Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Napoleon. — Napoleon den første, Bonaparte. — Napoleon den anden. — Napoleon den tredie, egentl. Charles Louis Napoleon Bonaparte. — Napoleon den fjerde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Napoleon
— Napoleons liter??re Arbeider udkom 1821—22
samlede i 6 Bd,; desuden udgav Gmeralerne
Gourgaud og Montholon 1822—24 i 8 Bd. de
Memoirer, som han paa St. Helena dikterede dem.
Af hans Breve er flere Samlinger udkomne. Som
naturligt er, har et meget stort Antal Historikere
beskjeftiget sig med Napoleons Historie; men de
ferreste af dem har leveret noget virkelig upartisk
og paalideligt Billede af den mærkelige Mand.
Den mvivlsomt bedste af alle Biografier over
ham er Lanfreys „Histoire de Napoléon I“
(Paris, 1867 flgg.). — Napoleon den anden
kaldtes af Bonapartisterne Napoleon den førstes eneste
EgtefMe SM, f. 1811, d. 1832. Som i Fade
rens Biografi ovenfor ucrvnt fik han allerede strar
efter sin Fpdsel Titel af ??Konge af Rom." Ved
begge sine Tronfrasigelser spgte Napoleon forgje
ves at sikre ham Tronf??lgen. 1814 var han med
Kn Moder fprt til Schonbrunn ved Wien, hvor
han blev opdragen under Bedstefaderen Frans den
fsrftes Opsyn. Man tankte sprst paa at lade ham
efter Moderen faa Arveretten til Parma, men
gav ham senere HertngdMmet Reichstädt i Bph??
men, efter hvilket han sik Titelen Hertug af Reich
städt. Han stal have veret begavet og haabefuld
og scrrlig havt Interesse for Militervesenet, men
bortrykkedes allerede 21 Aar gl. af Tcrring. —
Napoleon den tredie, egentl. Charles Louis
Napoleon Bonaparte, f. 1808, d. 1873, var
Spn af Napoleon den fprstes Steddatter Hortense
Beauharnais i hendes LEgteskab med Ludvig Bo’
naparte, Konge af Nederlandene. Som Barn var
han meget afholdt af Napoleon den fyrste, og han
betragtedes M dennes SMs Fpdsel almindelig som
Arvingen til det franske Keiserrige. Efter den anden
Restauration maatte han med sin Moder forlade
Frankrige og opholdt sig derpaa i Tystland cg
Schweiz, idet han uddannede sig til Artilleriofsicer
under Veiledning af den schweiziske General Dufour.
Efter lulirevolutionen spgte han om Tilladelse til at
vende tilbage til Franklige; da dette negtedes, gil
han til Italien, hvor han sammen med sin aldre
Broder blev udvift fra Neapel som meddelagtig i
en politisk Demonstration ; begge Brpdre deltog
senere i Opstanden i Romagna. Efter Broderens
Dpd i 1881 maattc Louis Napoleon ftygte til Eng
land, hvorfra han atter begav sig tilbaoe til Schweiz.
