Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergeland, Henrik Arnold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Wergeland 433
og i at besidde de Anskuelser, man kan fordre hos et Menneske af den
Oplysning, man maa tiltroe mig ellers, tør jeg kræve ikke at vige for
Nogen.» len personlig Skrivelse til Kirkedepartementets Chef, Statsraad
P. Chr. Holst, af 31 Januar 1839, omtalte han sin særlige l^rund til at
søge Nannestad Kapellani: «Nannestad, med saa ringe Indtægter, at
mine nærværende ere større, har ved sin Beliggenhed en Vigtighed for
mig Bom for ingen Anden, idet denne nemlig tillader mig at udføre den
for mig livßvi^ti^e og for vor magre Literatur neppe ganske ligegyldige
Plan, ved Bistand af anseede Literatorer i Hovedstaden og min Fader i
Eidsvold at udgive hvad jeg hidtil har forfattet af saadan Art, at det kan
fortjene at opbevares. At der er noget deraf i Massen, indrømme selv
De, der have værst for at tilstaae mig noget. Saa gammel, jeg nu er,
maa jeg udføre dette Forehavende, om jeg skal kunne raade dermed og
ved Siden deraf eller efter kunne give de poetiske Stoffer Liv og Fuld
endelse, der kun vente paa landlig Afsondrethed, Fjernelse fra al Kiv og
en friere Afdeling af Tiden end jeg nu maa finde mig i. Jeg kan ikke
beskrive med hvilke bittre Følelser jeg seer mig nødt til i min nærværende
Stilling under nedslaaende Udsigter at sløife i mine bedste Aar dette mit
naturlige Kald. Leve ved det gaaer ikke an hos Os; men at dyrke det
i et lidet geistligt Embede, der ogsaa blidgjør sin Knaphed ved Mulig
heden af Adgang til Hovedstadens videnskabelige Kilder, gaaer an for
En, hvem det, om ikke for andet, saa for de Forventningers Skyld, man
nærer, vil være en paahvilende Æressag at stræbe endog at udmærke
sig. — — Det maatte især være Almeenmand, som skulde finde min
Ansættelse som Geistlig anstødelig; men i dette Sted er det saa, at Folket
længe har undret sig over at jeg ingen saadan har erholdt. Det vil med
Bebreidelse kræve mig tilbage af Regjeringen, om den Skjebne, mig fra
dens Side times, driver mig fra Fædrelandet.»
Trods al Bin oppositionelle Kampfærd satte han sin Lid til Kongen
(Breve, S. no), og da denne den 21 Decbr. 1838 kom til Kristiania for
et 5 Maaneders Ophold, skrev Wergeland til ham sit Digt «Kongens An
komst» (Morgbl. 1839, No. 10); «dette vi^t, der brændte af Enthusiasme
uden at ryge af Smiger, lod Karl Johans Øje søge mig, medens jeg syntes
at maatte und^aa det,» forteller han (Saml. Skrifter VIII. 621). «Han saa
jeg havde det gamle Hjerte for ham, og fra det Øjeblik kan havde ladet
sig Digtet forelæse, skjænkede han mig sin Huldrighed for bestandig. Jeg
blev endog underrettet om, at jeg skulde faa mit Kapellani. » Men der kom
en Begivenhed i Vejen, — «den Omstændighed, at jeg en Aften fornøjede
mig hos Officeren i Kongevagten med et Glas Punsch og Guitarspil sam
men med nogle Preussere, og hvoraf [General] Wedel skabte næsten et
Regicidattentat» (Breve, S. 116). Dette hændte den 12 Febr. 1839 (Hist.
Norsk Korfatterlexikon 1814 —1880. VI. 28
Trykt 9 Novbr. 1906.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
