Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spanien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spanien
Det spanske Hornkvæg er sardeles startt og godt
bygget og egner sig fortrinligt saavel til Melte
tvag som til Opdrcrtning for Slagt. Ogsaa Heste
avlen, som i langere Tid har geraadet i Forfald,
lagges der Vind paa. Faareavlen indtager et
HM Standpunkt, og de fpanste Faar har til alle
Tider varet berMte for sin fine Uld. I 1874
llnsloges Vcrrdien af den exporterede Uld til over
4 Millioner Pesetas (ca 2,700,000 Kr.). Ogsaa
Svineavlen er af Betydning, isar i de Egne,
hvor der findes Egestove, hvis Nidder er et for
trcrffeligt Svinefoder. Af Fjcrrkrcr holdes Hins
og Duer af forskjellige Racer, og de spanske HMs
??r overalt sigte som fortrinlige Stamdyr. Som
Binaringer ved Landbruget drives desuden
Bi- og Silteavl. Af Silte udfires aarlig for ca. 1½
Million Pesetas. Af jagtbare Dyr forekommer
Gemfe, Stenbut, Rav, Ulv, Bjirn, Hare og Ka
nm og af stirre madnyttige Fugle Fafaner og
forstjellige andre hMseartede Fugle, Duer ofv.
Brd Kysterne drives betydelige Fiskerier, isar efter
Thunfiss, Sardel og Lax. Bed Andalusien har man
i den sidste Tid drevet stcrrkt paa Koralfisteri. —
Den spanske Bergverksdrift har indtil den senere
Tid varet forfimt, men har ganske vist en stor
Fremtid for sig, da Spanien med Hensyn til
Ertser og Mineralier udentvivl er Europas rigeste
Land. Bergverkerne eies i Regelen af Staten,
som bortforpagter Driften. Nylig var under
Drift 2332 Silvgruber, 72 lerngruber, 744 Bly
gruber og 527 Kulgruber; af andre B.rgverks
produtter kan navnes Kobber, KviMt??, Zink og
Svovl. Salt Produceres i store Mcrngder og ud
gjir en as de vigtigste Udfirfelsartikler; den aar
lige Saltproduktion belMer sig til ca. 400,000
Tons. Af Stenkul har Spanien en uhyre
Rigdom. — Industrien har siden Midten af
indevcrrende Aarh. udviklet sig betydeligt. Den
omfatter fornemmelig Fabriker for Bomulds??,
Silte-, Lin?? og Uldvcner, StMerier, Vaaben
fabritlltion, Arbeider i Lader, Tra, Porcellcrn
og Let, Tilvirlning af Sabe, Glas, Stearin,
Chotolade m. m. Tobatsfabritationen er Re
gjeringsmonopol og beskjeftiger omkring 4000
Arbeidere. — For Handelen, farlig for den store
Verdenshandel, er Spanien fcrrdeles gunstigt be
liggende, og det har i sin Tid varet den domi
nerende Handelsstat. Senere geraadede den fpanste
Handel i Forfald, men har i det 19de Aarh. igjen
svunget sig op. Den aarlige Indfirfel dreier sig
omkring 350 Millioner Pesetas, Udfirselen til
50—100 Millioner mere. Skibsfarten er betyde
lig og foregaar paa alle Verdenshave, i de senere
Aar for en væsentlig Del med Dampskibe. De
vigtigste Havnebyer er San-Sebastian, Bilbao,
Santander, Gijon, Ferrol, La Coruna, Vigo,
Huelva, Sevilla, Cadix og Barcelona. Madrid
er Knudepunktet for Handelen i det Indre. —
For Samfærdselsmidlerne har de senere Regje
ringer gjort meget, flere Jernbaner er blevne
anlagte, Veinettet er blevet betydelig udvidet og
forbedret, og alle vigtigere Punkter er forbundne
ved Telegraf. — Spanien er inddelt i 49
Provinser som Underafdelinger af de ældre Landskaber.
