Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mission. — Den ydre Mission. — Den indre Mission. — Missionærer - Mississippi (Flod) - Mississippi (Stat) - Missolonghi, rigtigere Messolongion - Missouri (Flod) - Missouri (Stat)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af de engere Samfund inden den protestantiske
Kirke har med Iver taget sig af Missionens Sag,
fornemmelig Brødremenigheden, der i de to sidste
Aarh. har været blandt de virksomste i
Missionsgjerningen. — I Norge stiftedes 1842 et
Missionsselskab, som har sit Hovedsæde i Stavanger.
Det bestaar af Foreninger Landet rundt, hvis
Antal for Tiden (1883) udgjør noget over 800,
og som igjen er samlede i Missionskredse, hvoraf
der gives 7: Kristianias, Drammens,
Kristianssands, Stavangers, Bergens, Trondhjems og
Tromsøs. Selskabet ledes af en Hovedbestyrelse
paa 10 Medlemmer. Dets Virksomhed er
henlagt til Zululandet og Natal, hvor det for Tiden
har 13 Missionsprester, og til Madagaskar, hvor
25 Missionsprester er ansatte. Desuden virker
et andet Selskab i Natal, hvor Biskop
Schreuders (s. d.) seneste Virksomhed midlertidig har
været fortsat af hans Enke. Nu (Marts 1883)
skal [[** sic, mgl. en "en" ? **]] norsk Prest Astrup reise til Natal for at
overtage denne Missions Styrelse. — Fra
Norge understøttes desuden en tredie
Missionsvirksomhed, nemlig den af Dansken Børresen
og Nordmanden Skrefsrud (s. d.) grundede
Mission i Santhalistan i det østlige Forindien,
hvilken har havt en sjelden Fremgang. Ogsaa
for Jødernes Omvendelse til Kristendommen
har den kristne Menighed, saalænge den har
bestaaet, været virksom. Oprindelig forkyndtes
Evangeliet endog udelukkende for Jøder. Efterat
imidlertid Hedningemissionen gjennem Paulus var
bleven begyndt og gjennem hans Efterfølgere
saaledes udvidet, at det aldeles overveiende Antal af
den kristne Menighed bestod af døbte Hedninger
og disses Efterkommere, blev Jødemissionen
gjennem længere Tid en Sag, som ofredes mindre
Opmærksomhed. Den grusomme Maade, hvorpaa
saakaldte Kristne i Middelalderen optraadte mod
Jøderne, gjorde vel ogsaa disse lidet modtagelige
for, hvad der fra denne Kant bødes i religiøs
Henseende. I den nyere Tid, især i dette
Aarhundrede, har imidlertid Jødemisstonen taget et
betydeligt Opsving. Den drives ikke blot i alle
de europæiske Lande, hvor der findes noget større
Antal Jøder, men ogsaa i andre Verdensdele,
saaledes bl. a. i Palæstina. I Norge stiftedes 1844
„Israelsvennernes Forening“ i Stavanger,
hvilken afløstes paa Foranledning af Foreningen selv
ved den af daværende Kand. Th. C. Bernhoft i
Kristiania 1861 dannede Centralkomité for
Israelsmissionen, der omfatter hele Landet; de
gjennem dette Selskab indkomne Midler bruges nu
hovedsagelig til at støtte den svenske, tyske og russiske
Jødemission. Norske Jødemissionærer er ikke
udsendte af Foreningen. — I de senere Aar har
Indremissionen næsten i alle protestantiske
Lande været virksomt fremmet og har udrettet
ikke lidet for det kristelige Livs Fremvext. — Ordet
Mission bruges ogsaa om en Gesandts
Udsendelse i et diplomatisk Ærinde saavelsom om
dette Ærinde selv.
