Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vulgata - Vulkaner. — Askekegler - Wullenweber, Jürgen - Vulpius, Christian August - Wunderlich, Karl August - Wundt, Vilhelm Max - Wupperthal. — Wupper - Wurm, Johann Friedrich. — Christian Friedrich Wurm - Wurmser, Dagobert Sigmund, Greve af - Wurtz, Charles Adolphe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bullaner
er for en vasentlig Del bleven udarbeidet llf Kirke
faderen Hieronymus (s. d.) 385—405, men er bleven
forkastet af Reformatorerne paa Grund af, at den
i flere Stykker ikke ftemmmer med Grundtexten.
Den llutorifendes 1546 af Konciliet i Trident.
Vulkaner, tegleformede Bjerge, gjennem hvilke
forstjellige Slags Stoffer, gasartede, glidende eller
faste, slynges ud fra Jordens Indre. I Keglens
iverste Del findes et eller fiere Krcttere, gjennem
hvilke Udbruddet foregaar. Krctterne danner et
tragtformet Svcrlg, som ofte kan have en betydelig
Stirrelse. Enkelte Bullane, er stadig i Virksom
hed. idet der fra deres Kratere uophirlig udstrim
mer Lava, Damp eller Gasarter, andre Vulkaner
derimod lan have mange Aars Hviletid, og faa
igjen pludfelig faa voldsomme Udbrud (Erup
ttoner). Disse giver sig i Regelen tilkjende ved
en underjordisk Larm, forn ligner Kanontorden, og
ledfages hyppig af Jordskjelv, som kan markes i
vid Omkreds fra felve Vulkanen. Ved Sam
menhobning af faldende Aste- og Slaggemasser
fremkommer de faakaldte Askekegler, der er af
meget forskjellig Stirrelfe. og hvis Toppe danner
Krateraabningerne. Den fine, astelignende Lava,
der ved vulkanske Udbrud slynges ud as disse
Aabninger, ofte i en betydelig Hiide, falder ned
som Askeregn, der af Vinden ilke fjelden fires
til fjerne Steder. Af de i Europa varende Vul
kaner lan navnes: Vesuv, ZEtna samt Hekla paa
Island. Mange Vulkaner, som tidligere har varet
i Virksomhed, er nu forlcrngst udstnttede eller ogfaa
udfender de kun Dampe. De steste nu virkende
findes beliggende i Ratter, og af faadanne kjendes
navnlig en Mangde omkring Stillehavet.
Wullenweber, Jürgen, hanfeatifl Statsmand,
f. 1492, nedfatte sig som Kjibmand i Lybek og
vandt som ivrig Tilhcrnger as Reformationen ved
sin Veltalenhet, stor Indflydelfe. 1533 valgtes
han til en af Byens fire Borgermestre og udivede
som faadan betydelig politisk Indflydelfe. Han
vilde gjire Hansaens gamle Handelspolitik paany
gjeldende i dens hele Strenghet??, udelutte Holtan
derne fra Skibsfarten paa Vsterfjien og befcrste
Lybeks politiske Indflydelfe i de tre skandinaviske
Riger paa et sikkert Grundlag. Hans vidtgaaende
Planer bragte ham bl. a. i Forbindelfe med det
proteftllntist-demokratiste Parti i Danmark, der
vilde satte Kristiern den anden paa Tronen igjen,
og begyndte den saakaldte Grevens Feide (s. d.).
Da hans Planer pllll Grund llf Krigens Gang
mislyktedes, maatte han gaa af forn Borger
mester. 1535 foretog han en Reife i Nordtystland,
paa hvilken han blev fangen af Erkebiskopen af
Bremen og udleveret til Hertugen af Brunsvig.
Denne tvang ham paa Pinebcrnken til at tilstaa
det, man Mstede, navnlig at han havde tilsiglet
paa forr??ders! Vis llt bemcrgtige sig Byen Lybek
og der indfire Gjendiberiet, sllaledeS forn af Jo
hann von Leiden i Munster, hvorefter han blev
henrettet 1537. Paa Retterstedet forsikrede han,
at han hverken havde varet Tyv, Forr??der eller
GjendMer.
Vulpius, Christian August, tyst Forfatter,
f. 1762, d. 1827, studerede i Jena og Erlangen
og blev 1805 Bibliothekar i Weimar. Han har
strevet et stort Antal Stuespil, Romaner [[** komma mgl ?? **]] Fortcrl
linger osv. Af hans mest betjendte Arbeide tan
navnes RMerromllnen „Rinaldo Rinaldini“.