Disse er: Nykastilien (5 Provinser),
Gammelkastilien (8 Prov.), Leon (3 Prov.),
Estremadura (2 Prov.), Asturien (1 Prov.),
Galicien (4 Prov.), Andalusien med Granada
Spauien
(8 Prov.), Murcia (2 Prov.), Aragonien (3
Prov.), Valencia (3 Prov.), Katalonien (4
Prov.), Navara (1 Prov.) og de Baskiske
Provinser (3); dertil kommer de Baleariske
og de Kanariske Øer (2 Prov.). Landets
Hovedstad er Madrid (s. d.). — Forfatning.
Ifølge Konstitutionen af 30te Juni 1876 er
Spanien et konstitutionelt Monarki. Kronen er
arvelig saavel paa Kvinde- som Mandssiden.
Den romersk-katholste Religion er Statens
offentlige Religion, dog har andre Troessamfund siden
1868 fri ReligionsMelse. Kongen deler den
lovgivende Magt med Kortes, som bestaar af to
Kammere: Senatet og Kongressen. Senatet, hvis
Medlemsllntlll itte maa overstige 360, bestaar af:
1) Medlemmer, som ved Stand eller borgerlig og
itonomist Stilling er blevne det; herhen hirer
alle Prinser, som har uaaet Myndighedsalderen
(16 Aar), Adelsmcrnd med en aarlig Indtcrgt af
mindst 60,000 Pesetas, Harens Generaltapteiner,
Ertebisperne, StatsraadetS og den iverste Domstols
Prcrsideuter og Flaadens Admiral, 2) et vist Antal
af Kongen uducrvnte Senatorer paa Livstid og 3)
Senatorer valgte paa 5 Aar af de kommunale Myn
digheder og Valgdistriktets HMst beskattede Ind
vaanere. Kongressen bestaar af Deputerede, valgte
paa fem Aar af Valgjuntaen, saaledes at der kaa
res en Deputeret for hver 50.000 Indbyggere.
Valgbar er enhver Mand over 25 Aar, forn be
taler mindst 25 Pesetas i direkte Skat. Kortes
samles hvert Aar. og Senatets Prcrsident udncru
nes af Kongen, Kongressens derimod vcrlges af
Medlemmerne. Alle har Adgang til Landets Em
beder, og der hersker Lighed for Lovene og Presse
frihet??; desullgtet inddeles Folket i fire Klasser:
Adel, Geistlighed, Borgere og Binder. Adelen
inddeles igjen i to Klasser: den HMre (Grandeza)
og den lavere (Hidalgos). Geistligheden bestaar
ligeledes af en hiiere og en lavere Klasse. Til
Borgerstanden henregnes ogsaa Indehaverne ??f de
lavere offentlige Embeder (Professorer, Lager,
juridiske Embedsmand osv.), og til Bondestanden,
foruden de egentlige Binder, Dagleiere, Fabril
og Bergverksarbeider^ Fiskere og Sjifolk. —
Ministeriets Medlemmer er ansvarlige for Re
gjeringshandlingerne og udncrvnes af Kongen; det
bestaar af en Konseilsprcrsident, en Generalsetretcer
og 8 Ministre, som hver har et Departement at
bestyre. Overhofretten i Madrid er Rigets iverste
Tribunal; under den staar 15 Apellationsretter
og 498 Underdomstole. Retspleien er offentlig og
mundtlig. I Spidsen for Kommunalforvaltnin
gen staar Altalden, som tillige er Fredsdommer.
— Statens Finansvæsen befinder sig i en
daarlig Tilstand, trods dens rige naturlige
Hjelpekilder. Statsindtagterne beløb sig 1878—79 til
750½ Mill. og Udgifterne til noget over 753 Mill.
Pesetas; statsgjelden udgjorde samtidig 9,622
Mill. Pesetas. — Spaniens Forsvarsvæsen er
grundet paa almindelig Værnepligt. Tjenestetiden
er 3 Aar i Linien og 4 Aar i Reserven. Paa
Fredsfod tæller Hæren 70,000 Mand Infanteri,
inddelt i 40 Linieregimenter, 20 Jægerbataljoner
og 80 Reservebataljoner, 16,000 Mand Kavaleri
i 24 Regimenter og 10,000 Mand Artilleri i 14
Regimenter; hertil kommer 4150 Mand
Ingeniørtropper. Flaaden talte 1877 123 Dampskibe med
552 Kanoner, deriblandt 6 Panserfregatter med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
