Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pamfylien - Pamiers - Pampa - Pamplona - Pan. — Panisk Skræk eller Panik - Panacea. — Panaceer - Panamá. — Panamaeidet. — Panamabanen - Panathenæerne. — De store Panathenæer - Panckoucke, Charles Joseph. — Charles Louis Fleury Panckoucke. — Erneste Panckoucke - Pancratius - Pancsova - Pandanus - Pandekter, d. s. s. Digester (s. d.) - Pandemi - Pandora - Pandsjab, se Pendsjab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pamsylien
Pamfylien, et smalt, lavt Kystland i
Lilleasien, ved den pamfyliste Bugt, i Nord omgivet
af Pesidien, i Bft af Kilikien og i Vest af
Lykien, h^rte i Oldtiden til det Persiske, senere til
det syriske Rige og blev 78 sammen med Kilikien,
senere sammen med Lykien en romersk Provins.
Pamiers (udt. Pamie), By i det franske
Departement Ariége, med 8,000 Indb., er Sæde for
en Biskop.
Pampa, i de sydamerikanske Indianeres Sprog
Bencevnelse paa Slette. Almindelig forftaar man
ved Pampas den uhyre Sletteftrcrkning, som i den
sydlige Del as La Platastaterne ftrakker sig mod
Best fra Laplatafioden til Foden af Andesbjergene,
og som dels beftaar as et grasrigt Beiteland, der
giver Naring for uhyre Hjorde af vildt og tamt
Kvag, dels as tFrre, ufrugtbare Saltstepper.
Undertiden forstaar man ved Pampas ikke alene
disse tr??vare Strakmnger, men ogfaa Sletter
bevoxede med Urssov.
Pamplona, Provins i Spanien, omfatter det
gamle Kongerige Navarra, er 10,478 km.² stor
og har 319,000 Indb. Landet er meget bjerg
fuldt med frugtbare Dale; foruden Agerbrugs
produkter frembringes isar Jern samt forskjellige
Industriprodukter. — Hovedstaden Pamplona
ligger ved Arga, en Biflod til Ebro, og har
24,000 Indb. Den er stærkt befæstet og smukt
bebygget samt Sæde for en Biskop. Af
Undervisningsanstalter findes her et biskopeligt
Seminarium, en matematisk Skole og en Tegneskole
m. fl. Industrien og Handelen er betydelig.
Pan, hos de gamle Grakere en Hyrde- og
Sknvgud, Nymfernes Elster og Opfinoer af Hyrde
flaten (Syrinx). Han fremftilledeS i menneskelig
Skikkelse med Horn, Hale, Bukkeben ogHageskjag.
— Panisk Skræk, oprindelig den Frygt, som
undertiden kan overkomme Mennesker i Skovens
Ensomhed; nu betegner panisk Skræk eller Panik
en pludselig stor Forskrækkelse, især naar den er
ugrundet.
Panacea, d. e. den althelbredende, hos
Grækerne en Helbredelsesgudinde, Datter af
Asklepios. — Ved Panaceer betegnes nu saakaldte
Universallægemidler.
Panamá, Stat i den mellemamerikanske
Republik Kolumbia, 81,770 km.² stor, med ca.
226,000 Indb. — Hovedstaden Panama, paa
en Landtunge, der stikker ud i det Stille Hav, har
18,000 Indb., god Havn og Perlefiskerier ; den
vigtigfte Handel er for det meste i Handerne paa
Europaere og Nordamerikanerne. —
Panamaeidet er den Landtunge, som forbinder det nord
amerikanske og det sydamerikanske Fastland med
hinanden. Den er paa sit smaleste Sted kun 46
km. bred, og Cordilleras Kjæde sænker sig her
saa lavt, at de hpieste Bakkedrag ikke overstiger
350 Meter. Da det vilde verre forbundet med
overordentlige Fordele for Handelen mellem Best
amerika og Europa, at Barerne ikke belMede at
transporteres ad den lange og besvarlige Vei
rundt Amerikas Sydspids, blev der i Aarene
1850—55 bygget en Jernbane, Panamabanen,
mellem Atlanterhavet og det Stille Hav; den er
85½ km. lang. Planen til at gjennemskjare
Panamatungen med en Kanal, hvilket vilde med
??>re end yderligere Lettelser for Samfardselen,
har varet driftet siden de fyrste Decennier af
dette Aarhundrede; man er dog stedse bleven
staaende ved blotte Underftgelser, indtil den be
rMte fransse IngeniM Lesseps 1880 for Alvor
tog sig af Foretagendet og fik samlet den der
til forn??dne Kapital. For ncrrvarende (1884)
er Arbeidet i fuld Gang.
