Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Troldtinderne - Trolle (Slægt). — Arvid Trolle. — Erik Trolle. — Gustav Trolle. — Herluf Trolle - Trollhättan. — Trollhättakanalen - Trollope, Frances. — Thomas Adolphus Trollope. — Anthony Trollope - Tromle - Tromme - Trommehinde, se Øre - Trommsdorff, Johann Bartholomæus - Tromp, Martin Hapertzoon. — Cornelis Tromp - Trompet, kaldes ogsaa Signalhorn - Trompetfugl - Tromsa - Tromsø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Troldtinderne
Troldtinderne, et mægtigt Fjeldparti i
Romsdals Amt, paa Sydvestsiden af Rauma, har en
Høide af ca. 1700 m.
Trolle, en udbredt svensk og dansk Adelsslægt,
hvoraf stere Medlemmer har erhvervet sig et Navn
fom Krigere eller Statsmand. — Arvid Trolle,
d. 1505, blev 1484 ved Rigsforstandervalget i
Sverige opstillet som Modlandidat mod Sten
Sture den aldre, men faldt igjennem og sluttede
sig en Tid efter til det Parti, som Mstede Kalmar
unionen opretholdt, hvorfor der herskede aaben
bart Fiendssab mellem ham og Sture. — Hans
Søn Erik Trolle blev 1512 valgt til Rigs
forstander, men fortrængtes af Sten Sture den
yngre, af hvem han i langere Tid holdtes i
Fangenskab. Baade han og hans Søn Gustav
Trolle, f. 1488, d. 1535, erholdt af Paven efter
hinanden Erkebispestolen i Upsala, men paa Grund
af sit Uvenflab med Rigsforstanderen blev de begge
afsatte. 1520 optraadte Gustav paany som
Erkebiskop, virkede ivrigt for Kristiern den andens
Sag, og klagede hos Kongen for den ham
tilføiede Vold. Denne Klage benyttedes som Paaskud
til det stockholmske Blodbad (s. d.). Da Gustav Vasa
tom til Magten, drog Gustav Trolle til Danmark,
hvor han Paa Grund af sin tidligere tvetydige
Færd ikke opnaaede at komme i Gunst hos
Kristiern den anden. Han sluttede sig derfor til
Fredrik den første, som han kronede, men tog
derefter paany Parti for den fordrevne Kristiern, bl. a.
ved som forklædt at gjennemreise Norge og tale
hans Sag. Efter en vidtløftig Omflakken paa
forskjellige Steder blev han dødelig saaret i
Slaget ved Øxnebjerg. — Herluf Trolle, dansk
Rigsraad, f. 1516, d. 1565, ansøgte den danske
Flaade i den nordiske Syvaarskrig og slog en
stor svensk Flaade ved Öland 1564. Aaret efter
blev han dMelig faaret i et Sjistag ved
Pommerns Kyst. Han og hans Hustru Birgitte Gøye
eller Gjøe (s. d.) stiftede Herlufsholms Skole.
Trollhättan, et storartet Vandfald i
Götaelven i Sydsverige, 36⅘ m. høit i tre Afsatser.
— Trollhättakanalen kaldes med et fælles
Navn de Kanalanlæg, hvorved Götaelven er
bleven gjort seilbar lige op til Venern. Den har
en Dybde af 3⅛ m., er 77⁄10 m. bred og 390 km.
lang.
Trollope, Frances, engelsk Forfatterinde, f.
1780, d. 1863, begyndte sin Forfatterbane med
Reiseskildringen „Domestic manners of the
Americans“, som vakte megen Modsigelse i den
amerikanske Presse. Hun har skrevet et stort Antal
Romaner, af hvilke kan nævnes: „Widow Barnaby“,
„The blue belles of England“, „Charles
Chesterfield“, „Hargrave“, „Jessie Phillipps“ og
„Adventures of a clever woman“. — Hendes ældste Søn
Thomas Adolphus Trollope, f. 1810, har,
foruden ved talrige Romaner, ogfaa gjort sig for
delagtig bekjendt ved flere Verker til Italiens
Historie, bl. a. „Girlhood of Catharina de Medici“
og „History of the common wealth of Florence“
(4 Bd., 1865). — Hans Broder Anthony
Trollope, f. 1815, d. 1882, er en af Englands mest
ansete nyere Novellister. Hans „The Warden“,
„Barchester towers“ (1858), „Doctor Thorne“,
„The Bertrams“, „The three clerks“, „Orley farm“,
„Rachell Ray“, „Miss Mackenzie“ m. fl. har
vundet en stor Læsekreds og er oversatte til flere
Sprog.
