Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stadion, Johann Philipp Karl Joseph von, Grev. — Grev Frans Seraph von Stadion - Stadium (gr. Stadion) - Stadsbygden - Staël-Holstein, Anne Louise Germaine, Baronesse af - Stafet - Staffa - Staffage - Staffeldt, Adolf Vilhelm Schack von - Staffeli - Staffere. — Staffering - Stafford - Stag. — Vaterstag - Stagnant. — Stagnere. — Stagnation - Stagnelius, Erik Johan - Stahl, Friedrich Julius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stadion
Stadion, Johann Philipp Karl Joseph von,
Grev, østerrigsk Statsmand, f. 1763, d. 1824, gik
1783 som Gesandt til Stockholm, forflyttedes i
samme Egenskab 1790 til London, 1797 til Berlin
og 1804 til Petersburg. 1806 blev han østerrigsk
Udenrigsminister og lagde som saadan megen Vegt
pan at organisere Landets Hærvæsen. Efter
Østerriges Uheld i Krigen mod Napoleon 1809 traadte
han tilbage, men blev 1814 Finansminister. —
Grev Frans Seraph von Stadion, fore
gaaendes Søn, f. 1806, d. 1853, lagde som
Statholder i Triest og senere i Galizien overordentlig
administrativ Dygtighed for Dagen. 1848 blev
han Minister for det Indre, men maatte allerede
næste Aar trække sig tilbage paa Grund af
Sygdom, som senere udartede til fuldkommen
Sindsforvirring.
Stadium (gr. Stadion), i Flertal Stadier,
i Oldtiden hos de orientalske Folk et Længdemaal
= 185 m. Oprindelig var det Længden af en
Væddeløbsbane. — I figurlig Betydning Afsnit
i en Begivenheds eller Tilstands fremadskridende
Udvikling (f. Ex. Sygdomsstadium); det
Standpunkt, paa hvilken en Gjenstand under en
fremadskridende Udvikling befinder sig paa en vis Tid.
Stadsbygden, Prestegjeld i Fosen, Søndre
Trondhjems Amt, med Sognene Elshaug og
Rissen.
Staël-Holstein, Anne Lovise Germaine,
Baronesse af, fremragende fransk Forfatterinde, f.
1766, d. 1817, var Datter af Ludvig den
sextendes bekjendte Minister Necker. Hendes Faders
Hns var under hendes Opvext Samlingsstedet
for de fornemste literare Stirrelser, og i denne
aandrige Omgangskreds erholdt den livsfriske, be
gavede Pige en mangesidig Udvikling. 1786 gif
tede hun sig med den svenste Gesandt Baron af
Staël-Holstein, men LEgteflabet var ikke lytteligt,
og efterhaanden fjernede sGgtefallerne sig mere
og mere fra hinanden. Hun var en varm Be
undrer af Rousfeau og helligede ham sit firste
literare Arbeide, ligesom hun ogsaa var en ivrig
Tilhcrnger af Revolutionen; men da Robespierres
Rcrdfelsherredimme begyndte at vise sig i sin sande
Skikkelse. brM hun med den og blev Mdt til at
ftygte paa Grund llf et Forfig pall llt befri nogle
Fanger. Efter Robespierres Fald vendte hun
tilbage til Paris og tog i sine Skrifter ivrig Del
i Dagens Spirgsmaal, men tom fnart i Ugunst
hoS Napoleon, forn itte lunde fordrage hendes
frygtlife Udtalelser om sociale og politiske Forhold.
Det blev hende snart forbudt at opholde sig i Pa
ris, og hun gik derfor til Tyskland, hvor hun stif
tede Bekjendtflab med Wieland, Goethe, Schiller,
Schlegel m. st. fremragende Mand. Da Faderen
døde (1804), flyttede hun til hans Gods Coppet i
Genf og famlede her om sig en Stare af den Tids
mest fremragende Mand. Efter at have befigt
flere af de europcrifie Byer vendte hun efter Na
poleons Forvisning til Elba tilbage til Paris.
Under de 100 Dage søgte Napoleon at ncrrme
sig hende, men blev afvist. — Madame
Staël-Holstein betragtes som en af den franske Romantiks
genialeste Forløbere. Hendes mange Skrifter ud
mærker sig ved et velklingende Sprog, frit for
Pathos og Unaturlighed, en gribende Handling og
staaende Skildring af Forhold og Personer.
