- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
692

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Omar - Omars Moske (Kobbet es-Sakra) - Omasi - Ombrækning - Ombud - Omdreiningstid - O’Meara, Barry Edward - Omega - Omelette - Omen. — Omen accipio. — Ominøs - Omer Pascha - Omfale - Omli - Omlyd - Omløbstid - Omnibus - Omnipotens. — Omnipotent - Omsk - Omskjærelse - Omskreven - Onani - Onatas - Onega (Indsjø) - Onega (Flod) - Onkel Adam, se Wetterbergh - Onomakritos

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Omar, Khalif 634—44, udvidede Khalifatets
Grændser ved at underlægge sig Syrien,
Ægypten og en Del af Persien. Han var en ivrig
Befordrer af Muhamedanismens Udbredelse og den
første, som indførte Tidsregningen efter Hedsjra.

Omars Moske (Kobbet es-Sakra), en af
Muhamedanernes fornemste Templer, er bygget paa
Bjerget Moria i Jerusalem. Den er et af
Orientens stolteste Bygverker, af ottekantet Form og
forsynet med en vældig Kuppel, som bæres af 16
Søiler og 8 mægtige Stenstøtter. Kuppelen er
90 Fod høi. Moskéen antages at være bleven
opført i sidste Halvdel af det 7de Aarh.

Omasi, Elv i Tromsø Amt, løber ud fra det
lille Fjeldvand Koltajavre, gaar mod Nordvest og
falder i Lyngenfjord; Længde 56 km. (5 n. Mil).

Ombrækning, i Bogtrykkerkunsten Satsens
Afdeling i Kolumner (Sider eller Spalter).

Ombud, offentligt, især kommunalt Hverv,
som det paaligger Borgerne at overtage efter Valg
eller gjennem Opnævnelse efter Tur, uden derfor
at oppebære nogen Godtgjørelse.

Omdreiningstid kaldes den Tid, som et
Himmellegeme behøver for at dreie sig rundt om sin
egen Axe.

O’Meara (udt. Omira), Barry Edward, irsk
Læge, f. 1770, d. 1836, var Skibslæge i den
engelske Marine og fungerede som saadan paa
Skibet „Bellerophon“, hvorpaa Napoleon 1815 søgte
Tilflugt. Han vandt Keiserens Tillid og fulgte
ham paa hans Anmodning som Livlæge til St.
Helena. Hudson Lowe søgte at benytte ham for
at udspionere Keiseren, og da han med
Bestemthed negtede at overtage en saadan Rolle, maatte
han 1818 forlade Øen. Sine Dagbogsoptegnelser
udgav han efter Napoleons Død med Titelen
„Napoleon in exile, or a voice from St. Helena“,
et vigtigt Bidrag til Napoleons Historie. Efter
Udgivelsen af denne Bog mistede han sit Embede
som Marinelæge.

Omega, det lange græske o (se græsk Skrift,
Sprog og Literatur), det sidste Bogstav i det
græske Alfabet, deraf i figurlig Forstand Ende.

Omelette (udt. Omelett), fr., Ægge- eller
Pandekage.

Omen, lat., Varsel, godt eller ondt, især
ethvert hørbart Tegn, medens synlige Fænoméner,
der tillagdes varslende Betydning, kaldtes
Prodigium. — Omen accipio, „jeg modtager Varslet“,
d. e. jeg ser deri et godt Varsel. — Ominøs,
varslende, faretruende.

Omer Pascha, berømt tyrkisk Hærfører, f.
1806, d. 1871, var af Fødsel østerrigsk Kroat, gik
som Kadet ind i et Grændseregiment, men
flygtede paa Grund af en Forseelse til Tyrkiet, hvor
han gik over til Muhamedanismen og blev ansat
som Kaptein i Arméen. 1840 udmærkede han
sig i Syrien som Brigadegeneral ved at
undertrykke den i Libanonegnene udbrudte Borgerkrig;
1848 kommanderede han de Tropper, som faldt
ind i Rumænien, undertrykte 1850—51 Opstanden
i Bosnien og slog 1852 Montenegrinerne. Ved
Begyndelsen af den orientalske Krig anførte han
1853—54 Hæren ved Donau og 1855 paa Krim,
hvor han dog spillede en ubetydelig Rolle. 1857
blev han Statholder i Bagdad, men fjernedes
1859 for sin Vilkaarlighed og Strenghed. 1862
tvang han Montenegro til Fred; 1867 fik han
det Hverv at undertrykke Opstanden paa Kreta,
hvilket han ogsaa gjorde, men viste en saadan
Grusomhed, at han maatte holdes tilbage.

