Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dianas jagt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
3 DIANAS JAGT.
borede sin tanke fast i al denne øjenlyst,
ikke fordi han ikke vilde videre, men han
vilde gemme på sine bedste minder; han vilde
foregøgle sig, at hun ikke kom, og nyde
angesten derover, som blev sød, fordi han
vidste, at hun var der. Men han ævnede det
kun dårlig, hun sneg sig ind ad usynlige
stier, og så opgav han på en gang forsøget
og lod sin hu fare hende i møde med en
magt og en jubel, der jog blodet gennem
hans kinder op i panden. Var han før flygtet
fra mindet, forfulgte han det nu, drog det
frem, hvor det vilde gemme sig, holdt det
fast under de gulnede kastanier.
Der var det, hun var kommen gående mod
ham, rask og rank. Han gentog billedet for sig
gang efter gang. Det stærke, spændige legeme
i den sorte, glatte kjole. Hun havde ikke noget
hvidt i halsen, men halsen var hvid og stor.
Og hovedet var lille, og håret stod bag ud,
ikke langt, men det var gult og tæt kruset.
Han smilede over, at han en gang ikke havde
kunnet lide hende, fordi hendes mund var for
bred og trodsig og hendes skuldre for svære
og hendes bryst ikke fyldigt nok. Der var
dog ingen, der kunde gå som hun. Han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
