Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kirkestaten - Kirkestraffe, se Art. Ban og Bod - Kirketugt - Kirkevaag, se Kirkwall - Kirkkiliseh - Kirkwall - Kirkø, en af Hvaløerne (s. d.) - Kirmàn ell. Kermàn, i Oldtiden Caramania (Provins). — Kirmàn, ogsaa Sirdsjàn ell. Serdsjàn (Hovedstad) - Kirmànsjàh ell. Kirmansjahàn - Kirnberger, Johann Philip
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kirkestaten 100 Kirnbcrsser
foretog Reformer i Forvaltningen og oprettede en
af Representanter for Provinferne bestaaende Stats
konsulta. Den franste Februarrevolution med den
Frihedsbevegelse, som den fremkaldte, rev Paven
endnu videre med sig; 1848 maatte han give en
Konstitution, omgive sig med liberale Ministre og
indkalde en Nationalforfamling. Da den fyrste
liberale Premierminister Mamiani havde taget
Afsted, og hans EfterfMger Rossi var bleven
myrdet, nMes Paven af det opr^rte Folk til at
antage et demokratisk Ministerium og qive sine
schweiziste Tropper Afssed. Kort efter (Novbr.
1848) flygtede han til Gaëta; i Rom konstituerede
sig en Provisorisk Regjering, som erklcrrede Pave.
dMmet for afflaffet og proklamerede Republiken
(Febr. 1849). Men Merrigske, spanske og neapo??
ktanfie Tropper rykkede ind i Kirkestaten, og Franst
mcrndene beleirede Rom, som efter et heltemodigt
Forsvar maatte overgive sig (3die Juli). Nu er
kloeredes Pavens verdslige Magt for gjenoprettet,
oa det liberale Parti fik ftle dens Hevn. Vaaren
1850 vendte Paven tilbage til Rom, og nu var
Reaktionen i fuld Gang, stettet af franske og Mer
ngste Tropper. Medens Folket vedvarende narede
et mdgroet Had til det vilkaarlige Prefteregimente,
sank Kirkestaten i finansiel Henseende stedse dybere
:et hjelpel??st Uftre. 1856 gjorde Grev Cavour
paa Pariserkongressen opmcrrksom paa de s??rgelige
Forhold i Kirkestaten og gjorde Bsterrigeine an
svarlige derfor. Da Bsterrigerne i den italienske
Kng 1859 var blevne slagne ved Magenta, lM??
rev Romagna sig fra Pavens HerredMme og j
mdsatte en provisorifl Regjering; Perugia vilde
gi^re det samme, men Forsket tilintetgjordes af
de pavekge Schweizertropper. Uden at t??ge Hen
syn til Freden i Villafranca negtede Indbyggerne
l Romllgna at give sig under Paven igjen, lwor
lmod de vedtog sit Landstads Tilslutning til Sar
dlmen. Romagna forenedes nu med Parma oa
Modena til det nye Landskab Emilia. Trods Na- !
poleon den tredies Raad negtede Paven at give
Sup ftaa Romagna, som imidlertid 18de Marts
1860 efter en Folkeafstemning formelig indlemme
des l Sardinien; Paven belagde alle Deltagere i
denne Foranstaltning med det store Ban. Tillige
lod han Franstmanden Lamoricière danne en Har
af Leietropper fra alle Lande, hvilken dog i Septbr.
blev flagen ved Castelfidardo af Cialdmi. Efterat
Lamoriciere havde maattet overgive sig, indlemme
des ogsaa hele Umbrien og Markerne i Sardinien
lftlge Indbyggernes eget Buste; Paven fvarede
Wen med eu Banlysning og negtede gjentagne
Gange trods alle Forslag fra italiensk og fransk
Slde at give Afkald paa de indlemmede Provinser.