Her fyslede han hovedsagelig med Forfatterarbei
der. 1832 udgav han Skriftet „Rèveries politiques“,
hvori han udtalte som sin Overbevisning, at Frank
rige kun kunde reddes ved et napoleonsk Keiser
dpmme med demokratiske Institutioner. Da Na
poleon den fprstes Spn dflde s. A., blev han den
narmeste Arving til Bonaparternes Krav paa den
franske Trone. Som Resultater af hans litercere
Virksomhed udkom 1833 endvidere „Considérations
politiques et militaires sur la Suisse“ og 1835
en ??Haandbog i Artilleri". Imidlertid var han
bleven udnævnt til Kaptein i det fchweiziste Artil
leri. — Ved gjentagne Bespg i Baden-Baden
haude han lcrrt at hende en Del misfornpiede
Officérer af den franske Garnison i Strasburg og
beslnttede ved deres Hjelp at satte sig i Besiddelse
af denne Fcrstning for derftaa at forftge paa at
gjenoprette Keiserd??mmet. Ved Persignys Hjelp
fik han arrangeret en Sammensværgelse i Stras
burg, hvor han selv hemmelig indfandt sig 28de
Oktbr. 1836 og et Par Dage efter hyldedes som
Napoleon
Keiser af det 4de Artilleriregiment. Da han
ogsaa indfandt sig i Kafernen hos det 46de In
fanteriregiment, blev han imidlertid arresteret og
sendt til Paris. Her fik han den Meddelelse, at
han ikke vilde blive stillet for Domstolene, men
transftorteret til Amerika. I Marts 1837 kom
han til New-York, men vendte efter kort Tid til
bage ved Efterretningen om Moderens Sygdom
og tog atter Ophold i Schweiz, hvor han i Thurgau
var Gjenstand for almindelig Sympati og endog
valgtes til Medlem as det store Raad. Nf Frygt
for den farlige Pretendent forlangte den franske
Regjering 1838 hans Udvisning af Schweiz; dette
blev afslaaer, men han foretrak selv frivillig at
ndvandre til England, hvor han 1839 fuldendte
sit Skrift „Des idées Napoléonienes“. Da der
Vaaren 1840 begynote at blive Tale om at flytte
hans store Onkels Lig til Frankrige, udgav han
Flyveskriftet „L’idée Napoléonienne“ og begyntte
at forberede sig paa et nyt Coup de main. 4de
Aug. 1840 indstibede han sig med Persigny,
Montholon, Dr. Conneau og ca. 50 bevcebnede
Ledsagere og landede den 6te i Boulogne, ovcr
rumplede Toldvagten og drog med en afrettet Vrn
(Keiserdpmmets Symbol) over sit Hoved ind i
Byen. Garnisonen lod sig imidlertid ikke vinde
for hans Plan, og han maatte ty tilbage til sit
Skib; men Baaden kantrede, og han blev af Gar
nisonens Soldater opfifket og holdt i Arrest. Den
6te Oktbr. domtes han af Pairskammeret efter et
glimrende Forsvar af Berryer til livsvarigt Fcrng
sel og sjMes Dagen efter til Citadellet Ham i
Departementet Somme, hvor han tilbragte halv
sjette Aar, syslende med literare Arbeider. Hans
merkeligste Skrift fra denne Periode er ??Om
Paupensmens Udryodelse" (1844), hvori han nd
talte stcerkt socialististe Anskuelser. 25de Mai 1846
lytkedes det ham forklcrdt som Murerarbeider at
flygte fra Ham, hvorefter han begav sig til Eng
land. Efter Februarrevolntillnens Udbrud 1848
flyndte han sig til Paris og tilbad Republiken sin
Tjeneste, men vendte paa den provisoriske Regje
rings Opfordring tilbage til England. Efterat
Nlltionlllforsamlingen havde bestemt, at Forvis
ningsdekretet mod Bonaparterne stulde ophcrves,
valgtes han i fire Departementer til Medlem
af Natioualforsamlingen, men afslog at modtage
Valget; ftrst efterat han 17de Septbr. paany var
bleven valgt i Paris og fem andre Departemen
ter, kom han til Paris og indtog sin Plads i
Naticnalforsamlingen, idet han protesterede mod
at vare Prcrtendent. Uagtet han tog liden Del i
Forsamlingens Arbeider, blev hans Navn stadig
mere poftnlcrrt, og ved Presidentvalget 10de Decbr.
udkaaredes han med over sex Mill. Stemmer af ncr
sten otte Mill. til den franske Republiks President. I
Begyndelsen regjerede han med et parlamentarisk
Ministerium uden bestemt Partifarve; men snart
udncevnte han et nyt Kabinet af sine personlige
Tilhengere og agiterede ivrig for at befeste sin
Popularitet og fremmane Minderne om det fyrste
Keiserd??mme. Ved Toget til Rom for at stette
Paven spgte han at vinde Geistligheden og ved
Forslag om Gjenindforelse af den almindelige Stem
meret tillige den store Mengde. 1850 dreves især
voldsomme Agitationer blandt Soldaterne, og i
Januar 1851 følte Præsidenten sig stærk nok til at
fjerne General Changarnier fra Posten som Chef
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
