Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Kretiner - Kreusa - Kreutzer, Konradin - Kreutzer, Rudolf - Kreuzer - Kreuznach - Kridt. — Kridtformationen (se Geologiske Formationer) - Krieger, Andreas Fredrik - Krig. — Borgerkrig. — Krigsbytte. — Krigsfanger. — Krigshistorie. — Krigskunst ell. Krigsvidenskab. — Krigsmaskiner. — Krigsret. — Krigsskib, se Marine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kreusa
i enkelte Bjergegne udenfor Europa. Deres
Hjerneskal er i Regelen stærkt misdannet, for liden, for
lav, fladtrykt osv. i forskjellig Grad; Hjernen, især
den forreste Del, er lidet udviklet og Aandsevnerne
i Forhold dertil smaa, idet de fleste Kretiner er at
betragte som Idioter. Af Vext er Kretinerne smaa
(ofte kun ca. 3 Fod høie), med tyk Krop, krumme
Ben og ofte med store Udvexter (Krop) paa
Halsen. Ansigtet er udtryksløst, med bred, plat Næse,
tykke Kinder og Læber og store, udstaaende Øren.
Hvorledes Kretinismen opstaar, er et endnu uløst
Spørgsmaal. Hvor den forekommer, optræder den
endemisk og angriber Børnene i Regelen i deres
første Barndom, undertiden dog først, naar de har
naaet en Alder af nogle Aar. Ved i rette Tid
at bringes fra de trange Alpedale til den renere
Bjergluft kan Børnene ofte reddes. I over 3,000
Fods Høide har man ogsaa fundet, at Kretinismen
i Alperne ikke forekommer. Som Aarsager til den
har man anført usund Næring og slet Drikkevand,
varm, indestængt og fugtig Atmosfære,
uhensigtsmæssige Bosteder, utilstrækkelig Pleie af Børnene,
Giftermaal mellem for nære Slægtninger og
endelig Arvelighed. Forresten har man gjort den
Iagttagelse, at Udbredelsen af Dannelse og Kultur
i de afsides Egne har frembragt en gradvis
Aftagen af Kretinismen. — Kretinerne kan opnaa
en Alder af indtil 50 Aar. Mange af dem lever
endnu næsten som Dyr uden nogen hensigtsmæssig
Pleie, ved hvilken dog mange af dem har vist sig
at kunne vænne sig til en ordentlig menneskelig
Levemaade og til at gjøre nogen Nytte.
Kreusa, Æneas’s Hustru, Datter af Priamos
og Hekuba; ifølge Æneidens Beretning forsvandt
hun pludselig, da hendes Mand med sin Fader og
Søn drog ud af Troia, og blev ikke senere
gjenfunden. — Kreusa hed ogsaa den korinthiske Konge
Kreons Datter, som skulde ægte Jason, men blev
dræbt ved Gift af Medea.
Kreutzer (udt. Krøitser), Konradin, tysk
Komponist, f. 1782, d. 1849, begyndte i sin Ungdom
at lægge sig efter Musik, men studerede siden
Medicin, hvorfra han endelig igjen vendte tilbage
til Tonekunsten. Siden 1804 opholdt han sig i
Wien, hvor han havde Albrechtsberger til Lærer
og komponerede flere Messer, Operaer og
Pianosager. 1812 blev han Kapelmester i Stuttgart,
indehavde 1816—21 en lignende Stilling hos
Fyrsten af Fürstenberg i Donaueschingen, 1822—33
ved Kärntnerthor-Theatret i Wien, senere ved
Josephstädter Theater sammesteds og derpaa i Köln
og Riga. Af hans ca. 30 Operaer har kun „Das
Nachtlager von Granada“ holdt sig paa Scenen.
Mere fremragende var han som Sangkomponist;
især hører flere af hans Mandskvartetter til det
bedste i sit Slags.