Men Stemningen i hele Italien var afgjort for
Fedrelandets Enhed med Rom som Hovedstad og
Ophevelfen af Pavens verdslige Magt. 1864 gik
Italien ind paa at overtage en Del af Kirkestatens
Gjeld, hvorfor de franste Tropper, som siden 1849
havde ligget i Rom, skulde forlade Byen. Dette
fandt Sted 1866, men et fransk Hjelpekorps, som
s. A. var rykket i Marken mod den i Kirkestaten
mdtrengende Garibaldi, blev ftaaende i Civita
Vecchia til 1870. Da Efterretningen om det franste
Knserd^mmes Omstyrwing i Septbr. f. A. kom til
Italien, lod Viktor Emanuel en Her rykke ind i
Kirkestaten. Efterat Civita Vecchia havde over
gwet sig, stiges Bresche i Roms Mure, og den
italienske Ha>r drog ind og besatte Byen. Efter
en Folkeafftemning, som med overveldende Majo
! ritet faldt ud til Fordel for Tilslutning tilKonge-
riget Italien, erkleredes derpaa hele Resten af
Kirkestaten for indlemmet i det nu til et Rige
forenede Italien, hvis Hovedstad Rom blev. Pauen
protesterede og lyste Ban over den italienske Re
gjering, men ingen fremmed Magt stMede ham.
Kirkestraffe, se Art. Ban og Bod.
Kirketugt kalder man Indbegrebet af de Mid
ler, som Knkestyrelseu og Geistligheden betjener
sig af for at vedligeholde det kristelige Menigheds
liv, eller gjenoprette det, og tilholde Kirkens Lem
mer at opfylde sine kristelige Pligter. Kirketugten
var i den eldste Kirke af stor Betydning og ud-
Fvedes ofte med en til Fanatisme grcrndsende
Strenghet??. Senere mildnedes den mere og mere,
og paa Grunt, af de hyppige Misbrug kom den
efterhaanden i Miskredit, indtil den i det 18de
Aarh. saagodtsom ganske afstaffedes i Statskirkerne.
Det har dog ikke manglet paa Bestrebelser fra
Geistlighedens Side for at faa den indfM igjen
eller skjerpet, hvor den ansaaes for at vcere for staft;
men disse Bestrebelser er strandede paa den Be
tragtuing, at der til Ut??velse af Kirkemgt fordres
Garantier mod Misbrug, hvilke ikke ansees for at
verre tilstede ved Statskirkernes Orgamsation. I
Norge gjelder dog endnu nogle gamle Bestemmelser
om Kirketugt, som kan ut??ves af Geistligheden,
bl. a. angaaende det saakaldte ??lille Ban", som
bestaar i en af Presten med de h^iere kirkelige
Myndigheders Samtykke foretagen Udelukkelfe fra
Nadvcrden, men som dog sjelden kommer til An
vendelse. Kun for enkelt Gang, indtil Sagen kau
blive forelagt disse Myndigheder, kan Presten paa
egenHaand foretageUdelukkelsen, medmindredenUde
lukkede selv pnsker at lade Prestens AfgjFrelse gjelde.
Kirkevaag, se Kirkwall.
Kirkkiliseh, By i den tyrkiste Provins Adri
anopel, 7 Mil øst for Adrianopel, med 15,000 Indb.
Kirkwall (udt. Kirkuaal), By paa Pomona blandt
Orknøerne, med 3,500 Indb. og flere Ruiner fra
Middelalderen, førte, da Øerne tilhørte Norge,
Navnet Kirkevaag.
Kirkø, en af Hvaløerne (s. d.).
Kirmàn ell. Kermàn, i Oldtiden
Caramania, den sydMigste Provins i Persien, be
grcrndses i Nord af Khorassan og Irak-Adsjemi,
: Bst af Beludsjistan, i Syd af Ormusstrædet og
i Vest af Laristan og Farsistan, 3,500 Kv.mil stor,
med 300,000 Indb., hører for en stor Del til den
iranske Sandørken og har paa de fleste Steder en
tpr og lidet frugtbar Jordbund. — Hovedstaden
Kirmàn, ogsaa Sirdsjàn ell. Serdsjàn, ved
Vestenden af en større frugtbar Slette, har 30,000
Indb. og bekjendt Silkeindustri.
Kirmànsjàh ell. Kirmansjahàn, Hovedstad
i den persiske Provins Kurdistan, ved Floden
Kerkha, har 25,000 Indb. og er en vigtig Station
for Pilegrims- og Handelskaravanerne, der færdes
mellem Hamadan og Bagdad. Indbyggerne driver
Frugt- og Vindyrkning samt Fabrikation af Tepper
og Vaaben. I Nærheden er mærkelige Oldtids
levninger.
Kirnberger, Johann Philip, tysk
Musiktheoretiker, f. 1721, d. 1783, fik Undervisning af
Organisten Kellner i Gräfenroda, senere af Hoforganisten
Gerber i Sondershausen og endelig 1739—41 af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
