- Project Runeberg -  Norsk Haandlexikon / K-R /
752

(1881-1888) [MARC] Author: Chr. Johnsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Pausanias (Feltherre) - Pausanias (Geograf) - Pause - Pauwels, Ferdinand - Pave

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Pausllnills

for fig. Da han deSuden indlod sig paa hemme^
lige Underhandlinger med Xerxes og begyndte at
efterligne Perserne i Klcededragt og Levemaade,
blev Misfornflielsen med ham faa stor, at han
blev tilbagekaldt. Han blev imidlertid ikke dpmt,
men fortsatte sine forradersse Underhandlinger,
indtil endelig et Brev fra ham til den persiske Sa
trap Artabazos blev opsnappet og tilfulde r??ede
ham. Da Eforerne nu vilde gribe ham, flygtede
han ind i Athene Khalkioikos’s Tempel; man lod
da Dpren tilmure, saa at han omkom af Sult.

Pausanias, grass Geograf fra Magnesia i
Lilleasien, bereiste under Hadrian og Antoninerne
Grakenland, Lilleasien, Syrien, Mgypten, Libyen
og Italien og strev om disse Reiser et Verk i 10
B^ger, som endnu er et af de vigtigste Kilde
skrifter til den gamle Topografi og Kunsthistorie.

Pause, d. e. Hvile, Ophold; i Musiken den
Tid, i hvilken en eller flere Stemmer tier (van
serer); ogsaa de til Betegnelse heraf anvendte Tegn.

Pauwels, Ferdinand, belgist Maler, f. 1830,
studerede i Antwerpen og opholdt sig derftaa i
flere Aar i Rom, hvor ’han malede en Rcrkke
Billeder med Sujetter fra det Gamle Testamente.
1862 blev han Professor ved Karlsflolen i Wei??
mar og 1876 i Dresden. I den senere Tid har
han gaaet over fra de bibelske og andre religi??se
Sujetter til historiske og har erhvervet sig stor
Berpmmelse, navnlig ved de Billeder, hvis Mo
tiver er hentede fra hans Fadrelands Historie.

Pave, af lat. Papa, Fader, i den aldste Kirke
Benevnelse for enhver Biskop, senere blot for
Biskopen i Rom, som lidt efter lidt kom til
at indtage en Forrang fremfor alle de andre
Biskoper i Vefterlandene. Allerede tidlig var
den romerske Paves Anseelse saa stor, at man
almindelig pleiede at appelere til ham, naar
theologifie eller kirkelige Sager skulde afgj^res.
343 anerkjendte en Synode i Sardica Paven
som Primas for Bistoperne, og denne hans
Rang bekraftedes 445 ved et Dekret fra Kei
ser Balentinian den tredie; imidlertid havede
der sig lige til ud i det Bde Aarhundrede hyppige
RMer mod dette Supremati. Men Leo den store
(440—61), Gregor den store (590—604) m. fl.
kraftige Paver havdede den romerske Bispeftols
Myndighed saa eftertrykkelig, at dens Primas fandt
stedse fcrrre Modstandere. Efterat Pave Zakarias
752 havde hjulpet Pipin den lille til at ftpde den
sidfte merovingisse Konge fra Tronen og til selv at
indtage denne, hjalp Pipin til Gjengjeld Paven mod
Longobarderne og stjcenkede Pavestolen Kirkestaten,
hvilken Gave blev bekraftet og forFget af Pipins
SMogEfterfplgerKarl den store, som Aar 800 af
Paven kronedes til romersk Keiser. Omkring Mid
ten af det 9de Aarh. fremkom de betjendte pseu??
doisidorfie Dekretaler, som bidrog til at knytte
Geistligheden mere umiddelbart til den pavelige
Magt. Nikolaus den ftrste (858—67) var den
fyrste Pave, som formelig lod fig krone; han op
traadte med Kraft og Held mod Erkebiskop Hinc
mar af Rheims og Kong Lothar den anden.
Hans EfteifMgere var ikke alle ligesaa dygtige
og heldige; snart indtraadte der endog et dybt
Forfald i det 10de Aarh. Pavestolen besattes
Paa den standal^fefte Maade af de berygtede Theo
dora og Marozia. Den romerste Kunes Indfly
delse og Anseelse formindstedes dog ikke i nogen

