Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Olav hvite - Olav Paa - Olavs Bad, se St. Olavs Bad - Olavsordenen - Olav Thordsson, kaldet Olav Hvitaskald - Olav Ugæva - Olbers, Heinrich Wilhelm Matthias - Oldbury - Olden, Fællesnavn for Egens og Bøgens Frugter; se Agern - Oldenbarneveldt, Jan van. — Vilhelm og René Oldenbarneveldt - Oldenborre - Oldenburg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Olav hvite
Olav hvite, norsk Sjøkonge, drog 852 til
Irland og underkastede sig Dublin, hvor han
oprettede et norsk Kongerige, som varede i henimod
350 Aar. Under sin Regjering gjorde han flere
Tog til England og Skotland, dels som det synes
i Fællesskab med andre nordiske Vikinger. Han
faldt omkring 872 i et Slag i Norge.
Olav Paa, berømt islandsk Stormand i
Slutningen as det 10de Aarh., var Søn af den
mægtige Høskuld Dalakollssøn ved Breidefjord og en
irsk Kongedatter. Han besøgte i en ung Alder
Norge og kom i stor Yndest hos Harald
Graafeld. Efter sin Hjemkomst giftede han sig med
en Datter af Egil Skallagrimssøn og bosatte sig
paa Hjardarholt. Olav var en fredsæl og
forstandig Mand, som bidrog meget til at stifte
Fred mellem de stridbare Høvdingeætter og nød
derfor stor Anseelse blandt sine Samtidige.
Olavs Bad, se St. Olavs Bad.
Olavsordenen, den eneste norske Ridderorden,
stiftet 1847 af Oscar den første.
Olav Thordsson, kaldet Olav Hvitaskald,
islandsk Lærd og Digter, var Brodersøn af Snorre
Sturlassøn, i hvis Hus han indviedes i den Tids
Videnskabelighed. 1237 gik han til Norge, senere
til Danmark, stod 1240 paa Haakon Haakonssøns
Side i Slaget ved Oslo og var derpaa 1252—56
Lovsigemand paa Island; han døde 1259.
Foruden flere Digte, som man nu kun har
Brudstykker tilbage af, har han forfattet
„Málskrudsfrædi“, en grammatikalsk Afhandling, der som
Tillæg er føiet til Snorres Edda.
Olav Ugæva, en af de mange
Tronpretendenter, forn opholdt sig i Norge under de borger
lige Uroligheder, var en Dattersøn af Eystein
Magnussøn. Han samlede en Flok om sig 1165
og overrumplede engang Erling Skakke, der med
Njsd og neppe reddede sig ved Flugt. Kort efter
blev han slagen af Erling og hans Tilhengere
lldsftlittede, hvorpaa han maatte flygte til
Danmark. Her døde han Vaaren 1169, og blev en
Stund af Danskerne anset for en Helgen.
Olbers, Heinrich Wilhelm Matthias, berømt
tysk Astronom. [[** sic punktum i kilden, trykkfeil **]] f. 1758, d. 1840, studerede
Medicin og nedsatte sig derpaa som praktiserende
Læge i Bremen, hvor han opholdt sig sin Død.
Allerede tidlig havde han med Forkjærlighed
dyrket Astronomien, som lidt efter lidt blev hans
Hovedbeskjeftigelse; særlig studerede han
Kometerne. B1. a. udfandt han den endnu brugelige
Methode til at beregne en Kometbane af 3
Observationer; endvidere leverede han den indtil
hans Tid fuldstendige Fortegnelse over beregnede
Kometbaner og opdagede 1780, 1796, 1798 og
1815 nye Kometer, af hvilke den sidste, som er
beregnet at komme igjen i 1887, af Bessel
blev opkaldt efter ham. 1802 ovdagede han en
af de første Planetoider, Pallas, og 1807 en ny,
Vesta. Foruden alt dette anstillede han ogsaa
Undersøgelser angaaende Meteorstenenes
Oprindelse og Stjerneskuddene.
Oldbury, (udt. Oldbørri), By i det engelske
Grevskab Worchester, med 16,000 Indb. og
betydelige Jern- og Staalfabriker.
