Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pavels, Klaus - Pavia, i Oldtiden Ticinum, senere Papia - Pavillon - Pavillon, E. - Pawneer - Pax. — Pax vobis cum - Paxo, i Oldtiden Paxos. — Propaxos, nu Antipaxo - Paxton, Joseph - Payen, Anselme - Payer, Julius - Paykull, Otto Arnold - Payne, Thomas, se Paine - Paysley - Pazzi - Peabody, George
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Pavels, Klaus, norsk Geistlig, f. 1769 i Vanse,
d. 1822, virkede først en Tid som Prest i
Danmark, derpaa 1805?—17 i Kristiania og var fra
det sidstnævnte Aar til sin Død Biskop i Bergen.
Han gjaldt som Taler for at være en af Norges
mest udmærkede, ligesom han forfattede adskillige
Opbyggelsesskrifter og Digte. Efter hans Død
har hans Dattersøn C. P. Riis udgivet hans
Dagbøger (2 Bd., 1864—67), som indeholder
mange vigtige Bidrag til Norges Historie og
Literaturhistorie paa hans Tid.
Pavia, i Oldtiden Ticinum, senere Papia,
Hovedstad i den lombardiske Provins af samme
Navn i Kongeriget Italien, er en af Landets
ældste Byer og har 30,000 Indb. Den er Sæde
for en Biskop og har et berømt Universitet, der
skal være stiftet af Karl den store; det omfatter
Fakulteter for Retsvidenskab, Medicin og
Naturvidenskaber og besøges af henimod 600
Studerende. I Omegnen drives betydelig Agerdyrkning,
og Byen udfører en hel Del Landbrugsprodukter.
Pavillon (udt. Pavijong), fr., egentlig Telt;
isoleret staaende Lysthus eller lign., ogsaa
lysthuslignende Dele af et større Bygningskomplex, især
paa Midten eller Hjørnerne af en Fløi.
Pavillon (udt. Pavijong), E., fransk Digter,
f. i Paris 1632, d. 1705. Han besad et
usædvanlig smidigt Digtertalent og var særdeles produktiv,
hvilket i Forming med et fængslende Ydre gjorde
ham meget yndet i Frankriges aristokratiske
Verden. Skjønt hans Digterverker ikke havde
blivende Værd, blev han dog 1691 optagen i
Akademiet og fik en kgl. Pension.
Pawneer, tidligere en mægtig Indianerstamme
i Nebraska i Nordamerika; nu er den næsten gaaet
tilgrunde, idet den neppe tæller 4,000 Individer.
Pax, lat., Fred. — Pax vobis cum, Fred
være med eder!
Paxo, i Oldtiden Paxos, en af de til
Kongeriget Grækenland hørende ioniske Øer, ca. 20 km.²
stor, med 5,000 Indb., ligger i Syd for Korfu
og hører til Nomarkhiet Korfu. Øen er meget
bjergfuld og næsten helt bevoxet med
Oliventræer, der leverer den meste og bedste af den
Olie, som produceres paa de ioniske Øer.
Søndenfor Paxo ligger Oldtidens Propaxos, nu
Antipaxo, der kun er ca. 3 km. stor, og beboes
af 100 Mennesker, som driver Fiskeri og
Olivendyrkning.
Paxton, Sir Joseph, engelsk Landskabsgartner
og Arkitekt, f. 1803, d. 1865, fik Ansættelse ved
Hertugen af Devonshires Haveanlæg i
Chatsworth, som han forskjønnede og udvidede paa en
saadan Maade, at de fik europæisk Berømmelse
og gjorde ham selv bekjendt som en af den nyere
Tids mest fremragende Mænd i sit Fag. 1838
udgav han en Afhandling om Dyrkningen af
Georginen, ved hvilken han erhvervede sig
Anseelse ogsaa som botanisk Forfatter; 1840 udgav
han sammen med Lindley en „Botanisk
Lommeordbog“, hvorpaa senere fulgte flere videnskabelige
Afhandlinger. 1850 udkastede han Planen til
Verdensudstillingens Glaspalads i Hydepark, hvor
ved han opnaaede stor Anseelse som Arkitekt; da
Glaspaladset blev nedrevet og i udvidet Skikkelse
gjenopført i Sydenham, stod han ogsaa i
Spidsen for dette Foretagende. 1854 blev han
Medlem af Parlamentet og organiserede under
Krimkrigen det Arbeiderkorps, som byggede Jernbanen
fra Balaklava til Løbegravene.
