Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Petit, Jean Louis - Petition. — Petition of Rights. — Petition principii - Petit-maitre - Petra - Petrarca, Francesco - Petrefacta, d. s. s. Forsteninger - Petrel, se Stormfugl - Petri, Laurentius. — Olaus Petri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
PetriPetition 777
gjorde flere vigtige Forbedringer i sin Videnskab
og opfandt forskjellige Instrumenter.
Petition, lat., Andragende, Anftgning, isar
til Regjeringen eller Folkereprafentationen. —
Petition of Rights, d. e. Andragende om Rettig>
hedernes og Frihedernes Gjenoprettelse, kaldes i
den engelfle Historie det BMftrift, som af Par
lamentet 1628 forelagdes Kong Karl den ftrste
(se Art. England). — Petition principii, lat., i
Logiken den Feil i BevisfMlsen, at man beviser
noget ved en Grund, der selv er ??bevist.
Petit-maitre (udt. Peti mætr), fr., Laps,
Modeherre.
Petra, By i det nordvestlige Arabien, Naba
taernes gamle Hovedstad, var i Oldtiden i langere
Tid Bispesade, men faldt siden det 6te Aarh. i
Forglemmelse, indtil dens Ruiner 1812 blev op??
dagede igjen. Der findes en Mangde tildels
storartede Oldtidslevninger.
Petrarca, Francesco, berømt italiensk Digter,
f. 1304, d. 1374, blev af sin Fader sat til at
studere Retsvidenskaben, der imidlertid faldt saa
lidet i hans Smag, at han strax efter Faderens
Død 1326 forlod den for at ofre sig for Poesi og
klassiske Studier. Han lagde sig med Alvor ester
Latin og spgte, saa godt det paa den Tid lod sig gjøre,
ogsaa at satte sig ind i Grcrfi. Han er den fyrste
og betydeligste af Humanismens Barere i Italien
og har ved sin Virksomhet, i denne Retning havt
overordentlig stor Indftydelse paa Udviklingen saa
vel i selve Italien som i Vesterlandene. Hele
sit Liv igjennem fortsatte han sine Studier af de
gamle Haandskrifter, og hvor han overkom noget
af dem, Wbte eller afstrev han saa mange af
dem som muligt. Blandt de Manuskripter, han
ftrft opdagede, kan navnes Ciceros Breve ;ad
familiares“ samt Dele af Qvinctilians Verker. I
Forbindelse med Petrarcas Virksomhed for Gjen??
oplivelsen af de klassiske Studier maa ogsaa navnes
hans Forfatterflab paa Latin; han har bl. a. forfattet
et stort Verk: „De vitis virorum illustrium“, samt
„Rerum memorandarum libri IV“, „De remediis
utriusque fortunae“ m. fl. Ogsaa Pan Vers
skrev han meget i det latinske Sprog, deriblandt
et episk Digt over den anden puniste Krig, „Africa“.
Petrarca fprte et bevcrget Liv og var meget paa
Reiser; en langere Tid levede han iVaucluse ved
Avignon, derpaa afvexlende i flere italienske Byer,
sidst i Arqick ved Padua, hvor han dFde. Trods
hans store Betydning som Humanist er det dog frem
for alt hans lyriske Digte paa Italiensk, der har gjort
hans Navn udFdeligt. De er samlede under Falles
titelen „Canzoniere“ og beftaar af Sonetter, Can
zoner og Madrigaler. Hvad der inspirerede ham
til disse herlige Digte, var hans Kjærlighed til
den skjønne Laura (s. d.), som danner deres gjen
nemgaaende Gjenstand. Petrarcas Lyrik kan i sin
mystiske Erotik betragtes som en Fuldendelse af
den provençalske; Sproget er musikalsk og af en
yndefuld Velklang, men Meningen skjuler sig ofte
bag langveisfra hentede Billeder og Allegorier.
Hans allegorisk-moralske Digte „Trionfi“ staar
meget tilbage for Sonetterne. Disse sidste er
trykte utallige Gange og oversatte — saa godt det
med Bibeholdelse af deres bedste Egenskaber har
kunnet lade sig gjøre — til de fleste nyere Sprog.
