- Project Runeberg -  Norsk Forfatter-Lexikon 1814-1880 / Sjette Bind. U-Ø /
358

(1885-1908) [MARC] Author: J. B. Halvorsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Welhaven, Johan Sebastian Cammermeyer

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

358 Welhaven
Publicums Opmærksomhed paa det nylig udkomne Digt «Norges Dæmring» af Joh.
S. Welhaven. Overdeviist om, at ingen Fordomsfri utilkred33tillet vil have læst denne
Bog, der fuldkommen fyldestgjør de Forventninger, man har gjort sig om den unge
Digter, vover man herved at anbefale Diktet til det IZesende kuolicum. Det er et Ord
i rette Tid, der kan være godt for Enhver af 08 at høre. I det Indsenderen herved
bevidner Hr. Welhaven sin Høiagtelse og sin Beundring af hans Talenter, siger han
ham tillige oprigtig Tak for en af de gladeste ’limer i sit Liv.» En ganske anden
Tone var det, som lød i det indsendte Vers, der navde taaet Plads lige under dette
Inserat, — Verset «Til Norges første Søn, til Digtekunstens Perle!!!», som ender med
en Opfordring til at drage bort fra «Nor» til Digterens sande Hjem; «thi Dana Skjal
den lønner». I Bladets No. 333 dømmer en ny Indsender Diktet at være «under
enhver Penges Værd»; «og det kan», siger han, «langtfra forhøje Vurderingen, at man
veed, at Forfatteren har anspændt sig i et Par Aar for at frembringe en Slump Son
netter, der Intet dezidde af livad der cliarac:teriserer et vi^t». Titer at have erklæret
det Hele for en Samling al «deels Uforskammethedens Forargeligheder deels den aandige
Magtesløsheds Usselheder» konkluderer Inds. med disse Ord om Forf. : «Værre for
ham, end Skammen af en saa jammerlig Debut, maa da den Uvillie være, som han
har paadraget sig og fortjener for sine Uforskammetheder, der ikke engang har Vid
at undskylde sig med; og netop den rundelige Afsætning, hvorom de sidste Falbydere
ymte, maa sætte Grændsen for flere Udskejelser af et hensynsløst Sind og af en daglig
dags Aand, der morer høit et Par Sløvpander med at lege en Lamartine en detaih.
I No. 337 fulgte to Indlæg. et paa Prosa og et paa Vers, til Forsvar for W. 1 den
ene Inds. ytrer: «Det er et slemt Tidens Tegn, at det første Skrift af nogen Betyden
hed, den nyere Poesies første Debut i vort, paa literaire Producter fuldkommen sterile
Land, ikke kan fremlokke nogen alvorlig Kritik, men derimod forfølges af en heel
Deel kaade, hensigtsløse Angreb, mere mod Forf.s Person end mod Skriftet selv.»
I No. 339 kom derefter den første virkelig literære Recensjon af Digtet, en Gjennem
gaaelse paa 4 Spalter af dets Indhold med Billigelse af dets Synsmaader og Frem
hævelse af dets æsthetiske Værd. Men allerede i No. 341 fortsattes Angrebene ved
følgende Bekjendtgjørelse : «At Janus Vamis vel Danus vel Haveniencis er tilkjendt
den udsatte Præmie for det styggeste Niddigt imod Norge og Alt, livad Norsk liedder,
bekjendtgjøres herved. Fe?«e/<2/l> pro Danomania propaganda Administratio —in Vl^^l
Vallis Brevis [lille Dahl, Forlæggeren Johan D.] H/<?NS /^c?«F«^ [Langberg].» Og samme
Dag, 7 Decbr., offentliggjordes i Statsborgeren, H. 14, S. 149—51 en «Trommevise
til Dæmringens Forfatter» og tre Epigrammer over Digtet, som fortsattes den følgende
Uge sst. S. 166—70 med en «Gigevise til Dæmringens Forfatter» og en ny Række
Epigrammer [alt af H. Wergeland]. Imidlertid havde en Indsender i Morgbl. No. 342
leveret et Isengere kraftigt Forsvar for Bogen [nu optrvkt i H. I^assen’3 H. Wergeland
og hans Samtid, 2. Udg., S. 317—18), hvori det bl. A. heder: «Sandelig, Hr. Wel
haven er ikke den Eneste, der dybt har følt den nærværende Slægts Aandsslaphed,
ikke den Eneste, hvem Raahedens og Kaadhedens om sig gribende Travlhed og Herre
dømme over Opinionen har oprørt; men han er den Eneste der har vovet at kaste
Handsken, den Eneste, der har vovet med Kraft og Djærvhed og uden formildende
Talemaader at nævne al vor Elendighed ved sit rette Navn og udæske den til Kamp.
Og derfor fortjener han Tak af enhver Normand, der har følt og føler Tidens Nød,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 22:47:43 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/halvforf/6/0368.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free