Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lenbach, Franz - Lenclos, Anne, kaldt Ninon de - Lendermænd - Lenitiv - Lennep - Lennep, Jakob van - Lenngren, Anna Maria - Lenormand, Marie Anne - Lenormant, Charles. — François Lenormant - Le Nôtre, André - Lensmand
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
de gamle italienske og nederlandske Mestere, men
gaar ofte for vidt i at efterligne dem, saaledes
naar han paa sine Billeder anvender den mørke
Farvetone, som hos hans Forbilleder er en Følge
af Alderen.
Lenclos (udt. Langklaa), Anne, kaldt Ninon
de, f. i Paris 1616, d. 1706, tilhørte en adelig
Familie og blev tidlig forældreløs. Hun var i
Besiddelse af rige Aandsgaver, en omfattende
Dannelse og stor Skjønhed, som hun beholdt til en
høi Alder, og levede hele sin Tid i Paris kun for
Livsnydelsen og Omgangen med sine Venner,
hvoriblandt taltes flere af Tidens mest fremragende
Mænd, saasom Molière, Scarron, Fontenelle og
Larochefoucauld. Blandt hendes mange Elskere
nævnes Richelieu, Coligny, de Sévigne, Condé,
Larochefoucauld, Marskal d’Estrées o. fl. En af
hendes Sønner skal, da hun allerede var adskillig
tilaars, have forelsket sig i hende og dræbt sig selv,
da han fik vide, at hun var hans Moder.
Lendermænd kaldtes fra det norske
Enekongedømmes Oprettelse ved Harald haarfager de gamle
patriarkalske Høvdinger i Herrederne, Herserne,
forsaavidt de overgik til Kongens Tjenestemænd og
som Lønning herfor erholdt overdraget kongeligt
Jordegods (veitslu-lönd) til Brug. Herser-Navnet
betegnede Værdigheden som Bøndernes Forstander
og var arvelig i Ætten, medens
Lendermands-Navnet betegner Stillingen som Kongens lønnede
Embedsmand og var afhængig af kongelig
Udnævnelse. Det synes dog at have været
sædvanligt, at Sønnen efterfulgte sin Fader i Embedet.
Lendermændene var næst efter Konge og Jarl
Landets ypperste Mænd og regnedes blandt den
kongelige Hirds (s. d.) Styrere; ved en Forordning af
1277 tillagde Magnus Lagabøter dem Titelen
„Baroner“. Værdigheden ophævedes af Haakon
Magnussøn 1308, da Lendermændene befrygtedes
at ville indtage en for den kongelige Magt farlig
Stilling i Landet.
Lenitiv, lindrende; beroligende Lægemiddel.
Lennep, By i den preussiske Rhinprovins, med
8,000 Indb. og Klædefabriker.
Lennep, Jakob van, hollandsk Digter og
Forfatter, f. 1802, d. 1868, studerede Retsvidenskaben
i Leiden, men begyndte allerede som ung Student
at dyrke Poesien og fik Bifald for sine „Akademiske
Idyller“. I „Nederlandsche legenden“
bearbeidede han sit Fædrelands Sagn og Legender;
beslægtede Emner ligger ogsaa til Grund for flere
andre af hans større Digte. Mest Bifald vandt
han dog for sine Romaner, hvoraf flere hører til
den nyere hollandske Literaturs bedste
Frembringelser. Han har ogsaa ikke uden Held forsøgt sig som
dramatisk Digter.
Lenngren, Anna Maria, svensk Digterinde,
f. 1754, d. 1817, var Datter af Professor
Malmstedt i Upsala, som gav hende en lærd Opdragelse.
Allerede tidlig begyndte hun at skrive og udgav
1777 et Theaterstykke „Tekonseljen“ som hun dog
senere ikke vedkjendte sig. Derhos oversatte hun
en Del af Ovid og bearbeidede flere Stykker,
navnlig franske, for Scenen. 1780 blev hun gift
med Sekretær, senere Kommerceraad Karl
Lenngren, Kellgrens Ven og Medredaktør af
„Stockholmsposten“, og nu samledes i hendes Hus en
Kreds af begavede Mænd, hvis Centrum Kellgren
var, og inden hvilken Poesien flittig dyrkedes. I
„Stockholmsposten“ offentliggjorde hun nu
gjennem en Række af Aar sine Digte, bestaaende af
vittige og bidende Satirer, Epigrammer, Travestier
og smaa idylliske Skildringer af Hverdagslivet.
