Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ostermann, Heinrich Johann Friedrich, Greve. — Grev Alexander Ivanovitsch Ostermann-Tolstoi - Osterø - Ostestof, Kaseïn. — Ost - Ostia - Ostindien. — Forindien. — Bagindien. — De bagindiske Bjerge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Osters
Udenrigsminister og under Anna Karlovna Generaladmiral,
men arresteredes efter Elisabeths Tronbestigelse
1741 og dømtes til Døden, hvilken Straf dog
forandredes til livsvarig Forvisning til Sibirien.
— Hans Dattersøn, Grev Alexander
Ivanovitsch Ostermann-Tolstoi, f. 1772 (eller
1770), d. 1857, deltng med Udmarkelse i Krigene
med Tyrkerne og Polakkerne, blev 1797 General
major og 1806 GenerallMnant, udmcrrkede sig
atter i Krigene med Frankrige og blev 1817 In
fcmterigeneral. Efter at have taget Affled af
Tjenesten beftgte han Orienten og levede senere
for det meste i Schweiz.
Osterø, en af de betydeligste Øer i Bergens
Stift, ligger paa Nordsiden af Indseilingen til
Bergen og adskilles fra Fastlandet ved Osterfjord.
Dens Længde er 34 km. (3) og dens største Brede
22½ km. (2 n. Mil).
Ostestof, Kaseïn, et i Melk forekommende
Proteïnstof (s. d.), der udfældes som hvide Klum
per, naar Melken bliver sur. Det utfældes ogfaa
af et Ferment, der findes i Slimhuden af Kalvens
L^bmave. Saaledes, som Ostestoffet udfiilles,
naar Melk tilflrttes med en Syre eller med LMe,
indeholder det en stor Del Fedt, navnlig hvis
Melken har vcrret ftd og uskummet. Det af
giver Rllllstoffet for Ostefabrikationen. Af Ost
gives der mange forskjellige Slags, alt efter Be
staffenheden af den dertil anvendte Melk og efter
Behandlingsmaaden. Gjennemgaaende er det, at
det koagulerede Osteftof underkastes en Presning
og senere henscrttes for at gjcrre i tangere eller
kortere Tid, enten under almindelig Temperatur
eller ved kunstig Varme. Den Tid,^ som beh??ves
for at Osten stal blive „moden“, er forfljellig efter
de forskjellige Sorter. Til de mest beljendte Ofte
sorter y>rer Roquefortoft. Parmesan-, Gruy^re-,
Chester??, Vidamer^ og N^gelost.
Ostia, By i det gamle Latium, ved Mundingen
af Tiberens venstre Arm, var efter Sagnet grun
det af Ancus Marcins og ansaaes for Roms
aldste Koloni. Den var af stor Vigtighed som
Sj^handelspladS og tjente i lcrugere Tid som
Station for en Afdeling af den romerske Flaade.
Nu er Byen Sceoe for en Biskop og har store
Saltverker, der allerede fandtes i Oldtiden.
Ostindien, Navnet paa det sydlige Asien, be
ftaar af de store Halvøer Forindien og
Bagindien samt de asiatiske Øgrupper i Syd og Øst.
Det grcrndser i Nord mod Himalaya, i Øst mod
Stillehavet, i Syd mod det Indiske Hav og i Vest
mod Floden Indus. Sit Fellesnavn har Landet
faaet i Modscetning til Veftindien, der af Amerikas
Opdagere anfaaes for at verre Indiens Vftgrcrndse
(s. Indien). Med Hensyn til Landets Beskaffenhet)
tan Forindien inddeles i 5 Grupper: Himalaya
bjergene, som strcrkker sig langs den nordlige
Grcmdse; de store Slettelandstaber mellem Indus
og Ganges; Sletterne ved Kysten; den nordlige
HMette, i hvis sydlige Del Vindhyabjergene
hcrver sig, samt den sydlige Hpislette eller Dekan.
Bagindien er mere bjergig end Forindien og har
itke saa store Fladlandssaber; Halv^en haver sig
vaa flere Steder terrasseformigt op fra Havet.