Panathenæerne, en Fest, som i Oldtiden
aarlig seiredes i Athen til 3Ere for Gudinden
Pallas Athene; hvert ste Aar feiredes de saa
kaldte store Panathenæer efter en sterre
Maalestok. Festen var en almindelig GladeSfeft
med Sang, Kamplege o. f. v. og sluttede med en
storartet Hekatombe og Bespisning as hele det
atheniensiske Folk.
Panckoucke (udt. Pangkuk), Charles Joseph,
fransk Boghandler, f. 1736, d. 1798, var Søn af
en Boghandler og Forfatter i Lille og kom 28
Aar gl. til Paris, hvor han i sit Hus samlede de
berømteste og aandrigste Mænd om sig. Sam
tidig udfoldede han en omfangsrig Virksomhet??
som Forlagger; saaledes udkom bl. a. Buffons
Verker m. fl. vigtige literare Arbeider hos ham.
Tidsskriftet „Mercure de France“ fik under hans
Ledelse en overordentlig Udbredelse. Han skrev
selv bl. a. en „Grammaire raisonnée“. Det
berMte Blad „Le Moniteur“ grundedes efter
hans Plan og er endnu i hans Efterkommeres
Eie. — Hans Søn Charles Louis Fleury
Panckoucke, f. 1780, d. 1844, var ligeledes
Boghandler og Forfatter; af hans Skrifter kan især
nævnes „Essai sur l’exposition, la prison et la
peine de mort“, hvori han med Kraft optraadte
mod Gabestokkens og Dødsstraffens Anvendelse.
Han oversatte ogsaa Tacitus. — Hans Søn
Erneste Panckoucke, f. 1806, har oversat
Horats og Fædrus og i en Række af Aar ledet
„Monitørens [[** NB avsl. anførselstegn mgl **]] Udgivelse.
Pancratius, en kristen Martyr, blev
henrettet under Kristenforfølgelserne under Diokletian.
Hans Mindedag er den 12te Mai.
Pancsova (udt. Pantsjova), By i Ungarn, ved
Fl. Temes, med 14,000 Indb., Silkeavl og livlig
Handelsforbindelse med Tyrkiet.
Pandanus, Planteslægt af de Enfrøbladedes
Klasse, omfatter Træer, som for det meste har en
palmelignende, ugrenet Stamme, der kun i Toppen
barer en Krone af store Blade. Fra den nedre
Del af Stammen udgaar Luftrødder, som fæster
sig i Jorden. Flere Arter har spiselige Frugter
og dyrkes derfor i de tropiske Lande, saaledes
Pandanus utilis og P. odoratissimus.
Pandekter, d. s. s. Digester (s. d.)
Pandemi, en almindelig Folkesygdom,
Landfarsot; jfr. Epidemi.
Pandora, efter den græske Mythe den første
paa Jorden levende Kvinde. Da Prometheus
havde frarøvet Zeus Ilden, lod nemlig Zeus
Hefaistos skabe en Kvinde til Mændenes
Fordærvelse; Guderne udstyrede hende med Skjønhed
og et indsmigrende Væsen og medgav hende
desuden en Æske, hvori der var alleslags
Fordærvelse for Menneskeheden. Epimetheus modtog
Pandora trods Prometheus’s Advarsel; da hun
aabnede Æsken, fløi strax alle Slags Ulykker ud
over Jorden, og kun Haabet blev tilbage paa
Æskens Bund, da den lukkedes. — Pandora er
ogsaa Navn paa en af Planetoiderne.
Pandsjab, se Pendsjab.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
