Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Larochefoucauld. — François, Hertug af Larochefoucauld. — Louis Alexandre, Hertug af Larochefoucauld og Larocheguyon - Larochejacquelin. — Henri Duvergier, Greve af Larochejacquelin. — Henri Auguste Georges Duvergier, Marquis de Larochejacquelin - La Rochelle - La Roncière le Noury, Clement, Baron de - Larra, Don Mariano José de - Larrey, Jean Dominique, Baron - Larsen, Johannes Efraim - Larsson, Simon Markus
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Larochejacquelin
moderat fiygte fra Paris 1792, men blev fangstet og
f. A. i GisorS dødelig saaret af et Stenlaft,
medens han transporteredes gjennem Byen. —
François Alexandre Frédéric, Hertug
af Larochefoucauld-Liancourt, f. 1747, d.
1827, iudtraadte tidlig i Arméen, men blev paa
Grund af sin aabne Karaktér ikke yndet paa hjjiere
Steder, hvorfor han mest ltvede Paa sit Gods.
Her grundede han 1788 en MMsterskole for fat
tige Soldaterbjirn. Som adeligt Medlem af Gene
ralftanderne hMe han til Fremflridtspartiet, men
??nskede at bevare Tronen og Kongens Person.
Efter en Tid som Generallsitnant at have havt
Kommandoen i Normandiet flygtede han efter
Kongens Henrettelse til England; 1794 lylkedes
det ham at redde Resterne af sin Formue, og han
bereiste nu ftrst Nordamerika, senere Nordtyftland,
Holland og Danmark. Efter den 18de Brumaire
vendte han tilbage og udgav 1800 et Skrift om
gangsterne i Filadelfia", hvori han tog Ordet
for Reformer i FangselSvasenet og for DM
straffens Afssaffelse. Under Restaurationen blev
han Pair og fil flere hoie Embcder, men blev
1823 afsllt fra disse paa Grund af sinOpposition
mod Regjeringens Politik. Han var i alle Ret??
ninger virksom forn Filantrop og oprettede bl. a.
den fyrste Sparekasse i Frankrige. Af hans Skrif.
ter kan isar mcrrkes hans fortræffelige Bessrioelse
af sin Reife t Nordamerita. — Hans yngste SM
Frédéric Gaëtan, Marquis de
Larochefoucauld-Liancourt, f. 1779, d. 1863, var
under det fyrste Keiserd??mme Præfekt i flere Departe
menter, sluttede sig ved Restaurationen til Bour??
bannerne og blev 1827 Medlem af Deputeretkam
meret, hvor han forjvarede de konstitutionelle Fri
heder. Efter Februarrevolutionen levede han som
Privatmaud. Han udgav flere Skrifter af stjM
literart og publicistisk Indhold samt Faderens ??Sam??
lede Skrifter" og Biografi.
Larochejacquelin (udt. Larosjsjak’læng), Navn
pall en franfl Adelsstoegt. — Henri
Duvergier, Greve af Larochejacquelin, f.
1772, d. 1794, blev 1791 Officér og stillede sig
1792 i Spidsen for Opftanden i Vendée. Han
udfMe her flere tapre Bedrifter og blev snart af
Vendeerne udnavnt til Generalissimus. Efter en
Rcrkke Seire blev han slagen ved Laflèche i Decbr.
1793 og maatte trakke sig tilbage til Poitau. I
Febr. n. A. blev han under en Trafning ved
Nouaille fiudt af en republikansk Grenadér, som
fiulde ovcrgive sig til ham. — Henri Auguste
Georges Duvergier, Marquis de
Larochejacquelin, f. 1805, d. 1867, blev i Tiaarsalde??
ren udnavnt til Pair, indtraadie 1821 i Armeen
og deltog 1823 i Felttoget i Sp??men. Efter 1830
opgav han sin Pairstitel og deltog i Bevagelserne
i Bendee, hvorfor han ftrst in contumaciam blev
d^mt til DFden, men senere frikjendt. 1842 blev
han indvalgt i Deputertkammeret, hvor han
ftgte at forlige den monarkiske Legitimitet med
Folkesuveraniteten ; 1848 anerkjendte han med
flere Legitimister Republiken, men gik efter Stats
kupet over til KeiserdMmets Tilhangere og blev
1852 Senator.
La Rochelle (udt. Rosjell), By og Hovedstad
i det franske Departement Charente-inferieure,
ved en Bugt af Atlanterhavet, er gammeldags
bebygget, men har flere smukke offentlige
Bygninger og 20,000 Indb. Her er god Handelshavn
famt en Krigshavn af anden Klasse, et Arsenal,
en NavigationSskole og meget beftgte SjMabe.
