kemi. — Kemiske Tegn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kemble
de skotske HMande, Wales, Man og Irland. Nav
nene Galli og Galatae hos Romerne er maasse
kun forskjellige Former af Celtae (Kelter), og alle
tre Navne synes dels at uere brugte om hele
Folkestammen. dels om dens enkelte Grene, indtil
Navnet Galler blev brugt udelukkende om Kelterne
i Gallien og Galater om de keltiske Indvandrere
i Lilleasien. — Kelterne tilhprer den indoeuropeiske
Folke- og Sprogstamme og er sandsynligvis ind??
vandrede fra Asien. Paa den Tid, fra hvilken der
ftrst h??ves paalidelige historisse Vidnesbyrd om
deres Forekomst, var de fornemmelig bosatte i det
transalpinske Gallien (Frankrige) og Paa de bri
tifte Ver; man kan her skjelne mellem 4 Hoved
grene af Stammen, hvilke igjen delte sig i flere
Underavdelinger. De var 1) i Gallien de egent
lige Kelter eller Galler og Belger, 2) i England
Briterne, 3) i Skotland Kaledonierne og4)lrerne.
Udvandringen fra disse Lande fandt allerede tidlig
Sted til forskjellige Kanter, faaledes til Bvre
italien (Gallia cisalpina) og til Spanien, hvor
der i Kastilien ved Blanding mellem Kelterne og
de oprindelig der boende Iberer opstod et mcrgtigt
Folk, Keltibererne; ogsaa i Sydtystland trengte
en Gren af dem ind over Rhinen. Mod Slut
ningen af det 4de Aarh. f. Kr. lom de tilsyne i
de sydlige Donaulande, isar i det nuvcrrende Ser
bien (Skordisterne). hvorfra de gjorde Herjetog til
Makedonien og Grcekenland. En Del af dem
trengte over Hellespont ind i Lilleasien og bosatte
sig der (se Galater). — De gamle Kelter var
tapre, stridbare og stolte og drev Agerbrug, Kvcrgavl
og Industri; navnlig var de bekjendte for sine
Metalarbeider. Om deres Religion, der ofte var
forbunden med Menneskeofringa og andre bar
bariske Skikke, er lidet med Sikkerhet, bekjendt,
da Romerne, gjennem hvem Efterretningerne om
dem er komne til os, identificerede deres Guder
med sine egne og opfattede hele deres Kultus fra
sit Standpunkt. Af de gamle keltiske Dialekter
h??ves intet opbevaret i Sammenhang, hvorimod
nogle l??srevne Ord kan eftervises i de romanske
Sprog. De nu levende keltiske Sprog kan deles ito
Grupper: Gaelisk (Galliss i HMotland. Irsk
og den Dialekt, som tales paa Man) og Kymrisk
(Welsk eller Kymrisk i Wales og Bretoniss i Bre
tagne). Irsk og Kymrist har en udstrakt Literatur.
Kemble (udt. Kembl), Charles, engelsk Skue
spiller, f. 1775, d. 1854, studerede i Douay og blev
ansat ved Postvesenet, men optraadte 1794 paa
Drury-Lane-Theatret og overtog efter en Reise til
det europcriste Fastland sammen med sin Broder og
smere alene Ledelsen af Coventgarden-Theatret.
1825—26 bereiste han Tyskland og Franknge og be
spate 1832 de Forenede Stater. 1840 optraadte han
for sidste Gang som Hamlet og var senere Theater
censor. Han vandt meget og fortjent Bifald i
tragiske Roller. — Hans Hustru, Maria Therese
Kemble, f. 1774 i Wien, d. 1838, var en frem
ragende Skuespillerinde og Danserinde; hun strev
ogsaa to gode Komedier, „The first fault“ og „The
day after the wedding“. — De foregaaendes
Datter Frances Anne Kemble, f. 1811,
optraadte 1829 som Julie i Shakespeares ??Romeo
og Julie", ledsagede 1832 sine Foreldre til Ame
rika og eqtede 1834 en Amerikaner Butler, fra
hvem hun senere blev stilt. 1847 betraadte hun
igjen Scenen, holdt senere Forelæsninger over
Kemi
Shakespeare og har siden 1856 for det meste boet
i Amerika. Hun har skrevet flere Tragedier og
Reisebeskrivelser.
