Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Laboulaye, Edouard René Lefebre de - Labourdonnaye, Bertrand François Mahé de. — François Regis, Greve de Labourdonnaye - Labrador (Halvø) - Labrador (Mineral) - Labruyère, Jean de - Labuan - Labyrinth. — Den kretensiske Labyrinth. — Den ægyptiske Labyrinth
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Labourdonnaye
blev han Professor ved Collège de France. Under
den sidste Halvdel af det andet Keiserdømme tog
han virksom Del i Politiken uden dog at opnaa
at blive indvalgt i Nationalforsamlingen. Dette
blev han først 1871 og siuttede sig da til venstre
Centrum. 1875 blev han Senator for Livstid.
Laboulaye har gjort sig særlig fortjent som
Grundlægger af Retshistoriens Studium i Frankrige.
Af hans videnskabelige Skrifter kan endnu anføres
„De amerikanske forenede Staters politiske Historie“
(3 Bd., 1854—55) og „Studier over den literære
Eiendomsret i Frankrige og England“ (1858).
Ogsaa som Pnblicist og skjønliterær Forfatter har
han udmærket sig; mest bekjendt af hans herhen
hørende Skrifter er den satiriske Roman „Paris i
Amerika“ (1863) samt „Prins Caniche“ (1868) og
Novellen „Abdallah eller Firkløveren“.
Labourdonnaye (udt. Laburdaannæ),
Bertrand François Mahé de, fransk Sjøofficér, f. 1699,
d. 1753, tjente først i det franske ostindiske
Selskabs Marine og gik derpaa i portugisisk
Tjeneste. 1733 vendte han tilbage til Frankrige og
blev 1735 Guvernør over Øerne Isle de France
og Bourbon. 1740 fik han, da det truede med
Fiendtligheder mellem England og Frankrige, Kom
mandoen over en Eskadre i de indiske Farvande;
han undsatte Mahé, men fik kort efter Befaling
til at sende sine Fartøier hjem. Efter Krigens
Erklcæing i 1744 kunde han i Begyndelsen intet
betydeligt udrette af Mangel paa Stridskræfter.
1746 seirede han ved Koromandelkysten over den
engelske Commodore Peyton og tvang s. A. Madras
til at kapitulere. Hans Overenskomst med de
Beseirede blev dog ikke ratificeret af den franske
Generalguvernør, og han selv beskyldtes for at
have handlet som Forræder. For at frigjøre sig
reiste han 1747 til Frankrige, men faldt underveis
i Englændernes Hænder og blev holdt en Tid som
Fange. 1748 ankom han til Paris, hvor han
imidlertid maatte sidde tre Aar i Bastillen, inden
han blen frikjendt for de mod ham reiste Anklager.
— En Slægtning af ham var François Regis,
Greve de Labourdonnaye, f. 1767, d. 1839,
som under den anden Restauration var en af
Reaktionens hidsigste Forkjæmpere.
Labrador, en stor Halvø i Nordamerika,
mellem 49° og 63° n. B. og 37° 20′ og 61°
v. L., omgives i Nord af Hudsonsstradet, i Bst
af Atlanterhavet, i Vest af Hudsons- og James
bugten og i Syd af Lorensbugten og Lorens
fioden. Det samlede Fladeindhold kan anstaaes
til ca. 25.000 Kv.mil. I mere indflranket Be
tydning forstaaes under Navnet Labrador kun den
nordMligste Del as HalvM, mellem 52° og 60°
n. B. og vestover indtil ca. 50° v. L. Fladeind
holdet af denne Strakning udgjor fiere tusen
Kuadratmil, men Indbyggernes Antal er kun ca.
2,500. Dette Landstad lMer i administrativ Hen
seende sammen med Newfoundland, medens det
purige af HalvM udgjor en Del af Dominion
of Canada (s. d.). Labrador er kun lidet bekjendt.
Kysterne er steile og stærkt udskaarne af Havet.