— Petrarca var i det hele en af de Aander, som
er forud for sin Tid. I en Tidsalder, da Scho
laftiken endnu beherskede alt, hvad der existerede
af aandeligt Liv, hcrvede han fig over dens Skran
ker og vovede at tanke og digte uafhængig af den.
Han blottede Astrologiens og det daværende
qvasividenskabelige Kvaksalveris Latterligheder og
angreb skaanselløst Kirkens Forfald og de Geistliges
forargelige Levnet. Paa sine gamle Dage
indtraadte han vistnok selv i den geistlige Stand,
men undlod at benytte sig as de Tilbud om
glimrende Værdigheder og indbringende Præbender,
som gjordes ham; ligesaa afslog han et ham
tilbudt Professorat ved Universitetet i Florens. Han
virkede gjentagne Gange med stor Dygtighed som
Diplomat. I politisk Henseende hyldede han med
Varme de frisindede Anskuelser, som er nedlagte i
de store latinske Forfatteres Verker fra
Republikens Tid. I Arquà er der reist et Mindesmærke
paa hans Grav.
Petrefacta, lat., d. s. s. Forsteninger.
Petrel, se Stormfugl.
Petri, Laurentius, egentlig Lars Persson,
betjendt fvenfl Geistlig, f. 1499, d. 1573, ftuderede
i fit Fadreland og levede derpaa som Larer i
Upsllla, indtil han 1531 valgtes til Sveriges Erke
biskop. Han virkede med Iver for Reformationens
IndfFrelse, foreftod Udarbeidelien af en fuldftandig
Oversattelse af Bibelen til Svensi og oversatte
felv flere af dens BFger samt modarbeidede Kal
vinisternes og Katholikernes Forftg paa at vinde
Terran. Af hans mange theologiske Skrifter lan
navnes den fuensse Kirkeordning, som 1572 blev
vedtagen af Prefterne paa Mpdet i Npsala. —
Hans Broder Olaus Petri (Olof Persson),
f. 1497, d. 1552, var det virksomfte Redskab til
Reformationens Indftrelse i Sverige. Han ftude
rede i Wittenberg, hvor han kom i ncrr Ber^relse
med Luther og blev ftarkt paavirket af dennes
Lcrre; 1519 kom han tilbage til Sverige og blev
Aaret efter Diakon i Strengnas, hvor han kort
efter blev Forstander for den dervarende larde
Skole. Her begyndte han aabent at pradike Re
formationen, hvao han ogsaa gjorde efter 1524 at
vare bleven forflyttet til Stockholm forn By
raadets Sekretar og Diakonus. 1525 giftede han
sig, hvad der gav Anledning til enduu starkere
Angreb paa hans Person fra Katholikernes Side
end dem, han tidligere havde varet udsat for. Efter
at Larefriheden var sikret ved de paa Mpdet l
Vefteraas 1527 fattede Bestemmelser, begyndte
Petri en mere omfattende Birksomhed for faavel
skriftlig som mundtlig at udbrede den evangeliske
L??re. Et ikke ringe Antal Skrifter, som gjorde
stor Virkning, udgik i de noermeft paafplgende
Nar fra hans Pen. 1531—33 var han Kongens
Kansler, og 1539 lod han sig ordinere til Prest,
hvorefter han blev Sogneprest i Stockholm. Kort
efter blev han imidlertid stillet for Retten, da
han optraadte mod Kongens Forftg Paa at tilrive
fig sterre Magt over Kirken, og desuden ikke havde
røbet en ham i Skriftestolen betroet Sammen
sværgelse mod Kongens Liv. Han dømtes til
Døden, men benaadedes, mod at hans Venner
tilveiebragte betydelige BFdesummer; efter tre
Aars ForlM fik han ogsaa sit Cmbede igjen.
Olaus Petri er i den svenske Literatur tillige as
Betydning paa anden Maade end som Forfatter
af reformatorifle Skrifter. Han optraadte nemlig
ogfaa med historiske Arbeider („Svensk krönika“,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