Olden, Fællesnavn for Egens og Bøgens
Frugter; se Agern.
Oldenbarneveldt (udt. felt), Jan van,
berømt nederlandsk Statsmand, f. 1547, d. 1619,
blev 1586 Landsyndikus i Provinsen Holland, i
hvilken Stilling han med Held modarbeidede den
engelske Grev Leicester, der s. A. var kommen
til Holland som Generalkaptein og stræbte efter
Herredømmet der. Det var ogsaa paa hans
Raad, at Provinserne Holland og Zeeland tog den
unge Prins Moritz af Oranien til Statholder.
Senere øvede Oldenbarneveldt i en Række af Aar
stor Indflydelse i Statsraadet og bidrog meget
til Udviklingen af den nederlandske Republiks
Forbundsforfatning. Ved sin Modstand mod Moritz’s
Bestræbelser for at udvide Statholderens Magt
blev han hans Fiende, ligesom ogsaa ved at
modsætte sig hans Krigsplaner og bevirke Afslutningen
af Vaabenstilstanden med Spanien 1609. Den
religiøse Strid mellem Arminianerne og
Gomaristerne gav endelig Statholderen Anledning til
at fjerne den forhadte Modstander, idet nemlig
Provinserne Holland og Utrecht havde skaffet sig
egne Militser for at forsvare de forfulgte
Arminianere. Da Moritz fandt dette at være et
Indgreb i sine Rettigheder, lod han Oldenbarneveldt
arrestere 1618 og af en partisk Domstol dømme
til Døden. Da han vægrede sig ved at bede om
Naade, blev han halshugget. Hans to Sønner,
Vilhelm og René, blev samtidig afsatte fra
sine Embeder; 1623 deltog de i en mislykket
Sammensværgelse mod Statholderen, og René
blev halshugget, medens Vilhelm reddede sig ved
Flugt.
Oldenborre (Melolontha), Insekt af de
Helvingedækkedes Orden, gjør baade som Larve og
som fuldtudviklet Insekt stor Skade paa Træer og
Planter.
Oldenburg, tysk Storhertugdømme, grændser
i Nord til Nordsjøen og omstuttes iøvrigt for
Størstedelen af den preussiske Provins Hannover;
desuden lMer til Storhertugdømmet ogsaa
Fyrstendømmerne Lybek og Birkenfeld, som er
adskilte fra selve Hovedlandet; sidstnævnte
Fyrstendømme ligger i den sydlige Del af den preussiske
Rhinprovins. Det egentlige Oldenburg løber til
den tyske Lavslette og bestaar langs Kysten af
frugtbart Marskland med Myr; længere mod Syd
findes der sandige „Geest“, hvor der er flere større
Heder og Myrer. Klimatet er forholdsvis mildt,
i Marskegnene mindre sundt. Foruden Weser
(s. d.) findes flere mindre Floder. Skov mangler
for Størstedelen; derimod er rigeligt Brændsel
forhaanden i de udstrakte Torvmyrer.
Befolkningen er i Marstegnene af frisisk, i Geestegnene
af sachsisk Oprindelse; de fleste af dem
bekjender sig til den evangeliske Religion.
Hovednæringsveien er Agerbrug; desuden drives ogsaa
Kvægavl og Skibsfart, i Birkenfeld tillige
Bergverksdrift. Forfatningen er af 1852; Landdagen
bestaar af et Kammer paa 32 Medlemmer, som
vælges ved indirekte Valg; almindelig Stemmeret
er gjeldende. Efter Militærkonventionen med
Preussen stiller Oldenburg til den tyske Rigsarmé
1 Infanteriregiment, 1 Dragonregiment og 2
Batterier Artilleri. Tronfølgen er arvelig for
Hertug Peter Friedrich Ludvigs mandlige
Efterkommere. Hertugen fører besynderlig nok Titelen
„Arving til Norge“. Flaget er blaat med et rødt
Kors. — Oldenburg hørte i Middelalderen til
Sachsen. Den første historisk bekjendte Indehaver
af det nuværende Storhertugdømme var Grev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