Hendes ypperligste Digterverk er Romanen „Corrinne,
ou l’Italie“. Af hendes andre Skrifter anføres
her kun „De l’Allemagne“ og „Considérations
sur la révolution française“.
Stafet, it., Ilbud tilhest, overordentligt,
ridende Bud.
Staffa, en liden til Hebriderne hørende Ø ved
Skotlands Vestkyst, bestaar fordetmeste af Basalt
og er berømt ved flere i Fjeldet værende
naturlige Grotter, deriblandt Fingalshulen (s. d.).
Staffage (udt. Staffasj), i Malerkunsten et
Landskabs, et Arkitektur- eller Marinebilledes
Udsmykning med Mennesker, Dyr, Planter osv.
Staffeldt, Adolf Vilhelm Schack von, dansk
Digter, f. 1769, d. 1826, blev 1810 Amtmand i
Cismar (Holsten) og 1814 tillige Overdirektør i
Byen Slesvig. Hans Poesi er præget af
Begeistring, rig Fantasi og Tankefylde, men Sproget
er ikke sjelden overspendt og knudret.
Staffeli, det Stillads, Maleren benytter til
at opstille Billedet paa under Arbeidet.
Staffere, pynte, udsmykke; forsyne med
Hjelpemidler og Tilbehør. — Staffering, Klæders
og Værelsers Udsmykning osv.
Stafford, Grevskab i Mellemengland, mellem
Grevskaberne Leicester, Warwick, Worcester, Shrop,
Chester og Derby, 2,964 km.² stort, med 860,000
Indb. Hovedstaden Stafford har 15,000 Indb.
og betydelig Industri i Jern- og Staalvarer samt
Skotøi og andre Læderartikler.
Stag, ombord i Skibe de Touge, som støtter
Masterne forefter. — Vaterstag, det Toug, som
fra Enden af Bougsprydet gaar ned til Skibets
Forstevn.
Stagnant, stillestaaende; — stagnere, [[** sic s- **]] stanse,
staa stille. — Stagnation, Stansning,
Stillestaaen, Gaaen i Forraadnelse.
Stagnelius, Erik Johan, svensk Digter, f. 1793,
d. 1823, studerede i Lund og Upsala og ansattes
1814 i det kongelige Kancelli i Stockholm.
Foruden at være svag af Helbred var han af
Naturen mørk og indsluttet og unddrog sig næsten aldeles
enhver selskabelig Omgang, for ganske at
beskjeftige sig med sin Digtning; i Forhold til den korte
Tid, han levede, frembragte han ogsaa et
betydeligt Antal poetiske Verker, som alle udmærker sig
ved dyb Følelse, levende Fantasi og et mesterligt
Sprog. Af hans Arbeider kan nævnes de
romantisk-episke Digte „Gunlög“, „Blenda“, „Wladimir
den store“, Tragedierne „Sigurd Ring“,
„Wisbur“, „Svegder“ og „Martyrerna“. Hans
lyrisk-didaktiske Digt „Sång til qvinnorna i Norden“</i>
prisbelønnedes af det svenske Akademi.
Stahl, Friedrich Julius, tysk Statsretslærer, f.
1802 af jødiske Forældre, d. 1861, studerede
Retsvidenskab i Würzburg, Heidelberg og Erlangen og
nedsatte sig 1827 i München som Privatdocent.
Han og hans Familie var flere Aar iforveien
gaaede over til Kristendommen. 1832 kaldtes han
til Würzburg som Professor i Retsfilosofi [[** komma mgl i trykt kilde **]] Politik
og Romerret og forflyttedes 1840 til Berlin.
Her erhvervede han sig en vidtrækkende
Indflydelse, saavel ved sine Forelæsninger som ved sine
Skrifter, der alle er af betydeligt Værd. 1848
var han med at grundlægge Bladet „Neue
preussische Zeitung“, og næste Aar valgtes han til
Medlem af Overhuset, hvor han blev det saakaldte
konservative Junkerpartis Fører. Blandt hans
Skrifter kan især nævnes „Philosophie des Rechts
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