Payen (udt. Pæjæng), Anselme, fransk
Kemiker, f. 1795, d. 1871, blev 1836 Professor ved
Ecole des arts et métiers i Paris. Han
beskjeftigede sig især med Kemiens Anvendelse i tekniske
Øiemed og udgav en Række ansete Skrifter,
hvoriblandt „Cours de chimie élémentaire et
industrielle“ (2 Bd., 1830—31) og „Précis de chimie
industrielle“ (2 Bd., 1849).
Payer, Julius, østerrigsk Polarreisende, f. 1842,
d. 1883, blev 1859 Løitnant i den østerrigske
Armé, var derpaa Lærer i Historie ved
Militærakademiet i Wien og udførte senere
Høidemaalinger i de østerrigske Alper. 1869—70 deltog han
i Polarexpeditionen under Koldewey og gjorde 1871
sammen med Weyprecht en Reise for at undersøge
Polarhavet østenfor Spitsbergen. Næste Aar
udrustede han og Weyprecht en større
Nordpolexpedition, paa hvilken han og hans Kammerater maatte
tilbringe to Vintre indefrosne i Isen og endelig
forlade Fartøiet for ved Hjelp af Baade og
Slæder at naa Land. Medens de laa fast i
Drivisen og af Strømsætningen førtes med den,
opdagede de 1873 paa 81° n. Br. en tidligere ukjendt
Øgruppe, som de kaldte Frans Josefs Land, og
som de undersøgte saa nøiagtig som mulig. Efter
to Aars Forløb kom Payer og hans Selskab
tilbage til Østerrige, hvorefter han udtraadte af
Arméen. Han har forfattet en interessant
Beskrivelse af Polarexpeditionen 1872—74, hvilken
ogsaa er oversat til Norsk.
Paykull, Otto Arnold, f. i Lifland 1662, gik
i en ung Alder i sachsisk Krigstjeneste og blev
Generalløitnant. Da han ikke efterkom Karl den
tolvtes Opfordring til alle svenskfødte Undersaatter
om at vende hjem, men derimod førte Vaaben
mod Svenskerne, blev han, efter at have tabt et
Slag mod disse, tagen tilfange og sendt til
Sverige, hvor han 1707 blev halshuggen.
Payne (udt. Pæ’n), Thomas, se Paine.
Paysley (udt. Pæsli), By i det skotske
Grevskab Renfrew, ved Fl. Cart, med 56,000 Indb.
og betydelig Bomulds- og Silkeindustri.
Pazzi, Navn paa en italiensk Adelsfamilie,
som især er bleven bekjendt ved sin Deltagelse i
Sammensværgelsen mod Lorenzo og Giuliano de’
Medici 1478. De fleste af Familiens Medlemmer
blev som skyldige i Sammensværgelsen fængslede
og hængte.
Peabody (udt. Piboddi), George, amerikansk
Filantrop, f. 1795, d. 1869, uddannede sig som
Handelsmand, kjæmpede under Krigen 1812 mod
England og grundede derpaa en storartet
Klædefabrik, som han senere gjentagne Gange udvidede,
og som indbragte ham en stor Formue. 1843
flyttede han over til London, hvor han grundede
en omfangsrig Agentur- og Vexelforretning. Efter
1851 paa egen Bekostning at have opført og
udrustet den for de Forenede Stater ved
Verdensudstillingen i London bestemte Afdeling ofrede han
1852 betydelige Pengesummer paa Udrustningen af
Kanes Expedition for at opsøge Franklin. Senere
skjænkede han storartede Summer bl. a. til
Bibliotheker o. lign. i flere amerikanske Byer samt til
Forbedring af de amerikanske Klassers Kaar i
London. Ogsaa efter at have trukket sig tilbage fra
Forretningerne skjænkede og testamenterede han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
