Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Lithauen, se Litauen - Lithium. — Lithion. — Metallisk Lithium. — Kulsurt Lithion - Lithoglyf. — Lithoglyfik. — Lithoglyf. — Lithognosi. — Lithognost og Litholog - Lithografi, se Stentryk - Lithografisk Sten - Lithokromi - Litis consortium, se Procesfællesskab - Litorale - Litotes - Litra - Litta, Pompeo, Greve - Little-Rock - Littré, Maximilian Paul Emile - Littrow, Joseph Johann von. — Karl von Littrow
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Lithauen
Lithauen, se Litauen.
Lithium, et metallisk Element, hvis Oxyd,
Lithion, 1817 opdagedes i Mineralet Petalit,
bundet til Kiselsyre. Lithium findes temmelig
udbredt i Naturen, men i ringe Mængde; foruden i
Petalit forekommer det i Mineralierne Spodumen,
Amblygonit, Trifyllin, Lepidolith og Turmalin.
Det indeholdes ogsaa i mange mineralske Kilder,
saaledes i stor Mængde i en varm Kilde i
Nærheden af Redruth i Cornwall. Metallisk Lithium
fremstilles bedst ved at dekomponere Chlorlithium
ved Hjelp af en stærk elektrisk Strøm. Det
tilhører Alkalimetallernes Gruppe, er sølvhvidt, men
anløber hurtig i Luften og bliver gulagtigt, har
en specifik Vegt af 0.59, smelter ved 180° C. og
forflygtiges ikke i Rødglødhede. Det er haardere
end Kalium og Natrium og oxyderes mindre let
end disse; dog dekomponerer det med
Begjærlighed Vand. Det er seigt og strækkeligt og kan
saaledes formes til Plader og Traad ved Hamring
og Udtrækning. Ophedet i Luften til over sit
Smeltepunkt forbrænder det med stærk Lysudvikling
til Lithion, et Alkali, som har meget tilfælles med
Kali og Natron, men er mindre let opløseligt i
Vand end disse. Lithionsaltene er opløselige i
Vand, let smeltelige og farver Flammen rød. Et
af dem, kulsurt Lithion, bruges i nogen
Udstrækning i Medicinen. Alle Lithiumforbindelsers
Spektrum kjendes paa en karminrød Linie.
Lithoglyf, Billedsten; en Sten, hvorpaa der er
indridset Figurer. — Lithoglyfik,
Stenskjærerkunst. — Lithoglyf, Stenhugger, Billedhugger.
— Lithognosi, Læren om Stenarterne. —
Lithognost og Litholog, en Stenkyndig.
Lithografi, se Stentryk.
Lithografisk Sten kaldes en egen Sort
Kalksten, som anvendes ved Stentryk (s. d.). Det
eneste bekjendte Sted i Verden, hvor denne
Stenart af større Godhed forekommer, er Solnhofen
i Baiern. I Spanien, Frankrige, Italien o. fl. St.
findes nok en ringere Sort, som delvis kan
anvendes til simplere Arbeider, men som f. Ex. ikke
duer til at gravere paa. Stenen fra Solnhofen
staar derfor i meget høi Pris. Den bedste er
graahvid eller blaaagtig af Farve, tæt og finkornet
og lader sig kløve i regelmæssige Plader. Ikke
sjelden finder man i den fossile Levninger af Fiske,
Krybdyr osv.
Lithokromi, Malning med Oliefarver paa
Sten til Aftrykning paa Lærred; farvet Stentryk.
Litis consortium, se Procesfællesskab.
Litorale (lat. og ital.), Kystland; navnlig det
ungarske eller kroatiske Kystland paa Østsiden af
det Adriatiske Hav (Triest, Istrien, Görz og
Gradisca).
Litotes, en Talefigur, hvorved en Gjenstand
betegnes med et formindskende eller svagere Udtryk
for at fremhæve den desto mere, saaledes „ikke
ubetydelig“ istedenfor „meget betydelig“.
Litra (lat. litera), Bogstav, især i et Register
eller en Fortegnelse, hvori Bogstaverne i alfabetisk
Orden benyttes som Numere.
Litta, Pompeo, Greve, italiensk Forfatter, f.
