Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Leeuwenhock, Anthony van - Lefèbre ell. Lefèvre, Tanegui, sædvanlig kaldt Tanaquil Faber - Lefebvre, François Joseph - Lefebvre-Desnouettes, Charles, Greve - Lefort, Frans Jakob - Legal. — Legal Medicin, se Retsmedicin (under Art. Medicin) - Legalitet - Legat. — Legatar. — Legator - Legater (Gesandter). — Legati nati. — Legati missi. — Legati a latere - Legation - Legeme. — Faste Legemer. — Flydende Legemer. — Luftformede Legemer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Leeuwenhock
Leeuwenhock [[** mulig trykkfeil for -hoek? **]] (udt. Løvenhuk), Anthony van,
hollandsk Naturforsker, f. 1632, d. 1723, var
berømt som Forfærdiger af optiske Instrumenter,
især Mikroskoper, og var den første Zoolog, som
anstillede mikroskopiske Undersøgelser. Han beskrev
Blodlegemerne, opdagede Hjuldyrene og paaviste
Blodets Overgang fra Pulsaarerne til Blodaarerne.
Lefèbre ell. Lefèvre (udt. Løfæbr ell.
Løfævr), Tanegui, sædvanlig kaldt Tanaquil
Faber, lærd fransk Humanist, f. 1615, d. 1672, var
en Tid Inspektør ved Trykkeriet i Louvre, gik
derpaa over til den reformerte Kirke og blev
Professor i Theologi ved Akademiet i Saumur. Han
har udgivet en Række latinske Forfattere samt
græske Forfattere med latinske Oversættelser.
Lefebvre (udt. Løfævr), François Joseph,
Hertug af Danzig, fransk Marskal, f. 1755, d. 1820,
indtraadte 1773 fom Menig i den franske Garde
og ansattes senere i Nationalgarden, hvor han
udmærkede sig ved Tapperhed og Dygtighed og
1793 blev Brigadegeneral og 1794
Divisionsgeneral. Han gjorde nu med Udmærkelse Tjeneste i
Vogeserne, ved Mosel og Saar, kommanderede
1796 den Mre Mi ved Fleurus og blev 1797
efter Hoches Dpd Chef for Sambre- og
Maasarméen. 1799 kommanderede han et Korps under
Jourdan, understøttede Bonaparte den 18de
Brumaire og blev 1800 Pretor i Senatet. 1804
blev han Marskal, kommanderede 1806
Gardeinfanteriet ved Jena og erobrede 1807 Danzig,
hvorefter han fik Titel af Hertug. 1808
udmærkede han sig i Spanien, kommanderede 1809 i
Felttoget mod Østerrige den baierske Armé og
førte 1812—13 den keiserlige Garde. Efter 1814
at have kjæmpet tappert til det yderste,
underkastede han sig Bourbonerne og blev Pair, hvilken
Værdighed han ogsaa beholdt under de 100 Dage.
Lefebvre-Desnouettes (udt.
Løfævr-Dænuett), Charles, Greve, fransk General, f. 1773, d.
1822, indtraadte ved Revolutionens Udbrud i et
Korps af Frivillige og var 1804 avanceret til
Oberstløitnant. 1806 blev han Brigadegeneral,
1808 Divisionsgeneral og Chef for
Gardechasseurerne, tjente s. A. i Spanien, hvor han faldt i
engelsk Fangenskab, men flygtede fra London og
deltog 1809 i Felttoget mod Østerrige. 1812 var
han med paa Toget til Rusland og
kommanderede 1813 en Division af Gardekavaleriet. 1814
udmærkede han sig i Krigen i Frankrige, blev
derefter af Ludvig den attende stadfæstet i sin Rang,
men sluttede sig under de 100 Dage igjen til
Napoleon og blev Pair. Efter Napoleons anden
Tronfrasigelse flygtede han til Amerika og dømtes
i Frankrige 1816 til Døden. 1822 vilde han
begive sig til Belgien for at afhente sin Hustru,
men omkom ved Skibbrud underveis.
Lefort (udt. Löfaa:), Frans Jakob, en af Peter
den stores Yndlinger, f. i Genf 1656, d. 1699,
blev i sin Ungdom sat til Handelen, men flygtede
fra Hamburg til Marseille og traadte i stanst og
1674 i hollandsk Krigstjeneste. 1675 reiste han
til Moskva, hvor han blev Sekreter hos den danske
Gesandt og derpaa traadte i Czar Feodors Tjeneste.