Landet er rigt paa Fjelde, Indsjøer og Sump
strækninger, men har ingen større Floder. Kli
matet er strengere end paa noget andet Sted
under samme Bredegrad og fuldstændig arktisk;
Størstedelen af Aaret er det hele bedækket af
Sne. I Nain (57° n. B.) er Vinterens Middel-
Labyrinth
temperatur den samme som paa Novaja-Semlja,
og Sommerens den samme som paa Islands
Nordkyst. Korn modnes ikke paa noget Sted i
Landet, og selv for Vexter som Kaal og Poteter
ligger Nordgrcendsen allerede under 58° 15′ n. B.
Af vilde Dyr findes Ren, Bjarne, Ulue, Rave,
vilde Katte, Harer, Maar, Oter m. fl., forn jages
for Skindets og Kj??dets Skyld; de eneste Husdyr
er Renen og Hunden. Ved Kysterne foregaar
store Torskefiskerier, som er Landets bedste Ind
tcrgtskilde; ogsaa Lar fiskes, ligesom der drives
Scelfangft. Enkelte Mneralier af Vcrrd udfMes
ogsaa. Indbyggerne bestaar ved Kysterne af Eski
moer og ellers ;af indianske Stammer. —
Labrador er sandsynligvis det „Helluland“, som i det
10de Aarh. opdagedes fra Grønland af Leiv
Erikssøn. Opdagelsen af dette Land saavelsom af
„Vinland“ gik dog senere i Glemme, og Labrador blev
tilligemed Newfoundland først gjenfundet 1497 af
Venetianerne Johan og Sebastian Cabot.
Brødremenigheden har siden 1771 havt Missionsvirksomhed
paa Labrador; af Landets Indbyggere bor om
trent Halvdelen i dens Missionsstationer (Nain,
Okak, Hoffenthal og Hebron), og er omvendt til
Kristendommen.
Labrador, et Mineral af Feldspatfamilien, fe
Feldspat. Enkelte Varieteter viser paa den ene
Gjennemgangsflade et prcrgtigt Farvespil i blaat,
gult, grMt og forarbeides derfor i ikke ringe Ud
strcrkning til Smykker. En saadan Varietet findes
Paa Pauls^en ved Kysten af Labrador, hvorfra
Navnet skriver sig.
Labruyère (udt. Labryiær), Jean de, fransk
Forfatter, f. 1645, d. 1696, levede længe ved Hoffet
som Lærer for Hertugen af Bourgogne. Han
forfattede en Række fine og aandfulde Karaktértegninger,
i hvilke en skarp Iagttagelsesevne og stor
Menneskekundskab er forenet med en særdeles fin og
elegant Stil.
Labuan, Ø i det indiske Arkipel, ved Borneos
Nordkyst, ca. 2 Kv.mil stor, med 5,000 Indb.,
tilhører siden 1846 England. Den er frugtbar,
vel forsynet med Vand og rig paa Stenkul samt
en vigtig Mellemstation for de Skibe, som fra
Europa reiser til Østasien.
Labyrinth, i Oldtiden Navnet paa visse
Bygninger eller underjordiske Klippeudhulinger, som
bestod af en Mængde sammenhængende Rum og
Gange, i hvilke det var meget vanskeligt at
orientere sig. De mest bekjendte Labyrinther er den
kretensiske og den ægyptiske. Førstnævnte,
der ifølge den graste Mythologi stal vare bygget as
Dcrdalos paa Kong Minos’s Befaling, bestod af
en underjordisk Hvelving med utallige Gange, og i
hvis Midte sad Uhyret Minotauros (s. d.), Minos’s
Hustrue Pasiphae’s skrækkelige Afkom.
Sandsynligvis har den oprindelig varet et Stenbrud, som
senere er blevet udvidet og maaste benyttet i
religiøse Øiemed. — Den ægyptiske Labyrinth, som
allerede omtales af Herodot. Diodor, Strabo m. fl.,
laa ved Mørissjøen, paa Vestsiden af Nilen. Tæt
ved den stod en Pyramide. Labyrinthen var bygget
dels over, dels under Jorden og skal være opført
i det 22de Aarh. f. Kr. Den er 600 Fod lang
og 500 Fod bred og har engang indeholdt
prægtige med Søiler smykkede Haller. Ifølge Herodot
skal den have havt 1,500 Rum over Jorden og
ligesaa mange under, men efter dens Ruiner at
224
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