Tromle, et Landbrugsredskab, der bestaar i en
hul eller lukket Cylinder, som bevæger sig om
en Axe og tjener til at gjøre Ageren jevn og fast
paa Overfladen, efterat den er besaaet.
Tromme, et militært Slaginstrument,
bestaaende af en Cylinder af Messingblik eller Træ, i
begge Ender overtrukken med Kalvskind, som kan
strammes og slappes.
Trommehinde, se Øre.
Trommsdorff, Johann Bartholomæus, tysk
Kemiker, f. 1770, d. 1837, blev 1795 Professor
i Erfurt. Han har udgivet et stort Antal
værdifulde Skrifter, deriblandt „Systematisches
Handbuch der gesammten Chemie“, „Handbuch der
Apothekerkunst“ og „Journal der Pharmacie“.
Tromp, Martin Hapertzoon, berømt hollandsk
Admiral, f. 1597, d. 1653, indtraadte forn otte??
aarig Gut i Marinen og udmarkede sig ved stere
Leiligheder i Krigen mellem Holland og Spllnien.
1639 steg han til Admiral, og samme Aar vandt
han to glimrende Seire ved Gravelingen og
Oquendo over to langt større spanske Flaader.
1652 tabte han et Slag mod den engelske Admiral
Blake, men kort efter slog han denne ved Dünerne.
Næste Aar faldt han i det blodige Sjøslag mellem
Scheveningen og Maas. — Hans Søn Cornelis
Tromp, f. 1629, d. 1691, udmærkede sig
ligeledes som Sjøkriger, fik i en Alder af 19 Aar
Kommandoen over et Orlogsskib og udviste stor
Dygtighed i Kampene mod de afrikanske Sjørøvere.
To Aar senere udnævntes han til Kontreadmiral og
aflllgde i Krigen mod England glimrende Beviser
paa Mod og Tapperhed. 1676 førte han den
hollandske Flaade, som. sendtes Danmark til Hjelp
mod Sverige, og seirede i Forening med Nils
Juel i det store Sjøslag ved Öland s. A. Efter
Ruyters Død blev han den hollandske Flaades
Øverstbefalende.
Trompet, et meget anvendt Blæseinstrument
af Messing uden Lydhuller, kaldes ogsaa
Signalhorn.
Trompetfugl (Psophia crepitans), en med
Tranen beslægtet Vadefugl, med lang Hals, lange
Ben og sort Fjerdragt. Den forekommer i
Sydamerika og lever af Frøer og Insekter. Navnet
kommer af Hannernes Stemme, der ligner
Trompetstød.
Tromsa, Bielv til Gudbrandsdalslaagen,
udspringer paa Rondanes Vestside, gjennemløber
Fodvangs Annex og Losnavandet; 28 km. lang.
Tromsø, By og Stiftsstad i Amtet af samme
Navn, ligger under 69° 38′ n. Br., paa den
østlige Side af den ca. 10 km. lange Tromsø,
der ved Tromsøsundet er skilt fra Fastlandet.
Byen, som har 5,500 Indb., er velbebygget
og særdeles smukt beliggende. Dens fornemste
Næringsvei er Handel med Korn- og
Fiskevarer, hvorimod Skibsfarten, som tidligere ikke
var af liden Betydning, nu indskrænker sig til
Kystfart og Fangstexpeditioner til Ishavet.
Derimod besøges Stedet af et ikke ubetydeligt Antal
fremmede Skibe, især fra Rusland, England,
Østersjøen og de nordsjøiske Havne.
Toldindtraderne i Budgetaaret 1884—85 udgjorde 132,490
Kr. Af offentlige Bygninger kan nævnes: den
1860 opførte Kirke, som er en af Landets største
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