Kreutzer, Rudolf, fransk Violinist og
Komponist, af tysk Slægt, f. 1766, d. 1831, uddannede
sig under Anton Stamitz og optraadte allerede i
sit 13de Aar med Bifald i Paris. 1790 bragte
han sin Opera „Jeanne d’Arc“ til Opførelse og
komponerede derpaa en Række andre, som tildels
gjorde megen Lykke. 1797 besøgte han som
Koncertgiver Italien og Tyskland og blev efter sin
Tilbagekomst Professor i Violinspil ved Paris’s
Konservatorium. Fra 1801 var han derhos
Solo-Violinist ved den store Opera og fra 1816
kongelig Kapelmester og Direktør for Operaen. Han
vakte overalt, hvor han optraadte, Beundring ved
sin solide Virtuositet; Beethoven tilegnede ham sin
berømte Sonate Op. 47, som derfor har faaet
Navn af „Kreutzer-Sonaten“. Af hans
Kompositioner hører hans Etuder for Violin til de bedste
i sit Slags og er endnu i Brug.
Kreuzer, østerrigsk Skillemynt, = 1⁄100 Gylden
= 1,77 Øre. — I Tyskland var Kreuzeren
tidligere ogsaa brugelig, men her = 1⁄60 Gylden.
Kreuznach, By i den preussiske Rhinprovins,
5 Mil sydvest for Mainz, med 14,000 Indb. og
Fabrikation af Glas, Tobak, Læder og kemiske
Artikler. Her findes ogsaa stærkt besøgte Svovlbade.
Kridt, en affarvende, jordagtig, i ren Tilstand
hvid Kalksten, som for en væsentlig Del bestaar
af Kalkskaller af mikroskopiske Smaadyr. Navnet
kommer rimeligvis af Øen Kreta. Kridt
forekommer i England, Frankrige, Spanien, Italien,
Tyskland, Danmark og flere andre Lande, ofte som
hele Fjeldkjeder [[** hm, staves ikke dette oftest -kjæde? **]] eller steile Klipper. I Kridtlagene
findes dels i Knoller dels i Skiver den graa og
den brunlige Flint. Det bruges til at brænde Kalk
af, til Skrivekridt, Polérmiddel og med Lim til
hvid Maling. Det hos os i Handelen gaaende
Kridt kommer fra England og Danmark. — Den
geologiske Formation, i hvilken Kridtet alene
forekommer, kaldes Kridtformationen (se
Geologiske Formationer).
Krieger, Andreas Fredrik, dansk Jurist og
Statsmand, f. 1817 ved Arendal, blev 1833
Student og 1837 juridisk Kandidat ved Kjøbenhavns
Universitet. 1844 blev han Lektor og 1845
Professor i Lovkyndighed sammesteds, var 1848—55
Medlem af Kjøbenhavns Borgerrepræsentation,
1848—49 af den grundlovgivende Forsamling og
1849—52 af det første Folkething. 1855 blev han
Departementschef i det slesvigske Ministerium, var
1856—59 først Indenrigs-, derpaa Finansminister
og sidstnævnte Aar igjen en Tid Indenrigsminister.
1864 var han en af Danmarks Repræsentanter
ved Londonerkonferensen og har siden 1866 været
Landsthingsmand for Kjøbenhavn. 1860—70 var
han Høiesteretsassessor, 1870 Justits- og 1872—73
Finansminister. Han har udgivet Skrifter om
den danske Privatret, den slesvigske Formue- og
Familieret m. m.
Krig, væbnet Kamp mellem to eller flere Folk
eller Stater eller ogsaa mellem Partier i samme
Stat (Borgerkrig). Den kan hovedsagelig deles i
Erobrings- og Forsvarskrig, til hvilken sidste Slags
ogsaa Uafhængighedskrig, d. v. s. et Folks væbnede
Forsøg paa at tilkjæmpe sig sin tabte
Uafhængighed, narmest maa regnes. — Krig er vel ligesaa
gammel som Menneskeslægten selv og har
naturligvis til de forskjellige Tider artet sig paa
forskjellige Maader; i gamle Dage, da man af
langtrækkende Vaaben kun besad Bue og Kastespyd, var
man f. Ex. mere henvist til en Kamp Mand mod
Mand, end efterat Krudtets Opfindelse havde gjort
det muligt paa fjernt Hold at anrette store
Ødelæggelser. Krigene antages nu at være
forholdsvis mindre blodige end i ældre Tider, da Kampen
førtes med blanke Vaaben og ikke blot Krigere,
men ogsaa andre vaabenføre Personer blev dræbte
eller fangne. I Tidens Løb har der dannet sig
visse Vedtægter for Krigens Førelse, som pleier
at overholdes mellem Fienderne, saaledes Regler
for Krigsfangers Behandling, Kapitulationer osv.
177
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