Mississippi, d. e. den store Flod, den største
af Nordamerikas og en af de største af hele
Jordens Floder, udspringer i Staten Minnesota
under 47° 10′ n. B. af Sjøen Itasca, løber først
mod Nord, derpaa mod Øst og endelig mod Syd
under et stort Antal Krumninger gjennem en af
Verdens største Lavsletter, indtil den nedenfor
New-Orleans gjennem flere Arme falder i den
Mexikanske Bugt. Længden er 660 Mil. Den
vigtigste af Bifloderne er Missouri (s. d.), der
med større Ret kunde betragtes som den
egentlige Hovedflod; i dette Tilfælde vilde Længden i
det hele blive 970 Mil, og Floden vilde da
overgaa enhver anden paa Jorden i Længde, medens
den, naar man regner Missouri for Biflod, staar
tilbage for Amazonfloden. Mississippis
Strømgebet er 58,051 Kv.mil og dens Delta alene 655
Kv.mil stort. Breden svarer egentlig ikke paa noget
Punkt til Længden; Dybden er meget forskjellig
og foranderlig, idet de talrige Sandbanker idelig
flytter sig; derved bliver Skibsfarten paa
Mississippi en farlig og vanskelig Sag. Trods dette
er denne Skibsfart meget betydelig og fortsættes
indtil 470 Mil fra Mundingen (til St.
Anthonyfaldene ovenfor St. Paul). Længden af den
seilbare Strækning paa Mississippi og alle dens
Bifloder tilsammen beløber sig til 3613 Mil.
Mississippi, en af de sydligste af de Forenede
Stater i Nordamerika, grændser i Nord til
Tennessee, i Øst til Alabama, i Syd til Louisiana og
den Mexikanske Bugt og i Vest til Louisiana og
Arkansas, fra hvilke den skilles ved Floden
Mississippi. Fladeindholdet er 2200 Kv.mil og
Indbyggerantallet ca. 900,000. Landet er i Syd
fladt, langere mod Nord bakket og i det nordlige
bjergfuldt; Jordbunden er særdeles frugtbar;
Hovedprodukterne af Jordbruget er Mais, Hvede,
Sukker og Bomuld. Kvægavlen er ogsaa af
Betydning. Handelen lettes ved Nærheden af den
seilbare Mississippiflod; den led meget under
Borgerkrigen, men har nu hævet sig igjen. Staten
sender 6 Medlemmer til Kongressens
Repræsentanthus. Hovedstaden er Jackson. —
Mississippi blev 1682 taget i Besiddelse af Frankrige
under Navnet Louisiana og fik fra 1699 faste
Kolonister. 1798 blev det optaget som Territorium
og 1817 som selvstændig Stat i den
nordamerikanske Union. Under Borgerkrigen sluttede det
sig til Slavestaterne og blev først 1870
gjenoptaget i Unionen.
Missolonghi, rigtigere Messolongion,
Hovedstad i Eparkhiet af samme Navn i den
græske Nomarki Akarnanien-Ætolien, ved
Patrasbugten, med ca. 6000 Indb., spillede ved sit
tapre Forsvar mod Tyrkerne en stor Rolle under
Grækenlands Frihedskamp, men indtoges 1826
af Tyrkerne. Her døde Lord Byron 1824.
Missouri (udt. Misuri), d. e. Dyndfloden, en
af Nordamerikas største Floder, udspringer i Rocky
Mountains mellem Montana og Idaho, løber
mad Nord, Øst og Sydost og forener sig efter et
Løb paa 688 Mil med Mississippi. Den optager
talrige Bifloder, der ligesom den selv paa lange
Strækninger er farbare for Skibe. Missouris
Flodgebet er ca. 34,234 Kv.mil stort.
Missouri, en af de Forenede Stater, ligger
mellem Iowa i Nord, Illinois, Kentucky og
Tennessee i Øst, Arkansas i Syd og Kansas,
Nebraska og Indianerterritoriet i Vest, er 3050 Kv.mil
stort og har ca. 2 Mill. Indb. Landet er i det
sydlige fladt og frugtbart, længere mod Nord
bakket og rigt paa nyttige Mineralier, især Jern,
Kobber, Salt og Stenkul. Klimatet er
behageligt og sundt, undtagen i de lavest liggende Strøg.
De vigtigste Næringsveie er Agerbrug, Kvægavl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