De bagindiske Bjerge, som i Nord slutter sig
til Himalayakjeden, lcher i flere indbyrdes paral
lele Arme fra Nord til Syd gjennem Halv<sen. I
den nordvestlige Del af Bagindien strcrkker sig
Ostindien
Kyftbjergene i Aralcm. — Af sterre Floder i For??
indien kan ncevnes: Indus, som tommer fra
Velurbjergene og Himalaya og falder efter et LM
af ca. 5,500 km. i det Indiske Hav; Ganges,
som udsprinaer i Himalayabjergene og falder i den
Bengalske Bugt; Bramaputra, der har sit Ud??
spriug i Ncrrheden af Indus’s og Ganges’s Kilder,
gjennemstrMmer Tibet og falder efter et LM af
ca. 4,800 km. i den Bengalske Bugt;
Nerbudda, som kommer fra Vindhyabjergene, Tapti,
Godavery og Mahanuddy. I Bagindien:
Irawaddy, som kommer fra Tibet, er ca.
5,100 km. lang og et Stykke nordenfor Ava
11 km. bred og falder ovenfor Malakka i den
Bengalske Bugt; Menam, som gjennemstr^mmer
Siam og munder ut> i den Siamesifte Bugt, samt
Mayhung eller Kambodscha, som er ca. 5,000 km.
lang og falder i det Kinesiske Hav. —
Forindien, der udgj^r omtr. 3,575,000 km.², med
omtr. 240 Millioner Indbyggere, grcendser i Best
mod Afghanistan, Beludschistan og det Persiske
Hav, i Syd mod Manaarbugten, i Vst mod den
Bengalske Bugt, Bagindien og Kina og i Nord mod
Himalaya (s.d.). I Syd, hinsides Palkftradet, ligaer
den store V Ceylon. Bagindien grcendser i Best
mod den Bengalske Bugt og Malakkaftrcrdet og i Vft
mod det Kinesiske Hav. Dets Fladeindhold er
henimot?? 2,324,000 km.², med et Indbyggerantal af
omtr. 30 Millioner. Bagindien indbefatter Anam,
Siam, Malaklastllterne, Binna samt de engelske
og franske Besiddelser. Til England hprer As
sam, der gjennemftrommes af Floden Brama
putra, Landsdelene mellem Assam og Binna, en
gelsk Binna, forn ligger langs Vftsiden af den
Bengalske Bugt samt The Straits Settlements. —
Til Frankrige hjsrer det Land, som mellem Siam
bugten og det Kinesiste Hav gjennemstrMmes af
Floden Mekhong. Til Forindien tMer af Ver:
Ceylon, Lakediverne og Malediverne. Til Bag
indien: Andamcmerne og Nikobarerne samt nogle
andre mindre Vgrupper. — De asiatiske Vgrupfter,
der bestaar af de store og de smaa SundaFer og
ligger mellem 18° n. B. og 12° s. B. og mellem
110° og 150° F. L. indbefatter: Sumatra, Java,
Borneo og Celebes samt de smaa Sunoaper, Moluk
kerne, Filippinerne og SuluFerne. Disse Ver
tilh??rer i det vcrsentlige England, Holland, Sp??
men og Portugal. Nogle af dem er uafhcengige
som f. Er. en stor Del af Sumatra, Borneo,
Filippinerne og SuluFerne. Holland eier as
Bgrupperne henved 1,600,400 km.², med 24½ Mill.
Indb. Sp??men besidder St??rstedelen af Filip
pinerne, der har over 6 Millioner Indb. Til
Portugal hsrer en Del af Ben Timor, der har
250.000 Indb., og til England Ven Labuan med
5.000 Indb. — Med Hensyn til Oftindiens Klima
skjelner man mellem Lavlandenes og Kyststrceknin
gernes varme og fugtige Luft og Holandenes
kj??ligere og t^rre. Saaledes bcrrer de forindiske
Slettelandstaber, Bagindiens brede Dalfprer og
alle Oftindiens Kyftlanoskaber det tropiske Klima??
Scermcrrker: Lummerhede, voldsomme Uveir oz
Styrtregn. I Bjergegnene er Luften derimod
kj??lig og t^r. Isar udmcrrker sig H^idedraget
Dekan ved sin frugtbare og behagelige Luft. Mon
sunerne (f. d.) har stor Indflyoelse paa Klimatet
i den Del af det sydlige Ostindien, som lig
ger indenfor Vendekredfen. Aarstiderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