1781, d. 1852, indtraadte 1804 i den italienske
Armé og deltog i Krigen i Tyskland. Derpaa
levede han som Privatmand, beskjeftiget med
videnskabelige Studier. 1848 blev han efter den
lombardiske Opstand af den provisoriske Regjering i
Mailand udnævnt til Krigsminister, men formaaede
ligesaa lidt som nogen anden af denne Regjerings
Medlemmer at udrette noget af Betydenhed under
de herskende vanskelige Omstændigheder. Han
udgav fra 1819 et stort historisk Pragtverk om
„Berømte italienste Familier“, som efter hans Død er
blevet fortsat af hans Søn m. fl., og hvoraf der
1872 var udkommet 168 Hefter. Dette storartede
Verk, hvortil intet andet Land eier Magen,
udmærker sig i samme Grad ved historisk
Paalidelighed som ved træffende Karakteristik og ved rigt
Udstyr med Portrætter, Bilag osv.
Little-Rock, Hovedstad i Staten Arkansas i
Nordamerika, ved Floden Arkansas, med 12,000
Indb.
Littré, Maximilian Paul Emile, berømt fransk
Lærd, f. 1801, d. 1881, studerede Medicin i Paris
og viede sig efter at have fuldendt sit Kursus i
denne Videnskab til Filologien, som han dyrkede i
en udstrakt Maalestok. Foruden de klassiske og de
vigtigste nyere Sprog studerede han navnlig Sanskrit
og Arabisk. 1828 blev han Medarbeider i
„Journal hebdomadaire de médecine“ og grundede
1837 det medicinske Tidsskrift „L’es pérance“ [[** sic, mellomrommet er vel trykkfeil **]], hvori
han offentliggjorde flere af sine Afhandlinger. Der
hos deltog han som en flittig Medarbeider i den
liberale politiske Presse, idet han fra 1831 virkede ved
„National“ og flere andre Blade. Efter
Februarrevolutionen blev han Medlem af Paris’s
Municipalraad, men trak sig tilbage, da det
bonapartististe Parti begyndte at faa Overvegten. Først
fra 1871 deltog han igjen i det offentlige Liv, idet
han indvalgtes i Nationalforsamlingen, hvor han
sluttede sig til det republikanske Venstre. S. A.
blev han Medlem af det franske Akademi og 1875
Senator. — Efterat Auguste Comte havde fremsat
sin „positive Filosofi“ blev Littré en af dennes
varmeste Tilhængere og virkede meget for dens
Udbredelse ved sine Skrifter „De la philosophie
positive“ (1845), „Application de la philosophie
positive au gouvernement des sociétés“ (1849),
„Conservation, révolution et positivisme“ (1852),
„Paroles de philosopdie positive“ (1859), „Comte
et la philosophie positive“ (1863) m. fl. Af hans
medicinske Forfatterskab kan mærkes talrige
Artikler for „Dictionnaire de médecine“ og en
kritisk Udgave med Oversættelse af Hippokrates (10
Bind, 1839—61), et Arbeide, som i sin Tid vakte
megen Opmærksomhed. Hans Hovedverk er
imidlertid det kjæmpemæssige Arbeide „Dictionnaire de
la langue française“ (1863—72), der vidner ligesaa
meget om hans utrættelige Samlerflid som om
hans Lærdom paa de romanske Sprogs Felt. Af
andre høit skattede sprogvidenskabelige Arbeider
kan mærkes hans „Histoire de la langue
française“ (2 Bd., 1862); den franske Literatur
behandlede han i en Række Bidrag til den store
„Histoire de la littérature française“ samt i
„Littérature et histoire“ (1875). Endnu kan
anføres, at han har udgivet Armand Carrels Skrifter
og oversat Plinius samt Strauss’s „Leben Jesu“.
Littrow, Joseph Johann von, tysk Astronom,
f. 1781, d. 1840, studerede i Prag, hvor han
beskjeftigede sig med Retsvidenskab, Medicin og
Theologi. Senere lagde han sig efter Mathematik
og Astronomi og blev 1807 Professor i det
sidstnævnte Fag i Krakau. 1810 blev han Professor
i Kasan og 1816 Meddirektør for Observatoriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