1682 blev han ved et Tilfelde kjendt med den
unge Czar Peter, hos hvem han snart kom i hpi
Gunst. Efterat han 1689 havde spillet Hovedrollen
ved Bekjæmpelsen af Strelitzernes Opstand fik
han stor Indflydelse og organiserede Arméen efter
Legeme
fransk MMster, grundlagde den russiste SjMagt
og fremmede Industrien ved at indkalde stanste
og tyste Haandverkere. 1694 blev han Admiral
og Overgeneral, 1697 GuvernM i Novgorod og
stod s. A. i Spidsen for det russiste Gesandtstab,
i hvis FMge Keiseren incognito reiste udenlands.
Ved Hjemkomsten hjalp Lefort Peter til at dampe
en ny Opftand as Strelitzerne og siges sammen
med Menschikov og Keiseren med egen Haand at
have fuldbyrdet D??dsdommen over de Skyldige.
Legal (af lat. lex, Lov), lovlig, lovmæssig. —
Legal Medicin, se Retsmedicin (under Art.
Medicin).
Legalitet, Overensstemmelse med Loven,
Lovmæssighed.
Legat, en ved sidste Villieserklæring bortkjænket
Gjenstand eller Sum Penge af Boet, forfljelligt
fra Arv (s. d.) i egentlig Forstand, hvis Gjenstand
er det hele Bo eller en vis Del deraf. Den,
hvem et Legat er tillagt, benævnes Legatar.
Arvingerne er ansvarlige ligeoverfor Legatarerne
paa samme Maade som for Kreditorerne; men
hvis Boet paa Skifte viser sig utilstrækkeligt, har
disse Fortrin for hine. Ved Legater har navnlig
Kirken og offentlige Stiftelser i ældre Tid erhvervet
betydelige Midler. — Legator, Legatets Stifter.
Legater (legati) kaldtes hos Romerne Gesandter,
offentlige Sendebud, som Senatet valgte af sin
Midte. Senere overførtes Benævnelsen paa
Feltherrernes og Statholdernes Næstkommanderende
og Medhjelpere i Krigs- og Fredsanliggender.
I Keisertiden beholdt Prokonsulernes Medhjelpere
Titel af Legater; i de keiserlige Provinser, hvor
Keiseren selv betragtedes som Prokonsul, var Le
g??terne de virkelige Statholdere og tillige Chefer
for de i disse Provinser staaende Hære. — I den
romerste Kirke bruges Benevnelsen Legater om
Pavens befultmegtigede Udsendinger. Disse pave
lige Stedfortredere toges indtil det Bde Aarh.
regelmessig blandt Bistoperne eller Erkebiskoperne
i det Land, bvor de havde at virke; senere begyndte
man at anvende serlige Udsendinger, hvilket fra
det 11te Aarh. blev det almindelige. Legaterne
afholdt Koncilier og presiderede i disse; de blev
af stor Betydning for Udvidelsen af den pavelige
Magt, men gjorde sig jevnlig ved Udpresninger
forhadte af Folket. Efter Reformationen ansattes
ved fiere Hoffer stadige Legater, som mest benev
nes Nuntier. Man stjelner nu mellem tre Slags
pavelige Legater: Legati nati (fødte Legater) d. e.
de Crkebistoper, med hvis Embede Legaturet for
stedse er forbundet; dog bruges denne Benevnelse
nu kun fom ZErestitel for Erkebiskoperne af Salz>
burg, Gran og Prag. Legati missi kaldes de
ved visse Hoffer fast ansatte Gesandter (apostoliske
Nuntier). Legati a latere kaldes de Legater,
som udsendes i extraordinere Missioner i vigtige
Anliggender og med den mest udstrakte Fuldmagt.
Legation, Sendelse, Gesandtskab; tidligere
Benævnelse paa Provinserne i Kirkestaten.
Legeme kaldes i mathematisk Forstand enhver
begrændset Del af Rummet, uden Hensyn til,
om der er noget Stof eller nogen Materie,
som udfylder samme. Det har tre
Udstrækninger, Længde, Brede og Høide (Tykkelse eller
Dybde). — I Fysiken betegner Legeme enhver
begrændset Del af et Stof eller en Materie, hvis
Grundegenskab just er den at udfylde Rummet,
267
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