Wunderlich, Karl August, tyst Lage og Kli
niter, f. 1815, d. 1877, studerede Medicin og
blev 1838 Hjelpelcrge i Stuttgart, 1843 Professor
i Tübingen og 1850 i Leipzig. Hans Hovedverk
er „Handbuch der Pathologie und Therapie“ (3
Bd. i flere Afdelinger). Af hans ivrige Skrifter
bir ifar fremhcrves „Ueber die französische und
deutsche Medicin“, „Versuch einer patholog.
Physiologie des Blutes“ samt hans llcmdfulde „Geschichte
der Medicin“.
Wundt, Vilhelm Max, tyst Psykolog og Fy
siolog, f. 1832, blev 1864 Profesfor i Heidelberg
og 1875 i Leipzig. Hans Hovedftrifter er: „Die
Lehre von der Muskelbewegung“, „Beiträge zur
Theorie Sinneswahrnehmung“, „Vorlesungen über
die Menschen- und Thierseele“, „Der Spiritismus“,
„Eine sogenannte wissenschaftliche Frage“.
Wupperthal, Tysklands mest industrielle og
mest befolkede Distrikt, i den preussiste Rhinpro
vins, har sit Navn af Floden Wupper, der efter
et LM i mange Krumninger af 105 km. falder
i Rhinen mellem Köln og Düsfeloorf. Dalen
er trang og dyb, bredest, ca. 1 km., mellem
Barmen og Elberfeld. Paa en Strcrkning af 52
km. driver den 400 Miller famt Slibe- og Ham
merverker og benyttes desuden, navnlig i Egnen
om Barmen og Elberfeld, i de forskjelligste tekniske
Viemed. Wupperthal i engere Forstand er Strak
ningen Barmen og Elberfeld, hvilke udgjir saagodt
fom ét Sted, idet Huse og Fabriker ligger nasten
ved Siden af hverandre i en Langde af 10 km.
Wurm, Johann Friedrich, tyst Astronom, f.
1760. d. 1833. studerede i Tübingen og blev 1807
Profesfor i Stuttgart. Han har isar gjort sig
fortjent ved sine Opdagelfer angaaende de foran
derlige Stjerner, og har udgivet stere astronomiske
Skrifter, deriblandt „Geschichte des neuen
Planeten Uranus“ og „De ponderum, numorum,
mensurarum ac de anni ordinandi rationibus
apud Romanos et Graecos“. — Hans Søn
Christian Friedrich Wurm, f. 1803, d. 1859, var en
fortjenstfuld Historiker, som har udgivet en Ratte
historiske, handelspolitiske og folkeretlige Skrifter.
Wurmser, Dagobert Sigmund, Greve af,
Menigst Generlllfeltmllrstlll, f. 1724, d. 1797.
traadte 1741 i franst Krigstjeneste, deltog i Syv
llllrstrigen og gik 1762 i Menigst Tjeneste. 1787
blev hcm General i Kavaleriet. Ved Udbruddet
af Krigen med Frankrige fik han Kommandoen
over et Armékorps, gik 1793 over Rhinen, feirede
ved Rohrbach, Germersheim og Esslingen og er
obrede i Forening med Hertugen af Braunfchweig
Weitzenburgerlinierne. Efter nogle mindre heldige
Fegtninger Mdtes han til at gaa tilbage over
Rhinen. 1794 fratraadte han Korpfet, men over
tog ncrste Aar atter Kommandoen ved Rhinen,
stog Franstmandene ved Manheim og indtog denne
Fastning. 1796 fik han Overbefalingen over den
Menigste Har i Norditalien, men blev staaet af
Bonaparte ved Castiglione, Roveredo og Bassano,
hvorefter han maatte kaste sig ind i Faftningen
Mantull og kapitulere.
Wurtz (udt. Vyrts), Charles Adolphe, fransk
Kemiter, f. 1817, d. 1884, blev 1845 Prcrparator ved
Sorbonnen i Paris og 1851 Profesfor i Kemi fam
mesteds. Han har indlagt sig betydelig Fortjeneste
ved sine kemiste Underfigelfer fornemmelig af
Alkoholbaserne. Af hans fardeles vardifulde Skrifter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