Der drives livlig Handel, betydelige Fiskerier og
Industri. Byens Festningsverker er anlagte af
Vaublln. Selve Byens Anlag striver sig fra det
10de Aarh. Under Religionsforftlgelferne i det
16de Aarh. var La Rochelle Midtpunktet for
Hugenotternes (s. d.) Operationer.
La Roncière le Noury (udt. Larongsiær
lø nuri), Clement, Baron de, franfl Viceadmiral,
f. 1813. fik 1858 Kommandoen over de Kanonbaade,
forn under den italienske Krig ssulde operere i
Adriaterhavet. Under den franst-tyske Krig
1870—71 gjorde han Tjeneste som Brigadegeneral over
de i Forterne ved Paris fordelte Marinesoldater,
blev 1871 indvalgt i Nationalforsamlingen, hvor
han sluttede sig til hjlire Centrum, og fit 1875
Kommandoen over Flaaden i Middelhavet, men
kaldtes tllbage fra denne Post paa Gmnd af et
Brev, hvori han lagde sine bonapartistisle Sym??
patier for Dagen. 1876 valgtes han til Se??
nator.
Larra, Don Mariano José de, spansk Digter,
f. 1809, d. 1837, lom forn Barn med sine For
aldre til Franlrige og vendte fprft 1822 tilbage
til Sp??men. 1827 optraadte han som Digter,
udgav derpaa flere satiriske Tidsskrifter og blev
1833 Redakt??r af Bladet „Revista espagnola“.
Efter en Reise gjennem Portugal, England og
Frankrige var han Medarbeider i Tidsskriftet „El
mundo“. Han forfattede et Lystspil i Prosa, en
Tragedie „Macias“, hvis Stof han tidligere havde
behandlet i en Roman, famt et Verk over Sp??
mens Historie i Aarene 1831—35. Af hans Blad
artikler udkom 1837 en Samling. Hans Skrifter
var paavirkede af Samtidens franske Literatur og
udmarker sig ved kraftig og elegant Stil.
Larrey (udt. Laræ), Jean Dominique, Baron,
fransk Kirurg, f. 1766, d. 1842, var Overkirurg
paa en fransk Fregat, som 178? gik til Amerika
under Frihedskrigen og blev 1792 Andenlage ved
InvaliderneS Hotel. Senere var han med i baade
RepublikenS og KeiserdMmets Krige, fra 1805
forn Generalinspekt??r for det militare Medicinal
vasen. Den samme Stilling indehavde han under
de 100 Dage; efter den anden Restauration blev
han Overkirurg ved den kongelige Garde og General??
kirurg ved Invalidehotellet. Han indlagde sig store
Fortjenester baade af Militarkirurgien og Sund??
hedspleien; hans Skrifter om disse Gjenstande er
oversatte til de fleste europaiske Sprog.
Larsen, Johannes Efraim, dansk Jurist, f.
1799, d. 1856, tog 1816 den juridiske Examen for
Ustuderede og blev ansat som Kopist, senere forn
Fuldmagtig ved K??benhavns Politivasen, men
begyndte derpaa at studere og tog 1825 fuldstllm
dig juridisk Examen. Han vedblev nu at fungere
som Politiembedsmand indtil 1831, da han blev
Professor ved K??benhavns Universitet; kort fFr
sm D?d udnavntes han til Justitiarius i HKeste??
ret. Efter 1848 bMe han i Rigsdagen til det
nationalliberale Partis mest fremragende Medlem??
mer. Han har leveret udmarkede Afhandlinger
navnlig over dansk Retshistorie, Statsret og Proces.
Larsson, Simon Markus, svensk Marinemaler,
f. 1825, d. 1864, var af fattig Slagt og kom i
Slldelmagerlare i Stockholm, men r/jbede snart
251
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
