Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Livegenskab. — Livegne - Liverpool (By i England) - Liverpool, Charles Jenkinson, Baron Hawkesbury, Greve af. — Robert Banks Jenkinson, Greve af Liverpool. — Charles Cecil Cope Jenkinson, Greve af Liverpool
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Liverpool
kunde føre Processer, være Vidne for Retten osv.;
naar han ikke selv kunde ernære sig, var hans
Herre forpligtet til at sørge for hans Underhold.
Hans personlige Frihed var imidlertid i høi Grad
indskrænket. Uden Godseierens Tilladelse maatte
han ikke forlade det Gods, han tilhørte, og hans
Børn ikke vælge nogen anden Levevei end
Faderens; heller ikke kunde nogen Livegen uden en
saadan Tilladelse gifte sig, hvorhos han maatte
erlægge en vis Afgift derfor. Hvis Godset,
hvortil den Livegne var bunden, solgtes, fulgte
han med, ja kunde endog formelig sælges til en
anden Herre og flyttes over til dennes Gods.
Han maatte aflægge Troskabsed til Godsherren,
arbeide for denne og svare høie Skatter og
Afgifter. Paa enkelte Steder tilfaldt alle den
Livegnes Efterladenskaber Godseieren, medens denne
paa andre Steder kun fik en Del deraf. Endelig
stod det Herren frit at anvende legemlig
Revselse paa de Livegne. Frigivelse af Livegne fandt
Sted, enten ved at disse kjøbte sig fri for en
vis Sum, eller ved Dom, naar Herren
mishandlede dem. — Siden Slutningen af forrige
Aarh. er Livegenskabet ved Lov efterhaanden blevet
afskaffet i det ene europeiske Land efter det andet.
I Danmark ophævedes det nærmest til
Livegenskabet svarende Vornedskab (s. d.) 1800; i
Tyskland bestod Livegenskabet i det sachsiske Øvrelausitz
til 1832 og i Østerrige, om end i modificeret
Form, til 1848. I Rusland blev det af Alexander
den første opbavet i Lifland og Estland, medens
det endnu en Tid vedblev at bestaa i de øvrige
Dele af Riget; enkelte af Godseiernes Rettigheder
ligeoverfor de Livegne blev dog ophævede, f. Ex.
Retten til at sælge dem bort fra Godset og til
at opløse deres Ægteskaber. Ifølge Keiser
Nikolaus’s Bestemmelse skulde der ogsaa ansættes
Adelsmarskalker i hver sit bestemte Distrikt for at føre
Opsyn med Godseiernes Behandling af deres
Livegne. Endelig blev Livegenskabet i Rusland
fuldstændig ophævet ved en af Keiser Alexander den
anden 3die Marts 1863 udstedt Ukas; senere er
der gjort omfattende Foranstaltninger for at
gjennemføre Bestemmelsen og ordne Forholdet mellem
Godseierne og de frigivne Bønder.
Liverpool, (udt. Livverpul), Englands
næststørste By, ligger i Grevskabet Lancaster, ved
Floden Mersey, nær dens Udløb i det Irske Hav, og
har ca. 525,000 Indb. Byen er i det hele vel
bebygget, har 109 Kirker og flere mindre Kapeller,
et smukt Raadhus af Kvadersten i græsk Stil, et
stort Muséum, en medicinsk Skole med flere andre
Dannelsesanstalter, en zoologisk og botanisk Have og
to Observatorier. Af Monumenter findes Statuer
af Lord Nelson, George Stephenson, Canning m. fl.
Liverpool er først og fremst en Handels- og
Sjøfartsby, men driver dog ogsaa en temmelig
betydelig Industri; der findes saaledes Skibsverfter,
Uhr- og Kronometerfabriker, Reberbaner, Seilmagerier,
Jern- og Messingstøberier, Verksteder for
Forarbeidelse af Ankere og Kjettinger, Maskinverksteder,
Sæbesyderier, Glasverker, Tobaksfabriker,
Sukkerraffinaderier, Oliemøller, Bryggerier og
Brændevinsbrænderier m. m. Med de fleste Byer i det
indre af Landet staar Liverpool i Forbindelse ved
Jernbaner og Kanaler; til Manchester fører
saaledes den første engelske Jernbane, som blev
anvendt til Passagerbefordring, og til Leeds den
storartede Leeds-Liverpoolkanal, den betydeligste
i sin Slags i England. Handelen foregaar især
paa Amerika, Afrika og Asien; Liverpool er bl. a.