Man tilskrev i Begyndelsen Kellgren disse anonyme
Sager, men Rygtet berettede snart om deres
virkelige Forfatter, og 1797 oplæste Gyllenborg paa
det svenske Akademis Høitidsdag en af ham
forfattet Ode til Ære for Digterinden. Hun vllde
imidlertid ikke lade sig overtale til at udgive sine
Arbeider samlede, men overlade til Efterverdenen
at afgjøre, om nogen af dem, og da hvilke,
fortjente at bevares, og ønskede, at de, hvis de
nogensinde samledes, skulde bære den beskedne Titel
„Skaldeförsök“. Under denne Titel udkom ogsaa
1819 hendes samlede Digte, som siden har oplevet
mange Udgaver og er blevne overordentlig
populære i Sverige. Fru Lenngren raader ikke over
noget stort Omraade inden Poesien. Det
følelsesfulde er hende fuldstændig fremmed; hun er oftest
humoristisk, dels skarpt satirisk, dels gemytlig og
hjertelig, som i enkelte af sine idylliske Skildringer
(f. Ex. „Den glada festen“). En vis kjølig
Fornuftighed gaar gjennem mange af hendes Digte,
medens hun til andre Tider nærmer sig stærkt den
yderste Grændse af den ydre Anstændighed, en
Egenskab, som dog mere var eiendommelig for
hendes Tid end for hende selv.
Lenormand (udt. Lønormang), Marie Anne,
berygtet fransk Spaakvinde, f. 1772, d. 1843,
begyndte tidlig at forudsige Folk deres tilkommende
Skjebne ved at spaa i Kaffegrus, Kort osv. og
vidste ved sin Snedighed at erhverve sig stort Ry.
Hun kom endog i Gunst has Keiserinde Josefine
og førte et glimrende Liv, men forvistes 1809, da
hun havde indladt sig i politiske Vidtløftigheder.
1818 drog hun til Aachen og besøgte de der
forsamlede Fyrster, af hvilke især Keiser Alexander
laante Øre til hendes Fantasterier. Senere
opholdt hun sig en Tid i Bryssel. upaaagtet og
forglemt, og tilbragte sine sidste Leveaar i Paris.
Lenormant (udt. Lønormang), Charles, fransk
Arkæolog, f. 1802, d. 1859, studerede først
Retsvidenskaben, men vendte sig fra denne til den
arkæologiske Videnskab og bereiste 1828 med sin
Ven Champollion den yngre Ægypten; derpaa tog
han virksom Del i Morea-Kommissionens Arbeider.
1837 blev han Konservator ved Nationalbibliotheket
og 1840 ved Antiksamlingen i Louvre; 1848 blev
han Professor i egyptisk Arkæologi ved Collége
de France. Han har udgivet „Trésor de
numismatique et de glyptique“ (5 Bd., 1836—50)
og „Elite des monuments céramographiques“
(3 Bd., 1844—57). — Hans Søn François
Lenormant, f. 1837, siden 1874 Professor i
Paris, er ogsaa en dygtig Arkæolog.
Le Nôtre (udt. Lø Naatr), André, bekjendt
fransk Gartner, f. 1613, d. 1700, var Søn af en
Overopsynsmand ved Tuilerihaven og viede sig
til Landskabsgartneriet. Hans vigtigste endnu
bevarede Anlæg er Tuilerihaven i Paris samt
Slotsparkene i Versailles, St. Cloud og Fontainebleau.
Lensmand, i Norge en Bestillingsmand paa
Landet, hvis Funktion er at assistere Fogden og
Sorenskriveren, fornemmelig førstnævnte ved
Skatternes Oppebørsel samt Opretholdelse af den
offentlige Orden. Han udnævnes af Amtmanden efter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