Kemble, John Mitchell, engelsk Filolog og
Historiker, Spn af Skuespilleren Ch. Kemble, f.
1807, d. 1857, studerede ftrst Retsvidenfiaben,
senere i Gottingen under Jakob Grimms Veiled??
ning den germanifle Filologi. 1833 offentliggjorde
han en udmcrrket kritiss Udgave og 1837 en Over
settelse af Beowulf. 1834 holdt han i Cambridge
Forelesninger over angelsachsifl Literatur, redige??
rede fra 1835 „British and Foreign Review“ og
opholdt sig senere flere Aar i Tyskland. Han har
foruden Beowulf udgivet sine ovenfor nevnte
Forelesninger under Titelen ,,Det engelfle Sprogs
fyrste Historie eller den angelsachsiske Periode"
(1834), ??Sachserne i England" (1849—51), „Codex
diplomaticus aevi Saxonici“ (6 Bd., 1838—48)
m. fl. Verker.
Kemble, John Philip, engelsk Skuespiller,
Broder af Charles Kemble, f. 1757, d. 1823,
studerede Theologi, men gik 1776 til Scenen, op
traadte i flere Provinsbyer og kom 1783 til Lon
don, hvor han ansattes ved Drury-Lane-Theatret
og 1793 blev dette Theaters Regiss??r. 1801 tog
han sin Afsied, bereiste Frankrige og Spanien og
kjchte siden en Andel i Coventgarden-Theatret,
hvor han sammen med sin SMer Mrs. Siddons
(f. d.) med stort Bifald optraadte i Shakespeares
Tragedier. Hans Glansroller var Hamlet, Mac
beth og Othello, i hvilke hans Spil stod paa Hei
den med, hvad der nogensinde har veret presterer.
Han skrev ogsaa enkelte Farcer. 1817 forlod han
England og’levede siden i Schweiz. Hans Sta
tue er opstillet i Westminster-Abbediet.
Kemi (maaske af det græske Ord χυμος,
Plantesaft) er den Videnstab, som bessjeftlger sig med at
udforske Legemernes materielle Beskaffenhed, at ud??
finde, hvoraf de forssjellige Substanser bestaar, og
hvilke Forandringer der foregaar, naar de forstjellige
Legemer virker paa hverandre. Man skjelner mel
lem den rene Kemi, som omhandler Stoffernes
materielle Ulighed, og den anvendte Kemi. hvor
ved den f??rstnevntes Resultater f^reS til Nytte i
det praktiste Liv. Kemien inddeles efter Stoffet i
anorganisk (Mineralkemi) og organisk Kemi;
efter Stoffets Behandlingsmaade i synthetisk
Kemi, som indeholder Leren om de kemisse For
bindelsers Omdannelse og Sammensetning, og
analytisk Kemi, der omhandler de sammensatte
Legemers Adfkillelse. — Kemien er, som Mge af
dens Indgriben i alle mulige Forhold, en gammel
Videnstab, og dens Historie gaar tilbage til de eldste
Kulturfolks; saaledes var den f. Ex. ikke ukjendt for
JEgypterne. Inderne og FMikerne, idet Tilvirknin
gen af Purpur. Glas, gjerede Sager osv. endog i den
dunkle Oldtid havde opnaaet en ikke ringe Grad af
Fuldkommenhed. De gresse Filosofer forsagte at for
klare enkelte mere bekjendte kemisse Processer,’ og
man sinder i de fire sidste Aarhundreder f. Kr.
Kemien anvendt baade i Legekunsten og Industrien.
Arabernes allemistisse Forskninger havde ogsaa stor
Indftydelse paa Kemien, og Forspgene paa at gj^re
Guld har l^st adfiillige kemisse SMgsmaal. Men
da Guldmageriet og Beftrebelserne for at finde de
Vises Sten osv., som iser dreves fra 13de til ind
i det 17de Aarh.. lidt efter lidt opgaves som
frugtesNe, sank ogsaa Interessen for kemiske
70
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
