Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Hjemfart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8o
HJEMFART.
Hun sukkede og bed tænderne sammen.
Hun hagede sin tanke fast i dagens oplevelser
for at få ro, hun gennemgik alt, hvad hun havde
sagt og gjort, men hun mærkede, hvordan Herluf
vred sig igennem det hele, og hun opdagede,
hvordan hans væsen var vævet ind i hendes. Det,
som hun troede var hendes eget eje og ingen
andens, skønnede hun skrev sig fra ham. Der
var en bog eller et billede, hun havde rost, for
han havde lært hende at sætte pris på dem; der
var en mening, hun havde forsvaret, den havde
hun fra ham; der var stemninger og idealer,
som var hans, før de blev hendes. Hun følte
sig gennemsyret af ham, og det pinte hende,
hun væmmedes ved det, det var, som mærkede
hun en død tyngsel i sig. Hun smilede bittert
ad sig selv. For en time siden vilde hun have
svoret på, at hvad hun havde i sig, var hendes
eget, og nu kunde hun pludselig forfølge det
til den dag og det sted, hun havde tilegnet
sig det, og hun kunde huske, at hun før
tænkte lige det modsatte. Der havde biot
ligget som en tynd skorpe om det, og nu var
den splittet af et blik i drømme. Det snoede
hende ind i bløde, sejge bånd, hun kunde
vride sig i dem, men ikke slippe løs. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