Hovedindførselsstedet for al den Bomuld, som
kommer til England. 1876 var det samlede Antal af
de ind- og udgaaende Skibe 25,729; deraf var
Antallet af de i udenlandsk Kolonialhandel
indløbende Skibe 5,381 med en samlet Drægtighed
af næsten 4½ Mill. Tons og af de i samme Fart
udløbende Skibe 5,219 med en Drægtighed af
over 4½ Mill. Tons. I den senere Tid
foregaar den største Emigranttrafik til Amerika over
Liverpool. Byens Handelsflaade udgjorde 1876
2453 Fartøier, deriblandt 585 Dampskibe. Af
betydelige Havnearbeider er der foretaget mange;
allerede 1710 fik Liverpool en Tørdok, den
første i England; nu findes der 36 Dokker med
en samlet Kailængde as 3 norske Mil. — Liverpool
var oprindelig en liden Fiskerlandsby, som 1173
fik sit første Fribrev af Henrik den anden, 1207
et andet af Johan uden Land og 1227 et tredie
af Henrik den tredie. Endnu 1561 talte Byen kun
138 Huseiere og havde 12 Skibe; 1710 var
Skibenes Antal 84, men 1723 allerede 171. En
Forøgelse fik Byens Rigdom ved Slavehandel
og Smughandel paa det spanske Amerika under
den spanske Arvefølgekrig; senere er det
hovedsagelig Handelen med Amerika og deriblandt først
og fremst Bomuldshandelen, som har givet
Liverpool et storartet Opsving.
Liverpool, Charles Jenkinson, Baron
Hawkesbury, Greve af, engelsk Statsmand, f. 1727, d.
1808, studerede i Oxford, gjorde sig bekjendt som
Digter og Publicist og blev derpaa Privatsekretær
hos Lord Bute, som 1761 ved sin Indtræden
i Ministeriet gjorde ham til Understatssekretær.
Samtidig indvalgtes han i Parlamentet, hvor han
med Iver støttede Butes Politik. Senere blev
han Skatmester for Artilleriet, Skatkammersekretær,
1767 Admiralitetslord og 1772 Viceskatmester for
Irland. Han antages almindelig ved sin
Indfiydelse at have været en Hovedaarsag til Krigen
med de amerikanske Kolonier. 1778 blev han
Krigsminister, hvilket Embede han indehavde til
1782. Under Pitts Styrelse blev han Kansler
for Hertugdømmet Lancaster, ophøiedes 1786 til
Baron og 1796 til Greve. 1801 tog han paa
Grund af Sygdom Afsked fra sine Embeder. —
Hans Søn Robert Banks Jenkinson, Greve af
Liverpool, f. 1770, d. 1828, indvalgtes 1791 i
Underhuset og blev 1796 Geheimeraad. Under et
Ophold i Paris havde han set Revolutionen paa
nærmere Hold og var ved Betragtningen af dens
Udskeielser bleven bestyrket i den Uvillie mod alle
Reformer, som han havde arvet efter Faderen. I
Addingtons Ministerium blev han Udenrigsminister,
derpaa efter Freden i Amiens Krigs- og
Kolonialminister og 1804 under Pitt Indenrigsminister.
Dette sidste Embede indehavde han ogsaa fra 1807
i Kabinettet Portland, og 1809 efterfulgte han
Canning som Udenrigsminister. Ved Ministeriets
Reorganisation 1812 traadte han som første
Skatkammerlord i Spidsen for Styrelsen og viste sig
nu gjennem en Række af Aar og under
skjebnesvangre Begivenheder som en haardnakket
Modstander af alle liberale Reformer. Først efter
Cannings Indtræden i Ministeriet 1822
forandredes dettes Politik noget, idetmindste ligeoverfor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