Omfale, efter de græste Sagn en Datter af
den lydiske Konge Jardanos, kjøbte af Hermes
Herakles som Slave og fik med ham en eller flere
Sønner. Herakles skal i hendes Tjeneste have
siddet ved Rokken og spundet, medens hun passede
hans Kølle og Løvehudskappe.

Omli, Prestegjeld i Nedenæs Amt, bestaar af
Sognene Omli, Gjevedal og Lille-Topdal.

Omlyd, Overgang af de tre haarde Vokaler
a, o og u til de bløde æ, y og ø (ä, ü, ö),
finder navnlig i de germaniske Sprog ofte Sted
under Ordenes Bøining og Afledning (Mand —
Mænd, tung — Tyngde o. s. v.).

Omløbstid, den Tid, i hvilken et
Himmellegeme fuldender sin Bane om et andet.

Omnibus, lat., „for alle“, rummelige Vogne,
som til bestemte Tider kjører i Rute og befordrer
Personer for en billig Betaling.

Omnipotens, Almagt; omnipotent,
almægtig.

Omsk, Hovedstad i det russiske
Generalguvernement Vestsibirien, ved Floden Irtysch, med
32,000 Indb., hvoriblandt mange Forviste, samt
med Fæstning og store Markeder.

Omskjærelse blev af Gud paalagt Abraham
som religiøs Skik for ham selv og hele hans
Slægts mandlige Medlemmer (1 Mos. 17, 10).
Den var dog allerede i den tidligste Oldtid
brugelig blandt de gamle Ægyptere og findes endnu
foruden blandt de rettroende Jøder ogsaa blandt
Kopterne, de kristne Abessinier, Muhamedanerne
o. fl. Folkeslag.

Omskreven kaldes i den elementære
Plangeometri en retliniet Figur, hvis samtlige Sider
danner Tangenter til samme Cirkel; Cirkelen
kaldes omskreven, naar dens Periferi gaar gjennem
alle Hjørnepunkter i en retliniet Figur. I
Stereometrien forstaaes ved et omskrevet Polyeder et
Polyeder, hvis samtlige Sideflader tangerer en Kugles
Overflade; Kuglen er omskreven om et Polyeder,
naar dettes samtlige Hjørner ligger i Kuglens
Overflade.

Onani, en Form af unaturlig Tilfredsstillelse
af Kjønsdriften (Selvbesmittelse), har sit Navn
efter Judas Søn Onan (1 Mos. 38, 9).

Onatas, en græsk Billedhugger og Maler i
det 5te Aarh. f. Kr., nævnes som Mesteren for to
berømte Broncestatuer af Herakles og Apollon.
Som Maler arbeidede han sammen med
Polygnotos. Han tilhørte den æginetiske Skole.

Onega, Indsjø i Rusland, næst Ladogasjøen
den største i Europa, ligger i Guvernementet
Olonez og er 9,752 km.² stor. Den optager bl. a.
gjennem Vodlafloden Vodlasjøens Vande og har
gjennem Sjøen Afløb til Ladogasjøen. Den
omslutter mange Øer, har et særdeles klart, rent
Vand og er meget rig paa Fisk.

Onega, Flod i det russiske Guvernement
Arkangelsk, 720 km. lang, falder ved Byen af samme
Navn i det Hvide Hav.

Onkel Adam, se Wetterbergh.

Onomakritos, græsk Digter, levede i Athen
i det 6te Aarh. f. Kr., deltog i den af Peisistratos
foranledigede Redaktion af de homeriske Digte,
hvorved han skal have gaaet temmelig frit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:43:25 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/haandlex/2/0694.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free