- Project Runeberg -  Norsk Forfatter-Lexikon 1814-1880 / Sjette Bind. U-Ø /
137

(1885-1908) [MARC] Author: J. B. Halvorsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Vinje, Aasmund Olafsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Vinje 137
sin «Landsmand» og at han ikke sparedc noget for at bringe denne Be
gavelse vækkende Impulser i religiøs Retning. Ingen vil vel sige, at dette
blev frugtløst; men paa den anden Side er det visselig sandt, at noget
egentlig frugtbringende for Personligheden tog Vinje efter det to-aarige
Kursus neppe med sig fra Asker ..... Der forefaldt under deres
Samvær ofte smaa Scener, som maatte vække Bekymringer hos den sagt
modige Theolog. Aasmund Vinje synes allerede meget tidlig at være
kommen til den Sats, at den eneste 3uversenitet her paa Jorden var For
nuftens. Vinjes Kammerater fra hine Dage mindes, hvorledes han ikke
saa sjelden, naar Troessandhederne, som dog vel ogsaa vil være suveræne,
blev forklarede, m«6te Bestyreren med de mest indtrængende Kvæstioner,
naturligvis i Kraft af Fornuftens Suverænitet, og et saadant Intermezzo
kom først til Ende, naar den interpellerede kort og godt afbrød: saa og
saa er det; nu maa Du ikke spørge mere, Aasmund! Den «pumpende»
maatte da holde inde, men (ørst efter at have konkluderet : Eg høyre Du
se^e det, men eg kan inki tru det, og eg kann inkje skyna det». (John
Klæbo, Digte og Fortællinger, 8. 115 — 16). Ogsaa hans Sprog voldte
ham mangen Strid og Vanßkeligked Vel var det ikke nu længer saa ilde,
som da han «som Skolegut og Konfirmant hverken forstod Sprog eller
Tanke i Præstens Undervisning»; men han maatte mangen Gang græde,
naar han fik Fejl for norske Ord og Vendinger og maatte finde sig i,
at Molbechs Danske Ordbog blev brugt som Lovbog i Ord og Ordbetyd
ninger (111. Nyhedsbl. 1858, S. 20). Ved Siden af sine Skolelektier rak
han paa 3eminariet at læse ad3killigt andet, og fra Asker gjorde han (i
Julen 1842) sit første Besøg i Kristiania. I Juli 1843 tog han sin Examen
med «Udmærket godt» (hans daarligste Karakter var i Retskrivning og
Stil); men han fik ikke den Klokkerpost i Vinje, som han en Stund vika
rierede i, og som han kavde haabet paa at faa fast, og efter dette «haar
deste Stød i hans Liv» tænkte kan alter paa at rejse til Amerika. Han
gjorde en Snartur til Kristiania for som Klokker at komme med Emigrant-
Presten J. W C. Dietrichson, men fandt ved sin Fremkomst Posten alle
rede besat. Paa Vejen havde han forhørt sig om en Skolelærerpost i
Skien, og i Kristiania søgte han om at blive Lærer ved Asylet; men begge
Steder fik han til Svar, at hans Attester var for gode til slige Poster.
«Jeg rejste da mismodig hjem igjen i Slud og Sne og tænkte atter paa
Amerika i Samlag med nogle Handelskarle, der skulde lægge ud Pengene,
og jeg lære Sproget, for jeg havde allerede paa Seminariet begyndt paa
Tysk og seet en engelsk Grammatik, Bom jeg mente var let at lære. Min
Fader, Stedmoder, Søster og min Halvbroder vare imidlertid imod denne
Djævels Amerikahugen, og de tvang mig paa en Maade til at søge en
Timelærerpost ved Mandals Borgerskole, som vi af Morgenbladet [Novbr.
1843, No. 320] saa var ledig.» (Selvbiografien i Dagbladet 1872). Til
sin Forundring fik han denne Post i Februar 1844, og samme Maaned

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 22:47:43 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/halvforf/6/0147.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free