Pave

væsentlig Grad ved disse Skjandigheder. Til en
! hidtil ukjendt H^ide havede Gregor den syvende
(1073—85) Pavemagten ved sin Kamp om In
veftituren med de tyst-romerfke Keisere, som til
sidst maatte give efter for Pavens Fordringer.
Endnu magtigere blev den ??hellige Stol" paa
i Korstogenes Tid, der overhoved var Katholicis
! mens Blomstringstid. Da herstede Paven ncesten
som en Fyrste over samtlige katholske Lande, idet
Konger og Keisere anerkjeudte hans Magt, med
eller mod sin Villie, i en Grad, der gjorde dem
selv til hans Underordnede eller Vasaller. Allerede
i Begyndelsen af det I4de Aarh. begyndte det
imidlertid at gaa tilbage, og Pavens ??babyloniste
Fangenjkab" i Auignou vidnede om, at der ikte
langer stod en saadan Skrcek af ham forn f??Sr.
Den fra Tyskland og Schweiz udgaaede Refor
mation tilftiede fta Begyndelsen af det 16de Aarh.
Pllved^mmet et Knak, som det aldrig mere skulde
forviude. Vistnok oprettedes lesuiterordenen, og
forskjellige andre Foranstaltninger vedtoges for at
bekjampe Reformationen ; men hele Lande med
alle sine Innbyggere faldt fra Katholicismen,
hvilket naturligvis ikke kunde andet end ber??ve
Paven en ocrsentlig Del af hans verdslige Magt.
Den franske Revolution og det ftrfte Keiserd??mme
medf??rte en yderligere Reduttiou af Pavemagten;
endnu varre gik det den, da den italienske Be
frielseslrig udbr^d og stilte den af med hele Kirke
staten undtagen Rom (1859—60). Ogsaa denne
den sidfte af Pavestolens Besiddelser annekteredes
af Kongeriget Italien 1870, og Paven ophprte saa
ledes fra denne Tid af at vare verdslig Fyrste.
Kun Vatikanet er forblevet i hans Besiddelse, og
siden 1870 har Paverne ikke forladt dette Slor,
hvor de efter den blandt de rettroende Katholiker
gjomgse Anskuelse sidder i enslags Fangenflab.
I kirkelig Henseende er imidlertid Pavemagten i
den senere Tid snarere udvidet end indstrcrnket;
navnlig fik Pius den niende 1870 fat igjennem
en Beslutning paa et Koncilium, Mge hvilken
Paven stal betragtes som ufeilbar. Dog har ikke
alle Katholiker villet anerkjende dette Dogme. Pa
verne valgtes oprindelig som alle Biskoper saa
ledes, at Folket eller Menighederne havde Ind??
ftydelse paa Valget. Fra det 10de Aarh. stod
imidlertid Pavevalget under overveiende Indfiy
delse af den romerste Adel, indtil Pave Nikolaus
den anden 1059 gav Kardinalerne udelukkende Net
til at besatte Pavestolen. En tangere Tid igjen
nem beholdt dog de tyst-romerfle Keisere Retten
til at meddele Stadfaftelse paa Valget. Forskrif??
terne for Valget indeholder en Rcrkke af Tid efter
anden tilkomne Bestemmelser. Naar en Pave er
djso, samles Kardinalerne, hvis Antal i det bFieste
kan verre 70; for at Valget stal vare gyldigt, maa
over Halvparten af alle i Live varende Kardinaler
fremmpde. Efterat de n??dvendige Forberedelser er
trufne, begiver Kardinalerne sig den 10de eller
12te Dag efter Pavens T^d ind i det saakaldte
Konklave, der sadvanlig er indrettet i Vatikanet.
Her indelukkes de, indtil Valget er foregaaet.
Man valger enten ved Akklamation eller ved
Stemmesedler, i hvilket sidste Tilfcrlde ¾ Stemme
fierhed udkraves. Valgbare er egentlig alle vorne
Katholiker af MandkjM; men siden 1378 er kun
Kardinaler og siden 1522 kun Italienere blevne
valgte.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Jan 9 03:38:16 2022 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/haandlex/2/0754.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free